Økonomiprofessor om aktiesparekontoen: »Jeg vil fraråde enhver at bruge tid på at sætte sig ind i den ordning«

I podcasten »Dine Penge« er Michael Møller, økonomiprofessor på CBS, i studiet for at kigge nærmere på den nye aktiesparekonto, og hvor fordelagtig den lave skattesats egentlig er.

Michael Møller, professor i økonomi på CBS, råder folk til at holde deres økonomi simpel og betale gæld tilbage, før de investerer i aktier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Siden årets første dag har det været muligt for bankkunder at oprette en såkaldt aktiesparekonto med muligheden for at investere til en lavere skattesats. På en aktiesparekonto bliver afkastet beskattet med 17 procent frem for de 27 eller 42 procent, ens afkast beskattes med, hvis man investerer gennem andre veje. Og det lyder umiddelbart som en fordelagtig ordning, men økonomiprofessor på CBS Michael Møller er ikke just begejstret:

»Jeg vil fraråde enhver at bruge tid på at sætte sig ind i den ordning. Du kan investere op til 50.000 kr. og det er, undskyld jeg siger det, et meget beskedent beløb. Hvis du får et afkast på 5 procent, er det 2500 kr. og så sparer du 10 procent af det i skat, svarende til 250 kr. om året. Og så skal du have et depot, som let kommer til at koste dig 200 kr. Det er småpenge, og jeg ville ikke bruge tid på det,« lyder det fra Michael Møller i podcasten »Dine Penge«.

 

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast

 

Beslutningen om indføre en aktiesparekonto-ordningen er blevet truffet af et flertal i Folketinget, som efter svensk forbillede vil gøre det lettere for småsparere at investere og dermed medvirke til, at aktiekulturen vokser i Danmark. Men ifølge økonomiprofessoren er det svenske system langt nemmere at gennemskue end det danske.

»I Sverige skal du betale en fast skat som udgør cirka 0,4 procent af det beløb, du har skudt ind. Har du skudt en million ind siger skattevæsnet: »Kære ven, du skal betale 4000 kr. i skat«, og det er uanset, om dine aktier har givet 100 procent i afkast eller 50 procent tab.«

Det danske system for aktiesparekontoen er lidt mere kompliceret. Her betaler du skat af gevinsten hvert år - uanset om gevinsten er realiseret - men får ikke pengene tilbage af skattevæsenet, hvis aktierne efterfølgende falder i værdi. I stedet får du en form for skattekredit, som du kan gøre brug af, hvis gevinsten efterfølgende stiger. Hæver du pengene, eller stiger dine aktier ikke igen, kan du altså ikke trække pengene fra i skat.

»Det begynder at blive kompliceret for en besparelse, der i bedste fald udgår 250 kr. om året,« konkluderer Michael Møller.

»En formue er som en isklump – jo flere hænder, den går igennem, desto hurtigere smelter den. Hvis du vil undgå, at den smelter, så betal gæld tilbage, før du begynder at investere.«


Hold økonomien simpel

Og det er ikke kun skattereglerne, som er en ulempe for aktiesparekontoen. Også beløbsloftet er med til at komplicere tingene, mener CBS-professoren. Der må ikke indsættes mere end 50.000 kr. på kontoen, men den eventuelle gevinst må gerne blive stående. Michael Møller opstiller et eksempel, med den dygtige eller heldige investor hvis aktiesparekonto er vokset til 100.000 kr., men nu har brug for at betale sønnens tandlægeregning på 10.000 kr.

»Hvor henter du pengene henne? Hvis du hæver dem på aktiesparekontoen, kan du jo ikke skyde dem ind igen, da det resterende beløb overstiger grænsen. Så du kan være fristet til at låne dem i banken for ikke at hæve dem, og så går din økonomi hen og bliver mere kompliceret,« forklarer han og stiller sig kritisk over for formålet med at få småsparerne til at investere mere i danske aktier.

»Vi skal passe på, at vi ikke opmuntrer danskere til at spekulere. Den lille investor, der kun har 50.000 kr. at investere for, har hverken tid eller viden, og skal vi opmuntre dem til at spekulere? Der er svaret nej.«

Skal man opmuntre folk til noget, så er det ifølge Michael Møller at holde deres økonomi simpel. Han råder derfor folk til at betale gæld tilbage som det første, når der er luft i økonomien til det.

»Mange mennesker har mistet overblikket over deres økonomi, for de har nogle lån, nogle ratepensionsmidler og aldersopsparing og måske en anpart eller to. De ved egentlig ikke, hvad de ejer, fordi de har store aktiver og store passiver, og alting svinger,« siger han.

»En formue er som en isklump – jo flere hænder, den går igennem, desto hurtigere smelter den. Hvis du vil undgå, at den smelter, så betal gæld tilbage, før du begynder at investere.«

Find alle episoder af podcasten »Dine Penge« i 24syv-appen via App Store, Google Play – og læs mere på berlingske.dk/podcast