Derfor skal du aldrig forsøge at lave om på din partner

Når vi forelsker os i et andet menneske, forelsker vi os ofte i vores forskelligheder. Men efter noget tid bliver det, vi oprindeligt faldt for, pludselig en udfordring for relationen.

Forkning viser at når vi miste evnen til at tale ordentligt sammen og kommunikere, er det et skridt i den forkerte retning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Iris

Hvad er det, de kan, de par som formår at blive i det samme forhold i mange år af den simple årsag, at de har lyst?

De respekterer hinandens forskelligheder, er rummelige og forsøger ikke at lave hinanden om, så de »passer bedre sammen«. De er bevidste om betydningen af de vigtige samtaler, gode til at kommunikere med hinanden, interesserer sig oprigtigt for partnerens liv - og ikke kun det fælles liv.  Bliver de udsat for alvorlige eksterne stress-faktorer - noget af det, der kan belaste et forhold mest - er de gode til at give hinanden omsorg og udvise forståelse.

Ifølge Søren Marcussen, parterapeut og rådgiver i Center for Familieudvikling, kendetegnes den lange relation typisk ved en stærk følelse af tilknytning, som parret formår at holde i live igennem mange år.

»Det er en afgørende faktor at føle sig tryg og forbundet med hinanden som lige præcis det menneske, man hver især er. Så hører vi ofte: »Jamen, vi er vokset fra hinanden.« Når den følelse opstår, skyldes det meget ofte, at tilknytningen og følelsen af forbundethed er blevet skadet. Det går op og ned i en tæt relation med en partner, men når vi går fra hinanden, er det fordi, vi ikke længere oplever en forbundethed og tryghed i relationen, hvis det skal siges kort.«

Forskellighed er et vilkår

Tal fra Danmarks Statistik viser, at vores chance for at blive gamle sammen vokser væsentligt, når vi har været sammen i ti år eller mere. Søren Marcussen forklarer, at kilden til det langvarige forhold er at blive ved at tilfredsstille hinandens behov for dyb forbundethed. Når den tætte forbundethed ikke længere er til stede, vælger vi relationen og forholdet fra. Det sker typisk, hvis vi glemmer, at forskellighed er et menneskeligt vilkår.

»Når vi forelsker os i et andet menneske, forelsker vi os ofte i vores forskelligheder. Men efter noget tid eller nogle år, opstår der problemer, fordi »du er dig og jeg er mig«. Det, vi oprindeligt faldt for, bliver pludselig en udfordring for relationen.

Den ene vil have ro, den anden vil være meget social, for nu at sige det meget firkantet. Måden vi kommer til at løse forskelligheden på, kan være ved at prøve at lave om på hinanden i et forsøg på »at passe bedre sammen«. Deri ligger, at min kærlighed til dig har en pris: Du skal være på en særlig måde, for at modtage min kærlighed. Og prisen er, at du skal lave om på dig selv. I stedet kunne man lære at acceptere, rumme og skabe plads til forskelligheder,« siger Søren Marcussen.

Søen Marcussen

»Hvis du ikke anerkender mig, og hvis du ikke synes, jeg duer, som den jeg er, må jeg forlade dig. For hvis jeg ikke forlader dig, kan du knuse mig.«


»Når par går fra hinanden, er det fordi, de opgiver håbet om at kunne lave den anden om. I stedet for at acceptere forskelligheden som et vilkår i forholdet og ikke en pris, der ligger nedenunder, og som der skal »betales for.«

Han henviser til den norske psykolog Sissel Grann, der som led i sin forskning talte med 48 par, som var gået ud af en relation. En gennemgående forklaring var: »Jeg kunne ikke få lov til at være mig selv.«

Deri ligger, at anerkendelse er et af kærlighedens vigtigste beviser: Hvis du ikke anerkender mig, og hvis du ikke synes, jeg duer, som den jeg er, må jeg forlade dig. For hvis jeg ikke forlader dig, kan du knuse mig.

Et forhold, hvor man skal tilpasse sig og lave sig selv om for at blive i forholdet, er ifølge Søren Marcussen et hult og usundt forhold og derfor ikke langtidsholdbart. Dominerer den ene den anden, er det også usundt, fordi »vi« er blevet til »dig«.

Som en tredje og meget afgørende faktor for et langt parforhold er evnen til kommunikere sammen. Men også en evne til at bevare en åbenhed og en reel interesse for hinandens liv og ikke kun for det fælles liv.

»Forskningen viser, at når vi mister evnen til at tale ordentlig sammen og kommunikere, fører det til negative mønstre, der genererer nye negative mønstre. Vi mister tilliden til, at vi kan tale sammen og forstå hinanden. Det er en afgørende tillid til selve forholdet, som forsvinder,« forklarer han.

Et meget enkelt, men ifølge Søren Marcussen godt råd til par er:

Lidt mindre tempo og lidt mere plads til at rumme hinandens forskelligheder.

»Mange siger: Der er noget galt med vores forhold. Svaret er: Nej, der er ikke nødvendigvis noget galt med forholdet. Men det kræver en indsats og noget arbejde at udvikle og vedligeholde det, hvis man ikke skal miste troen på og evnen til at tale sammen på gode måder.«