Udskydelse af boligskatter kan give luft til presset ejerlejlighedsmarked

På den korte bane kan det især komme indehavere af ejerlejligheder til gavn, at de nye boligskatter er skudt til hjørne helt frem til 2024, vurderer økonomer.

Det nye boligskattesystem er udskudt til 2024, og de nye ejendomsvurderinger bliver forsinket. De forventes nu at komme i perioden fra andet halvår 2020 til udgangen af 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix/Arkiv

Ejerlejlighederne står til den største regning, når de nye boligskatter træder i kraft. Derfor er det også umiddelbart ejerlejlighedsmarkedet, som får mest glæde af, at skatteminister Morten Bødskov (S) onsdag formiddag udskød indførelsen af det nye boligskattesystem fra 2021 til 2024.

»For ejerlejligheder i København, hvor markedet er bremset op, er den primære fordel, at der nu er kommet mere ro på. Vi får med udskydelsen en længere periode, fra ejendomsvurderingerne kommer, til man skal have handlet, hvis man vil nå at have en skatterabat,« siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.

Tidligere hed det, at de nye ejendomsvurderinger ville komme i andet halvår 2020, men nu er meldingen, at det kan blive helt frem til udgangen af 2022 – altså løbende over en periode på to og et halvt år.

Ifølge Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, kan det virke næsten forløsende for ejerlejlighedsmarkedet i primært København.

»Nu er det så langt ude i fremtiden, at mange nok ikke kan forholde sig til at udskyde et boligskifte, til der er en ny vurdering. For den kan man risikere først at få i december 2022. Omvendt ved vi også, at usikkerhed normalt ikke er godt for boligmarkedet, så det havde været rart med en afklaring,« siger hun.

Modvind afværget for en stund

Netop ejerlejlighederne står til at få det største løft, når de nye ejendomsvurderinger kommer, forklarer cheføkonom Søren V. Kristensen fra Sydbank.

»Det er derfor for ejerlejlighederne, at det vil betyde den største stigning i boligskatterne. Nationalbanken vurderede tidligere på året, at den nye boligskatteaftale vil dæmpe lejlighedspriserne med 5,8 procent over de kommende år. En del af effekten ser vi sandsynligvis allerede i år, og Nationalbanken ventede tidligere en endnu større effekt i 2020 i takt med, at boligejerne kunne se de nye skatter komme tættere på,« skriver han i en kommentar.

Særligt i København er ejerlejlighedsmarkedet – trods medvind fra de lave renter – bremset markant op i forhold til de prisstigningstakter, der har været i de senere år. Og ifølge Søren V. Kristensen har boligskatterne spillet en rolle.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter

»Det bliver ligesom en tombola, hvor det er meget tilfældigt, hvad man kommer til at tjene eller tabe på det.«


Han vurderer, at vi ville have set endnu større modvind for ejerlejlighederne hen over de kommende måneder og kvartaler, hvis man havde fastholdt den oprindelige tidsplan om nye boligskatter fra januar 2021.

»Derfor kan udskydelsen betyde, at markedet for ejerlejligheder i den kommende tid får lidt lettere ved at finde fast grund under fødderne. På kort sigt er udskydelsen altså en god ting for boligmarkedet, men i det lidt større perspektiv betyder det, at den uvished, som lige nu præger boligejerne og de potentielle boligkøbere, varer ved. Og det er naturligvis ikke nogen god ting,« skriver han.

Ligesom en tombola

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, finder ligeledes uvisheden for boligejerne problematisk.

»Man kan frygte, at man laver et utilsigtet politisk indgreb, som dæmper eller stimulerer prisudviklingen, og så udskyder man det, og så går det hele den anden vej, så man får en zig zag-kurs. Og det er ikke så heldigt, da det bliver ligesom en tombola, hvor det er meget tilfældigt, hvad man kommer til at tjene eller tabe på det,« siger han.

Men ifølge Curt Liliegreen er den prisstagnation, man har set i København, et udtryk for mere og andet end skattereformen.

»Det er også et udtryk for, at det er blevet meget svært at låne i banken på grund af stramninger af kreditvilkårene. Det har været med til at bremse ejerlejlighedsmarkedet. Men det er klart, at skattereformen har været en faktor,« siger han.