Det er næsten en julegave.
Hvem havde troet, at de sidste dage op til jul ville rumme løftet om, at perioden med markant stigende renter og uendeligt med dårlige nyheder om, hvad man skal betale for at have et realkreditlån, snart hører op. Man får næsten lyst til at knibe sig i armen efter det heftigste rentehop i årtier gennem de seneste par år.
Det er lidt specielt, at en amerikansk mand, som hedder Jerome, og en fransk kvinde, som hedder Christine, skal have så stor magt over vores finansielle tilværelse – ja, hele vores tilværelse.
Man kan forsøge sig med en meget enkel oversættelse af, hvad det faktisk var, der skete i sidste uge, da Jerome Powell sad for bordenden ved det amerikanske rentemøde og Christine Lagarde for bordenden ved det europæiske.
Den ene korte og populære oversættelse er, at ingen havde drømt om, at vores ven Jerome ville love rentenedsættelser i 2024, og ikke bare lovede rentenedsættelser, men ikke ville udelukke den første rentenedsættelse allerede til marts.
Den anden korte og populære oversættelse er, at vores veninde Christine faktisk ikke lovede noget om 2024 torsdag, men her har både analytikerne og markedet selv simpelthen besluttet for hende, at den europæiske og danske korte rente er nedsat fire til seks gange i løbet af de kommende 12 måneder. Wow.
Nykredit forventer, at Cibor3-renten, som bruges til at fastsætte renten på helt korte flekslån, er faldet til 2,50 procent 1. januar 2025 fra 3,92 procent i dag. Festen er allerede i gang. Da der her i november var auktion over flekslånene, gik det slet ikke så galt med renterne, som de fleste havde regnet ned. En rente på 3,33 procent på et F5-lån er noget lavere end ECBs ledende rentesats på fire procent eller Nationalbankens udlånsrente på 3,75 procent.
Hvordan kan det være?
Årsagen er, at en femårig rente ikke afspejler, hvad man skal betale for at låne penge fra ECB fra dag til dag, men jo netop er en fast rente i fem år, som naturligvis skal afspejle nogle forventninger til, hvad der sker med især ECBs rente i de kommende år. Der var altså allerede indregnet en del rentenedsættelse i renterne, da flekslånsrenterne blev fastsat.
I virkeligheden er det meget svært at diskutere og have en skarp mening om, hvordan danskerne skal se på deres boliglån efter sidste uges dramatiske begivenheder. Vi har herhjemme et meget opdelt marked for boliglån. Knap halvdelen af os allesammen har lange fastforrentede lån, men godt halvdelen af os kan bedst lide flekslånene, hvor vi så igen har nogen, som jagter den kortest mulige rente, mens andre sværger til et F5- eller et F3-lån, hvor der trods alt er lidt løbetid.
Det er ikke engang det hele.
Cirka en tredjedel af os vælger den mest sikre model, hvor man både har et fastforrentet boliglån og betaler afdrag på gælden. En tredjedel af os er derimod glade for maksimal risiko og minimal ydelse, for de har både flekslån og afdragsfrihed. Den sidste tredjedel ligger midt i mellem at være forsigtig-Per eller det modsatte.
Man skal altså spidse ørerne, når nogle siger, at de har et godt råd til boligejerne om det ene eller det andet.
Spørgsmålet om, hvilket boliglån man vælger, er ikke matematik alene, men afspejler en masse forhold, som er størrelsen af ens gæld, om man er ung eller gammel, udsvingene i indkomst, erfaring, og så om man netop sover bedre med ro og fred frem for at være udsat for store udsving i renten, som vi netop har set det i det seneste år.
Som jeg skrev på denne plads tilbage i oktober, har jeg min egen lille tommelfingerregel, når det gælder renten og mit boliglån. Den er, at jeg aldrig baserer mine overvejelser om, hvad jeg skal gøre med mit boliglån, på prognoser og gode håb. Mit udgangspunkt er at tage afsæt i, hvad renterne faktisk er, og ikke, hvad jeg drømmer om. Det virker godt for mig – jeg tror også, at jeg sover bedre. Selvsagt indebærer den måde at se på renterne også, at man overvejer, hvad man så vil gøre, hvis renterne stiger eller falder, så man også har tænkt det igennem.
Jeg synes, at det er svært lige nu.
Hvis man kun jagter renten, så skal man umiddelbart lige nu vælge et F5-lån, for her kan man få kontant rabat for de betydelige rentenedsættelser, som analytikerne og markederne allerede forudser i 2024 – og som måske aldrig kommer. Så enkelt er det selvsagt ikke, for her kan alle mulige forhold igen tælle ind. Hvis man har lav gæld, så kan man eksempelvis anlægge den betragtning, at man skal leve med en lidt højere rente lige nu for at være med, når renterne måske falder – og kan leve med, hvis man tager fejl, og renterne i stedet stiger.
Vi ser allesammen i øjeblikket bort fra, at der er en risiko ved alting. Jeg tror, at hvis man lavede en meningsmåling, ville et stort flertal tro på, at renterne skulle falde – også på længere sigt.
Vi er blevet fartblinde på renten, fordi vi alle er så sikre på, at renterne bare skal ned igen. Derfor skal vi alle måske hæfte os mere ved det, som er interessant ved de fleste renteprognoser, og det er, at der stort set ikke er nogen, som ser et stort fald i de lange renter. En af forklaringerne på det handler slet ikke om inflationen, men om at hele verden sidder på et bjerg af gæld. I en sådan verden kan det være et godt tilbud på lang sigt at have et fire procent 30-årigt boliglån med eller uden afdrag.
Vi lever i en verden, hvor man – hvis man altså har tilstrækkelig stor gæld – måske skal have en vis andel af sin gæld i fast og en vis andel i variabel rente, fordi der er stor usikkerhed i alle retninger. Det kan koste lidt ekstra og være lidt mere bøvlet at styre to lån frem for et, men sommetider skal man bare ikke have alle æggene i en kurv.
Ugens tip
Det er snart nytår, så det er ved at være den tid på året, hvor man laver et lille nytårsforsæt for sig selv. Mit er at få gennemgået alle mine telefonabonnementer og internetabonnementer for at få set på, om jeg kan gøre det billigere. Det tror jeg, at jeg kan. Nytåret og starten af det nye år er det perfekte tidspunkt til den slags aktiviteter.
Hertil vil du måske sige, at man da så også lige kan se på ens øvrige abonnementer på streamingtjenester og medier.
Her har jeg det så lidt stramt, skal jeg være ærlig at sige.
Oven på et møgår for de private danske medier er det sidste, vi har brug for, at du overvejer dit abonnement på Berlingske eller andre gode medier. Så jeg håber, at du trods alt beslutter dig for at beholde det daglige kvalitetsmedie, hvor du kan få nyhederne og samtidig blive klogere på verden og Dine Penge.
God jul og godt nytår. Tak, fordi du læste med.
Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen
Erhvervsredaktør
