Særkrav til metroen: På Frederiksberg vil de have luksusrulletrappe og på Trianglen skal der være plads til cirkus

Frederiksbergs stationer får alle rulletrapper fra perron til gaden, og på Trianglen er der ingen bænke, for der skal være plads til cirkus. Her er syv kuriøse facts om Cityringen.

 

Nu sker det. I denne weekend åbner Cityringen, og med den kan københavnere og frederiksbergborgere transportere sig rundt i byen på ingen tid. Men før du stiger om bord, så kast et blik på nedenstående. Vidste du for eksempel, at Frederiksbergs metrostationer er mere bekvemme end de fleste københavnske? Eller at vi skal tilbage til Christian IVs tid for at finde et så omfattende anlægsprojekt som Cityringen?

God tur!

Luksusmetro på Frederiksberg

Der er København – og så er der Frederiksberg. I Kommunen med den brede allé og de mange træer har komforten i metroen fået et ekstra nøk opad. På alle de tre nye Frederiksberg-stationer – henholdsvis Frederiksberg Station, Frederiksberg Allé Station og Aksel Møllers Have Station – kan man blive rullet helt fra perronen til gadeniveau. Rulletrapperne vil være overdækkede, og alle stationer vil desuden være udstyret med to elevatorer. På Frederiksberg Station kan cyklisterne tilmed blive transporteret til en underjordisk cykelkælder med plads til 350 tohjulene via en særlig »cykel-rulle-rampe«. Inden københavnerne begynder at føle sig alt for forsmåede, er det nok på sin plads at nævne, at Frederiksberg Kommune har punget ud med 45 millioner kroner oveni de øvrige metroudgifter for at gøre livet ekstra behageligt for sine metrobrugerne.

Der er ingen grund til at trave op ad trapperne på Frederiksberg Station, der – som de øvrige to stationer på Frederiksberg – får overdækkede rulletrapper fra perronen til gadeplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reginaldo Fonseca/Ritzau Scanpix.

400 millioner udbetalt i erstatning

Når byen er omdannet til en afsindig stor byggeplads i ni år, afføder det også en del klager. I gennemsnit har Metroselskabet modtaget én klage om ugen per byggeplads. I alt kom der i perioden 2013 til og med juli 2019 i alt 6.750 klager. Folk har klaget over eksempelvis støj, støv og ændrede adgangsforhold til bopælen. Loven om Cityringen blev ændret i 2014, og her blev støjbelastede husstande tilbudt økonomisk kompensation, genhusning og aflastning. I alt er der betalt 400 millioner kr. i kompensation for støjgener om aftenen og natten. 4.600 husstande er blevet tilbudt kompensation. Heraf tog 4.297 hustande i mod økonomisk kompensation. 404 husstande tog imod et aflastningstilbud, hvor man blev indlogeret på et hotel i tidsrummet 07-22. Otte husstande har taget imod genhusning eller tilbud om at sælge boligen til Metroselskabet.

Støj fra metrobyggeriet har været en stor årsag til klager fra Københavns borgere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix.

Størst siden Christian IV

Christian IV var som bekendt en temmelig driftig herre, der berigede København med både Rosenborg, Rundetårn og Børsen. Det er blevet sagt om samme konge, at hans bygningsværker trak København ud af middelalderen og gjorde byen til en europæisk metropol. Han var efter sigende så optaget af Københavns forvandling, at han kontrollerede håndværkernes arbejde personligt og kunne finde på at kritisere murermesteren for, at kalken klumpede i mørtelen, skriver historienet.dk. Vi skal netop 400 år tilbage i historien, til dengang Christian IV anlagde bydelen Christianshavn, for at finde et anlægsprojekt af samme størrelse som Cityringen. Her på avisen er vi ikke i tvivl: Han ville have elsket Cityringen!

Vi skal tilbage til Christians IVs tid for at finde et anlægsarbejde, som var større end Cityringen – nemlig Christianshavn. Kvinden på billedet venter på motorfærgen fra Christianshavn til Kongens Nytorv – prisen var 25 øre. I dag var hun sikkert sprunget på metroen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix.

36 kilometer rundt i byen

København er blevet mindre med metroen, lyder det fra alle sider med henvisning til, at man kan komme hele ringen rundt på 24 minutter, og at man aldrig vil være mere end 12 minutter væk fra den fjerneste station – togene på Cityringen vil køre med en gennemsnitsfart på cirka 40 kilometer i timen. Nok vil man føle, at byen er mindre, men Cityringens underjordiske tunneller er cirka 15,5 kilometer lange. Når man lægger det sammen med den eksisterende metro, er det samlede metronet nu oppe på 36 kilometer. I begyndelsen af 2020 åbner endnu to metrostationer i Nordhavn (Nordhavn og Orientkaj), mens fem nye metrostationer i Sydhavn forventes at åbne i 2024.

Cityringen (den røde i midten) består af i alt 17 stationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Metroselskabet.

For 180 millioner kroner arkæologi

Et massivt arkæologisk arbejde i forbindelse med udgravningerne af de mange kilometer tuneller og stationer er også en vigtig og tidskrævende del af hele metroanlæggelsen. Københavns Museum har ledet udgravninger på Rådhuspladsen, Gammel Strand, Kongens Nytorv, Trianglen og Nørrebros Runddel. Hver udgravning varede mellem fire måneder og to år og har også ad flere omgange udsat selve arbejdet med metroen. Arkæologer fra flere dele af Europa har ligget på knæ med spartler og pensler for at kortlægge byens historie. Sammenlagt har udgravningerne kostet 180 millioner kroner, og det hele har været finansieret af Metroselskabet.

180 millioner kroner er gået til udgravningerne i forbindelse med Metroen og Cityringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

1.000 skeletter og et farvel til Københavns oprindelige historie

Det er ikke helt uvæsentlige opdagelser, man har gjort under jorden i forbindelse med udgravningerne. På Rådhuspladsen har man eksempelvis fundet 20 grave, der er 100 år ældre end den hidtil ældste bygning fundet i København. Det piller altså ved opfattelsen af, at det var Biskop Absalon, der i 1167 grundlagde byen. København er faktisk derfor op mod 100 år ældre, end man oprindeligt har regnet med. Ved Nørrebros Runddel har man fundet ca. 1.000 skeletter i forbindelse med udgravningerne i hjørnet af Assistens Kirkegård. Den del af kirkegården har kun været i brug fra begyndelsen af 1800-tallet til slutningen af 1900-tallet, og skeletterne kan give viden om sundhed, sygdom og begravelsesritualer i perioden.

Skeletter er noget af det, der dukkede op under udgravningerne på Rådhuspladsen, hvor man også fandt en velbevaret del af den ydre byport, der blev bygget i løbet af renæssancen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Ekstra plads til cirkuspløkker på Trianglen

Selvom det umiddelbart kan se ud som om, der mangler at blive lagt i omegnen af en million brosten, så er det fuldt bevidst, at metropladsen på Trianglen er anlagt med grus. Pladsen har i mange år været hjemsted for et tilbagevendende cirkus, og der har fra begyndelsen af anlæggelsen været et ønske fra kommunen og beboere i nærområdet om, at pladsen fortsat skal kunne bruges til cirkus. Alle stationerne har jordlag i forskellige tykkelser, så man eksempelvis kan plante træer. På Trianglen er det jordlag ekstra tykt, så eksempelvis et cirkus også i fremtiden kan banke sine gigantiske metalpløkker i jorden på pladsen. At cirkus så er en halvdød underholdningsgenre i 2019, er en anden sag. Foruden gruspladsen og jordtykkelsen, er stationselementerne også rykket ud i siden af pladsen, så der er plads til større arrangementer på området. Modsat flere af de andre stationer er pladsen friholdt, fordi der naturligt vil komme mange mennesker i forbindelse med Fælledparken og Telia Parken, så her er eksempelvis ikke placeret bænke for at skabe mere liv.

Stationen Trianglen ligger lige ved Fælledparken. Gruspladsen er designet til at kunne rumme større events, eksempelvis cirkus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.