Udsigt til ny runde med lave renter: Disse flekslånere står især til »klækkelig besparelse«

I næste uge får omkring 14.000 kunder i Totalkredit og Nykredit ny rente på deres flekslån. Ifølge chefanalytiker kan de se frem til »endnu en runde med meget lave renter«. Investeringsøkonom forventer yderligere rentefald i den kommende tid.

Efter rentegyseren i marts ser det nu ud til, at de boligejere, som skal have ny rente på deres flekslån fra 1. juli, får endnu en runde med lave renter. Maurizio Rellini

Boligejere med flekslån, der skal have ny rente fra 1. juli, kan glæde sig til lave renter, når det Nykredit-ejede Totalkredit i næste uge skyder sin rentetilpasningsauktion i gang.

Sådan lyder vurderingen fra Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit, som oplyser, at omkring 14.000 kunder skal have ny rente ved auktionen, som kører fra 11.-15. maj.