Boligejere betaler nu mere i gebyrer end i renter på deres realkreditlån

Når en gennemsnitlig boligejer betaler ydelsen på sit realkreditlån, udgør det såkaldte bidrag nu en større del end renten, viser en ny opgørelse fra Nationalbanken.

Den gennemsnitlige bidragssats, som boligejerne betaler, er nu højere end den gennemsnitlige rente på realkreditlån, skriver Nationalbanken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Mens realkreditselskaberne siden 2012 har skruet op for bidragssatserne, er renterne i samme periode faldet massivt. Og ser man på de samlede rente- og bidragsbetalinger, har de for første gang krydset hinanden, viser en ny opgørelse fra Nationalbanken.

Dermed betaler en gennemsnitlig boligejer nu mere i bidrag end i rente på sit realkreditlån.

Netop bidraget, der er det gebyr, man løbende betaler til realkreditselskabet for at administrere lånet, har tidligere været en yderst varm kartoffel.

Ikke mindst da Nykredit, som også ejer Totalkredit, i 2016 meldte ud, at selskabet ville stramme gebyrskruen og gøre kundernes boliglån dyrere med henvisning til, at de skulle leve op til myndighedernes kapitalkrav. Det medførte en regulær shitstorm.

Men ifølge Nationalbanken har den gennemsnitlige bidragssats med få undtagelser faktisk været svagt faldende siden 2016, da den seneste større ændring i bidragssatserne fandt sted.

Pisk og gulerod

En væsentlig del af forklaringen er, at langt flere boligejere i dag har fastforrentede lån, ligesom flere afdrager på deres lån. Og generelt er bidragene lavest på de mest sikre lånetyper, mens man betaler mere for de mest risikable lån med kortest rentebinding og afdragsfrihed. Der er tale om en form for pisk og gulerod, som blev indført for at nedbringe andelen af særligt de tidligere så populære F1-lån.

»Tilskyndelsen til at optage lån med fast rente og/eller afdrag findes dels i det lave renteniveau, dels i realkreditsektorens differentierede bidragssatser og ændrede retningslinjer for boliglån. Lån med fast rente er nu oppe på at udgøre 48,5 procent af danskernes realkreditlån, mens der betales afdrag på hele 55,3 procent af lånene,« skriver Nationalbanken og påpeger, at det har været medvirkende til at trække den gennemsnitlige bidragssats en smule ned, så den i april var på 0,81 procent.

Dermed overstiger bidraget renten, der nu er helt nede på 0,80 procent i gennemsnit. Faktisk er danskernes renteudgifter mere end halveret siden 2014.

»Halveringen er sket, selvom danskerne siden 2014 har øget deres realkreditlån med 260 milliarder kroner, og selv om der er en markant større andel af lån med fast rente, hvor renten typisk er højere end på variabelt forrentede lån,« skriver Nationalbanken.

De samlede rente- og bidragsbetalinger på realkreditlån var i april 2020 på i alt 2,27 milliarder kroner.

Mere robuste boligejere

Ifølge Nationalbanken er det godt, at flere danskere vælger de mere sikre lånetyper, selvom rentebetalingen er noget højere.

»Fast rente og afdrag bidrager til at gøre danske låntagere mere robuste over for kommende rentestigninger og boligprisfald,« påpeges det.

Lån med både fast rente og afdrag udgør i dag mere end en tredjedel af danskernes samlede realkreditlån – senest opgjort til 1.581 milliarder kroner. Fast rente og afdrag er dermed den af de fire overordnede lånetyper, som fylder mest. Trods en betydelig reduktion er knap en tredjedel af realkreditlånene dog stadig lån med variabel rente uden afdrag.

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, tyder alt på, at vi inden for de næste par måneder krydser en milepæl i forhold til, at det fastforrentede udlån vil udgøre mere end halvdelen af det samlede realkreditudlån til boligejerne.

»Senest fastforrentede lån var det »typiske« lån hos boligejerne, var tilbage i maj 2009. Det fastforrentede udlån bundede på 31,5 procent af udlånet tilbage i sommeren 2012. De meget lave renter, en lav hældning på rentekurven og endeligt højere bidragssatser på variabelt forrentede lån er de vigtigste forklaringer på denne udvikling i låneadfærden blandt boligejerne,« skriver han i en kommentar.

Også lån med afdragsfrihed fortsætter med at være på retræte. Markedsandelen faldt fra 44,2 procent af udlånet til ejerboliger og fritidshuse i marts til nu 43,9 procent af udlånet.

»Her skal vi tilbage til oktober 2007 for at finde en lavere markedsandel,« påpeger cheføkonomen.