Mette Frederiksen rykker til venstre, en personlig fortrydelse og hvem er egentlig Troels Lund?
Weekendens »Lyt til Berlingske« begynder med en analyse af den første uge af valgkampen. Ifølge Berlingskes politiske analytiker Bent Winther tyder meget på, at Mette Frederiksen har valgt en tydelig venstredrejning og satser på at kunne danne en ren rød regering efter valget. Dernæst følger et stort portræt af Venstres formand, Troels Lund Poulsen. Han var vikaren, der endte med at blive partileder, og selv i Venstre er der mange, som stadig føler, at de ikke helt kender ham. Portrættet tegner et mere personligt billede af en politiker med både humor og skarpe kanter. Til sidst sidst undersøger “Vores liv”-redaktionen en voksende tendens til skilsmisser senere i livet. Historien følger Lissen Johnson, som i en periode brød med sin far og senere kom til at fortryde, at hun ikke fandt vejen tilbage til ham. Weekendens »Lyt til Berlingske« præsenteres af chefredaktør Pierre Collignon. Oplæser og producer: Caroline Toft Baunkjær.
|