Trumps nye overtagelsesforsøg af Grønland vækker uro: »Og så af en nær allieret«

Analyse: Trump har opdaget det arktiske område og set truslerne i området mod USA. Grønland skal derfor i højere grad under amerikansk indflydelse, og derfor planlægger USA en gradvis større tilstedeværelse i Grønland.

USA er i gang med en storstilet offensiv i Grønland. Ifølge dem er det på mange strækninger kun hunde, der overvåger situationen. Arkivfoto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix BOB STRONG

Den amerikanske præsident, Donald Trumps pludselige kærlighed til Grønland er langt fra overstået. Strategien for at erhverve landet er blot ændret.

Købet er lagt på is. Nu vil amerikanerne udvide tilstedeværelsen i Grønland for at få direkte kontakt med grønlænderne uden om Danmark for gradvist at få indflydelse på den gigantiske ø. Det er en beslutning, der vækker uro i Danmark, fordi en nær allierede i så åbenlys en grad modarbejder dansk suverænitet. Intet mindre.