Her er de endelige boligrenter for næste år – og der er en god nyhed til boligejere

Ny rente til titusinder af boligejere er klar. Selvom der er lagt op til en flerdobling af renterne på nogle typer af flekslån, så ender de med at blive lavere end ventet til næste år.

Boligejere med flekslån har på det seneste søgt mod kortere perioder mellem rentetilpasningerne. Spørgsmålet er, om det har været en god idé, og det har en økonom regnet på. Mathias Svold

Nu ligger det fast, hvad tusinder af boligejere med flekslån skal betale i renter til næste år – og for manges vedkommende i de næste tre eller fem år.

Renterne fastlægges med faste mellemrum afhængig af typen af flekslån, og de endelige renter for de fleste lån ligger nu fast.