Statskassen blev forgyldt: Hver dag i 2020 skiftede 262 boliger ejer

Der er handlet rekordmange boliger under coronakrisen, og samtidig er priserne steget til nye højder. Begge dele luner i statskassen. Alene boligkøberne har betalt en halv milliard kroner mere end året før til tinglysning, som samlet indbragte statskassen i omegnen af 3,5 milliarder kroner i 2020.

Aktiviteterne på boligmarkedet i 2020 har skæppet godt i statskassen i form af tinglysningsafgifter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Maria Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne gik boligamok i 2020. Hver dag blev der i gennemsnit handlet 262 boliger. Næsten 22 i hvert af døgnets lyse timer.

Men det er ikke kun ejere af nye huse, lejligheder og sommerhuse, der kan glæde sig. Statskassen har også nydt godt af de mange handler. Ikke mindst fordi de trak boligpriserne op i rekordhøje niveauer.

Dermed bliver et afledt resultat af rekordåret på boligmarkedet også øgede indtægter for staten.

»Med skødetinglysning af hver enkelt handel og tinglysning af pantebrev på langt størstedelen er der tale om pæne beløb, som rekordåret på boligmarkedet leverer til statskassen,« konstaterer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Samlet blev der i 2020 omsat 95.740 huse, lejligheder og sommerhuse, hvilket er det højeste antal på et år nogensinde.

Samtidig steg hus- og lejlighedspriserne med henholdsvis 6,5 og 9,1 procent, mens sommerhuspriserne steg med godt 11 procent.

Ved hver enkelt bolighandel betaler køberen tinglysning af skødet til staten. Og da taksten er på 0,6 procent af købesummen udover et fast gebyr på 1.750 kroner, betyder priserne også noget for statskassens samlede provenu.

Låneomlægning koster også tinglysning

»Når vi regner de mange bolighandler sammen med priserne gennem 2020, så betyder det, at der sidste år blev betalt 1,4 milliarder kroner i ren skødetinglysning. I 2019 var der til sammenligning tale om godt 1,1 milliarder kroner. Herudover betales tinglysning af pantebrev i forbindelse med låneoptagelse,« forklarer Jeppe Juul Borre.

Beregningen af tinglysning i forbindelse med lånet er mere kompliceret. Det omfatter en antagelse om gennemsnitlig belåningsgrad samt mulig genanvendelse af eksisterende pantebrev i ejendommen.

»Vi kommer frem til, at danske boligkøbere i alt har betalt i omegnen af en milliard kroner i pantebrevstinglysning i forbindelse med bolighandlerne sidste år. Til sammenligning løber tallet op i 0,8 milliarder kroner i 2019, så samlet set betyder det, at de danske boligkøbere sidste år betalte omkring 2,4 milliarder kroner i tinglysning i forbindelse med bolighandler, mens det i 2019 var omkring 1,9 milliarder kroner,« konkluderer cheføkonomen.

Dertil kommer tinglysningsafgifter fra de tusinder af boligejere, der har lagt lån om. I forhold til låneomlægninger var 2020 langt fra så stort et år som 2019, da der blev omlagt realkreditlån for over 500 milliarder kroner.

Boligejernes konverteringer af fastforrentede lån udgør i 2020 anslået godt 200 milliarder kroner, og Jeppe Juul Borre anslår, at det klingede i statskassen med tinglysningsafgifter på formentlig lidt over en milliard kroner.

Dermed kommer de samlede indtægter på tinglysning op i nærheden af 3,5 milliarder kroner i 2020. Og det fortsætter med høj handelsaktivitet og stigende priser ind i det nye år.

I alt blev der i januar solgt 8.393 huse, lejligheder og sommerhuse til en samlet værdi af næsten 20 milliarder kroner, og det medfører en indtægt på tingslysning til staten på mere end 200 millioner kroner alene på januars handler.