En industri har sendt San Franciscos huspriser på himmelflugt – og indbyggerne på gaden

San Francisco var engang en by bygget på inklusion og diversitet. Men i dag har én sektor fuldstændigt overtaget bybilledet: Big Tech har sendt huspriserne på himmelflugt og indbyggerne på gaden.

Bag Golden Gate Bridge strækker San Franciscos skyline sig over tågedækket. Byen har i mange år været en destination for drømmere og kreative i alle lag, men det er blevet sværere at få adgang til byen på grund af én industri: Software.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Galbraith

Vi mødes på Starbucks, et billede på amerikansk kapitalisme og tid-er-penge-kultur. Fra vinduet kan vi se direkte ind under skørterne på The Transamerica Pyramid, som slankt strækker sig op over højhusene i Financial District, FiDi, i San Francisco. Lugten af penge blander sig med duften af den americano, Deniz Kahramaner sætter foran mig.

Deniz Kahramaner ligner enhver anden ung fyr inden for tech. Hans rødder er tyrkiske, han bor og arbejder i San Francisco, og så har han indsigt i internetæraens indvirkning på byen som ingen anden. Deniz Kahramaner er nemlig stifter af Data Bay Area, et ejendomsmæglerfirma som – slået sammen med startuppet Compass – har hidtil uset indsigt i ikke bare, hvor huskøbene bliver foretaget i San Francisco, men hvem der køber hvor.

San Franciscos boligmarked er eksploderet. Uden for cafeen ligger der hjemløse på gadehjørnet, mange af dem tabt af systemet i en rus af alkohol og stoffer med ingen steder at gå hen. Varmestuerne er ofte befolket af en anden type hjemløse, dem der ikke længere kunne betale husleje og enten må flytte til en anden by og dermed miste deres job – eller beholde det – og håbe på bedre tider med tag over hovedet. Byen, som engang var for de skæve sjæle, drømmerne og de kreative, er blevet overtaget af tech.

Primært af softwareudviklere og ingeniører, fortæller Deniz Kahramaner. I den analyse, han lavede ud fra offentlige ejendomsmægler-datasæt, viste det sig, at 41,4 procent af alle huskøb i 2019 er blevet foretaget af købere fra softwareindustrien. Den næststørste industri er finanssektoren med 9,5 procent.

»Det maler et grimt billede. I vores data finder vi nærmest ingen fra serviceindustrien. Næsten ingen brandmænd eller sygeplejersker. Medianprisen er 1,4 millioner dollar, og er du inden for serviceindustrien og tjener 100.000 dollar om året, har du ikke råd til at bo her længere,« siger han.

Han tager sin laptop frem. De børsnoteringer, vi har set i år fra Uber, Lyft, Pinterest, Slack, Pagerduty og Zoom, overstiger alle tidligere børsnoteringer tilsammen. 155 milliarder dollar var de værdisat til den 23. juni, da han lavede analysen.

Der er mangel på boliger i San Francisco. Der er for få boliger til salg, og de, der er til salg, er for dyre, hvilket skubber folk med små lønninger langt væk fra centrum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Galbraith.

Han har også analyseret, hvor mange medarbejdere der har fået del i aktierne, og hvor mange penge de får mellem hænderne alt efter anciennitet. Sammenlagt 5.217 individer, hvoraf 3.885 får op til tre millioner til rådighed, mens 1.332 individer kan stå med tre til over ti millioner dollar. Det tal er interessant, fordi der årligt kun er 5.600 boliger til salg i San Francisco, fortæller Deniz Kahramaner.

»Det er absurd lidt, og der er næsten intet nybyggeri,« siger han. Årligt kommer kun mellem 2.000 og 5.000 nye boliger til. Deniz Kahramaner sætter det i kontekst:

»Siden 2010 er der slået 800.000 job op i San Francisco og omegn. Antallet af ledige boliger er langt under medarbejdertilvæksten. Du har en ejerlejlighed pr. 40 ingeniører, som får 150.-200.000 dollar om året i løn. Det har skabt en ekstraordinært hastig værdiforøgelse. Det var altså før dette års børsnoteringer.«

»Det bliver først rigtig grimt næste år«

Når en virksomhed går på børsen, går der gerne et til to år, før aktierne bliver realiseret i boligkøb, fortæller Deniz Kahramaner.

»Så de fleste børsnoteringer har ikke haft indvirkning på boligmarkedet endnu. Det bliver først rigtig grimt fra næste år,« siger han.

Størstedelen af huskøbene i 2019 har Google, Facebook, Apple og Salesforce stået for. De nyligt børsnoterede virksomheder som Uber og Lyft har været på markedet, men ikke aggressivt, hvilket kan tyde på, at pengene ligger og venter på huskøb i 2020 og 2021. Det bliver dog ikke chaufførerne, der kommer til at købe huse i San Francisco.


»Chaufførerne vil bo 20 miles (cirka 32 kilometer, red.) uden for byen. Når jeg kører med dem, så spørger jeg altid, hvor de bor. Oftest siger de Modesto, Gilroy eller San Bruno,« siger Deniz Kahramaner.

De nyslåede millionærer ønsker nemlig at købe sig ind i kvartererne tæt ved deres arbejde. Jo mere besværlig transporten til og fra arbejde er, jo mindre interessant er området.

Den sidste bastion for serviceindustrien er ifølge Deniz Kahramaner Daly City. Et område syd for San Francisco lige inden lufthavnen. Hvis gentrificeringen også når hertil, skal man 20 miles uden for byen for at finde en bolig, som er til at betale. Der er ikke flere kvarterer til at absorbere efterspørgslen som i Google, Apple og Facebooks tid. Og problemet med de nye børsnoteringer er, at de har kontor midt i San Francisco og ikke længere nede i dalen, hvor Redwood, East Palo Alto og San Bruno kunne tage imod de mange nye tech-medarbejdere og deres store lønninger.

Ingen løsninger forude

Fra bystyrets side har der været lavet initiativer, der skal modvirke udviklingen. Men ingen kan blive enige om, hvordan man skal løse situationen med både hjemløse, boligpriser og infrastruktur.

En borgmester lovede at bygge 1.000 nye huse, men der er brug for mange flere. Byen gav skattefordele til techvirksomheder, som placerede sit hovedkvarter i San Francisco for at skabe flere job i byen, men de høje lønninger og børsformuer har gjort, at huspriserne er eksploderet.

En ny elektrisk bane på pendlerstrækningen Caltrain blev nedstemt, fordi alle byer og distrikter, den skal gå igennem, skal stemme ja. Er der en stemme imod, bliver forslaget lagt ned. Og de eftertragtede boliger med rent control, lejeloft, tilhører ofte dem, som flyttede til byen for ti eller 20 år siden – og ikke de lærere og politimænd, som byen har så meget brug for, men som ikke har råd til at flytte hertil.

Der er ingen politisk opbakning til at gøre noget ved udviklingen. Deniz Kahramaner ser to løsninger. Enten skal man lave byggeloven om, så der kan bygges højere end 40 fod (ca. 12 meter, red.), eller infrastrukturen skal forbedres kraftigt. Begge løsninger er dyre og næsten umulige at gennemføre.

Jeg prajer en Uber via min app. Min chauffør er fra Filippinerne, men han har boet i San Francisco i 30 år. Dengang var det en inkluderende by, fortæller han. Han arbejdede som dørmand på et af de fineste hoteller nær Union Square og fik drikkepenge, som oversteg hans løn. Han ejede flere huse, men mistede alt efter krakket i 2008 og blev skilt fra sin kone. Alt, han nu har råd til, er en lille delt lejlighed uden for byen. Han sparer op til at flytte tilbage til Filippinerne. At få en bolig i San Francisco er en utopi, mener han.

»San Francisco har altid været en by, der bød alle velkomne. Men en ting, folk ikke forstår, er, at der er to parametre for imødekommenhed: Kulturelt og økonomisk. Nu er byen for første gang nogensinde ikke økonomisk tilgængelig mere,« fortæller han.

Den store forskel er, at USA er et land, Danmark er et samfund

Kører man over Golden Gate Bridge, kommer man til de dyre forstadsagtige byer som Sausalito og Mill Valley. Her boede medstifter af venturefonden byFounders Eric Lagier i otte år fra 2011.

»Det var en fantastisk mulighed for mit startup Memolane, og det er stadig et fantastisk sted. Men det er blevet dyrt at få det til at løbe rundt både med bolig og adgang til talent på grund af de høje huspriser og høje lønninger. Derfor er der mange, der beslutter sig for kun at have f.eks. salg i Silicon Valley og have resten af forretningen i Danmark eller andre techhubs. San Francisco er ved at drukne i sin egen succes,« siger han.

Det er dog ikke techgiganternes skyld, mener han. De har ikke med vilje forrykket boligmarkedet, og nogle af dem forsøger at hjælpe. Som f.eks. Google, der har afsat en milliard dollar til nybyggeri. Et tal, der virker forsvindende lille, når man hører, at det kræver mindst 14 milliarder dollar at bygge de 20.000 hjem, Google håber på.

»Den store forskel på USA og Danmark er, at USA er et land, hvor Danmark er et samfund. Vi er født og opvokset med, at vi bidrager til samfundet, og samfundet tager sig af os. Når vi laver investeringer til f.eks. broer og metrosystemer, gøres det kun, hvis den samfundsmæssige værdi af investeringen overstiger det, som investeringen koster. USA er anderledes. Det er bygget på, at du er din egen lykkes smed. Det er primært private initiativer, som får lov til at eksistere, hvorimod tiltag, som vi ville forvente, det offentlige tog sig af, er meget svære at gennemføre, da amerikanerne ikke benytter sig af en samfundsmæssig værdiberegning,« siger Eric Lagier.

Han flyttede tilbage til Danmark i sommeren 2019. Ikke på grund af huspriserne – det hus, familien købte i Mill Valley, var fordoblet i pris, da de solgte det efter fire år – men fordi han og familien ikke ønsker at blive gamle i USA.

»Dette eventyr har vist mig, at den europæiske model fungerer godt. Vi har et godt værdigrundlag, og rent teknologimæssigt er vi ved at få momentum og skaber flere og flere startups i Norden og Baltikum, som bliver til unicorns (virksomheder, der værdisættes til over en milliard dollar, red.). Det kan være med til at lette presset på Silicon Valley over tid, når der kommer andre adgange til ressourcer og kapital.«


Hvem køber boliger i San Francisco?

Antallet af boligkøb blandt ansatte i tech-firmaer i San Francisco i 2018.