Da Anna von Sperling droppede alkohol i ni måneder, sov hun pludselig hele natten: »Jeg kunne konstatere, hvad der skete med min krop, når jeg ikke drak«

Anna von Sperling var vant til, at et glas hvidvin »lige tog toppen«, indtil hun ramte et vendepunkt. Hun kvittede alkohol i ni måneder og lærte en masse. Ikke mindst om søvn – og skam.   

Bogen »Fulde liv« er hverken et forsvar for eller et angreb mod alkohol, understreger Anna von Sperling, der gerne tage glas i ny og næ. Asger Ladefoged

Anna von Sperling bor i en villalejlighed på Amager, men i sin fritid kører hun og sønnen Erik ofte til Falster, hvor de har et hus. 

Vejen til havet går gennem en mørk skov, og når stien åbner sig mod vandet, bliver hun altid overvældet af naturen.