Tv-vært kritiserer DR Nyheder: Vi kan ikke bruge det nonbinære sprog

Tv- og radioværten Adrian Lloyd Hughes kalder det »volapyk«, når transkønnede eller nonbinære enkeltpersoner vil omtales i flertal. Han fraråder Danmarks Radio at overtage den særlige tiltaleform.

Et særsprog for nonbinbære vil i sidste ende kunne skabe modvilje, siger tv-vært Adrian Lloyd Hughes, der kritiserer DR for at overtage lgbt-miljøets flertalsform om enkeltpersoner.  Thomas Lekfeldt

Bliver du også forvirret, når du læser om en transkønnet person, der vil omtales som flere personer, altså med brugen af stedordene »de/dem« i stedet for »han/hun«? I så fald giver den kendte tv- og radiovært Adrian Lloyd Hughes dig ret.

Han er blandt andet vært på P1-programmet »Klog på Sprog« og kritiserer nu, at DR Nyheder i artikler benytter det af mange transkønnede foretrukne stedord. Den særlige stedordsform har i flere år været brugt om personer, der er i transition mellem køn, eller om personer, der føler, at de står uden for et binært han/hun-kønsspektrum.