Martin Thorborg har for længst opgivet en velkendt arbejdsmetode: »Det er den største kilde til stress«

Berlingske har bedt om de bedste livsråd fra mennesker, der har »levet livet« og oplevet mere end de fleste. I dag har vi talt med iværksætter og direktør Martin Buch Thorborg. Om afsavn og om kærlighed. Om at have de bedste byture i 50erne. Om hvordan han af bitter erfaring undgår stress.

Martin Buch Thorborg har været selvstændig i snart 30 år. Han har startet virksomheder, solgt dem, holdt foredrag og skrevet bøger. Men hele rejsen har også budt på mange andre læringer end dem, der udelukkende har med forretning at gøre. Niels Ahlmann Olesen

Martin Buch Thorborg er mange ting. Han er iværksætter, direktør og erhvervsdebattør, han er gift for anden gang og har en familie med i alt tre børn – og så er han ikke bange for at indrømme, at han har begået »alle fejl«. Her er de bedste råd fra hans 51 år lange liv.

Lad stå til – og drop velkendt metode

»Det kommer selvfølgelig an på problemet, men modsat da jeg var yngre, lader jeg nu ofte problemer ligge. For med tiden har jeg lært, at rigtig mange problemer løser sig selv.