Partier vil gøre det sværere at få altan mod gaden: »Der er også gode eksempler, men der er flest af de dårlige«

Københavns Kommune har været for rundhåndet med tilladelser til altaner mod gaden, mener flere partier i borgerrepræsentationen. Nu skal retningslinjerne diskuteres.

De seneste år har flere københavnere fået etableret altaner på facaden ud mod gaden. Flere partier i Borgerrepræsentationen vil nu se på retningslinjerne for altaner, der sættes på eksisterende facader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Altanen har i den grad sin berettigelse lige nu, hvor et solbad på Islands Brygge kan blive en dyr fornøjelse, og hvor picnic i parken ikke længere er en oplagt mulighed.

Københavns Kommune har dog været lidt for ivrige med at give tilladelser til etablering af de ekstra udendørs kvadratmeter, som for tiden anvendes til alt fra fællessang til hvidvinsdrikkeri.

Det mener Socialdemokratiet og Alternativet i Borgerrepræsentationen, som vil diskutere de nuværende retningslinjer for altaner ved et af de kommende møder i Teknik- og Miljøudvalget.

»Min største kritik går på, at man sætter standardiserede altaner op på facaden ud til gaden. Gennem de seneste år har man virkelig skæmmet facader og fjernet ornamentik. Der er også gode eksempler, men der er flest af de dårlige eksempler,« siger Marcus Vestager (S).

Står det til ham, skal det være mere undtagelsen end reglen, at kommunen giver tilladelse til opførelse af altaner ud mod gaden på eksisterende byggeri.

»Vi vil ikke komme med et generelt forbud, men vi vil sige, at vi som udgangspunkt ikke giver tilladelse til altaner ud mod gaden på eksisterende byggeri, med mindre man tager særlige arkitektoniske hensyn. Det gælder selvfølgelig ikke nybyggeri,« siger han.

Marcus Vestager, arkitekt og medlem af Teknik- og Miljøudvalget

»Min opfattelse er, at vi ikke er et altanland. Vi har meget regn og blæst, og det er koldt det meste af året. For mig at se er der en idealiseret forestilling om, hvordan det gode liv kan være.«


Altanpopulisme

Debatten om altaner i København er langt fra ny. Efter en periode med mange tilladelser, indførte Københavns Kommune i 2016 et mere restriktivt regelsæt, som siden blevet lempet efter pres fra byrådspolitikerne, så det igen blev nemmere at føre altandrømmen ud i livet.

Det fik dengang flere arkitekter til tasterne – blandt andet her i avisen, hvor overskrifter som »Altanpopulisme i København« tydeligt beskrev visse fagpersoners holdning til københavnernes nye rekreative rum.

Er altanerne overhovedet med til at gøre byen bedre at leve i? Det er et andet af de spørgsmål, Marcus Vestager, hvis parti i sin tid selv var fortaler for en lempelig altanpolitik, nu rejser.

»Kommunen har haft et ønske om at fremme altanerne i København. Det mener jeg, er et forkert fokus. Jeg synes ikke, vi skal gøre det besværligt, men jeg mener, vi bør tage højde for den arkitektoniske kvalitet,« siger han og tilføjer:

»Min opfattelse er, at vi ikke er et altanland. Vi har meget regn og blæst, og det er koldt det meste af året. For mig at se er der en idealiseret forestilling om, hvordan det gode liv kan være. Mange gange bliver altanen brugt til opmagasinering eller vasketøj. Så spørgsmålet er også, hvad vi får ud af de her altaner.«

Marcus Vestager, arkitekt og medlem af Teknik- og Miljøudvalget

»Min opfattelse er, at vi ikke er et altanland. Vi har meget regn og blæst, og det er koldt det meste af året. For mig at se er der en idealiseret forestilling om, hvordan det gode liv kan være.«


Marcus Vestager mener desuden, at altanerne risikerer at gå ud over gårdmiljøerne.

»Vi har brugt mange millioner på at renovere gårdrum. Nu rykker vi så livet op på altanerne. Jeg synes, det er bedre, at vi mødes i gårdene og i byens parker,« siger han.

I denne gade på Nørrebro har flere ejendomme valgt at sætte altaner op ud mod gaden, hvilket nogle politikere er kritiske over for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Hos Alternativet ser man også med bekymring på altanerne, fordi de skaber et rodet udtryk i København, lyder det fra Fanny Broholm. For hende handler det om altaner på facaderne.

»Lige nu ser vi mange altaner blive sat på hen over nogle meget markante lister og udspring i facaderne på Københavns huse og i uensartede mønstre, som gør, at arkitekturen bliver kompromitteret. Jeg synes, det er fint, at der har været mulighed for at få sat så mange altaner op, men jeg tror, vi er gået for langt i forhold til, at vi går for meget på kompromis med arkitekturen,« siger hun.


K: Flere skal have altan

Det er endnu fortroligt, hvad forslaget til nye retningslinjer præcis kommer til at indeholde. På forhånd melder Konservative ud, at partiet er imod stramninger i det hele taget.

»Vi kunne godt unde flere københavnere at få en altan. Det er med til at give livskvalitet, så hvis nogle gerne vil have altaner, er det ikke noget, kommunen skal sætte en stopper for, så længe det ikke skader helhedsindtrykket i gaden,« siger Jakob Næsager. Der skal dog være tale om hele ejendomme, og at man ikke som enkeltperson kan sætte en lille »fuglekasse« op ud fra deres stuevindue.

»Men vi mener, der skal være en forudsigelighed i forhold til, hvem der kan få altaner. Det skal ikke være et lotteri, om en ejerforening kan få altaner eller ej.«

Mens Jakob Næsager har den holdning, at reglerne for altaner ud til gaden allerede er strammet for meget, ser han ikke noget problem i forhold til de nuværende regler i baggårdene.

»Vi har en rimelig konsistent praksis med dybden på altaner- den er der kun lavet om på en enkelt gang, og det er mit indtryk, at de nuværende regler sikrer tilstrækkeligt lysindfald hos underboen og transparens omkring altangitteret. Men om man må have altan til gården eller gaden, eller hvor langt ned, man må sætte altaner op, det bliver ændret hyppigt. Det, synes jeg, er uhensigtsmæssigt, for det giver københavnerne en meget ringe retssikkerhed,« siger han.

Ikke kun kaffe og hvidvin

Mens man på politisk niveau diskuterer tilladelser, undersøger seniorforsker ved BUILD Aalborg Universitet og antropolog Marie Stender vores forhold til de omtalte altaner. Hun er midt i et større forskningsprojekt, der skal kortlægge vores brug af altaner og hvad altanejere selv mener, de giver af både fordele og udfordringer.

»Mange fortæller, at de bruger deres altan til at drikke kaffe og hvidvin og til at grille. Det passer med de billeder, man ser på de sociale medier. Men når vi registrerer den reelle brug, er det kun en lille del af det. Der er rigtig megen anden brug – for eksempel at folk går ud og ryster en taske eller et tæppe eller har døren stående åben, mens de støvsuger,« siger Marie Stender, som mener, at vores brug af – og begejstring for – altaner hænger sammen med de generelle forandringer, København har gennemgået som by.

»Der er nogle grænser, som er under opbrud i byen, og med altanerne opstår der sådan nogle små private lommer ud af det offentlige rum. Københavns kommune har jo også udgivet en pjece, der handler om, at man kan lave sin egen fortovshave. Man må gerne bruge fortovet og stille krukker og grill ud, så der er lagt op til at bruge byen mere rekreativt og som en legeplads. Jeg tror, man skal se altanerne som en del af det element,« siger hun.

Cigaretrøg og vasketøj

Debatten om altaner handler netop også om byliv – og mængden af det. Marie Stender har for eksempel bemærket, at der i nybyggeri med altaner kan opstå særlige udfordringer – for eksempel i Nordhavn, hvor de store altaner ligger ud til en kaj med masser af fest og liv.

»Nogle har solgt et hus i forsæderne og rykket hele møblementet ind på altanen med forventningen om et fredeligt udendørs rekreativt område. Altanen havde givet forventningen om, at man kunne leve med lys og luft, og så støder det sammen med virkeligheden. Det kan af og til konflikte med omgivelserne. Når det er sagt, er der et stærkt ideal om at være den gode bybo. Og ja, det er irriterende, når de andre larmer, men mange har også den indstilling, at de også bor i byen, fordi de kan lide livet i byen, og de er tolerante langt hen ad vejen,« siger hun.

Arkitekt og redaktør af brevkassen Spørg Bolius, Tine Nielsen, kan nikke genkendende til, at idyllen i visse tilfælde er til at overse, når vi pludselig kommer tæt på  naboerne på en ny måde. Hun får jævnligt henvendelser fra altanejere.

I en undersøgelse fra 2019 foretaget af YouGov for Videnscentret Bolius svarede 20,97 procent af de adspurgte altanejere for eksempel, at de bliver generet af cigaretrøg, mens 10,74 procent generes af støj.

»Det kan også være ting, man har været irriteret over inde i lejligheden, og så bliver man konfronteret med hinanden på altanen. Eller et clash mellem generationer og forskellige døgnrytmer, som man ellers ikke ville opdage,« siger Tine Nielsen, som også oplever klager over, at naboen griller, at der hænger vasketøj, eller at altanen bliver brugt til opbevaring.

»Nogle har fået altaner uden at få lavet husregler, og det er ofte der, det går galt. For mens nogle tænker: »Jeg er ude i et offentligt rum, jeg må opføre mig, som om der er andre tilstede«, tænker andre, at: »Det her er min altan, så jeg gør, så det passer mig« – groft sagt. I de fleste ejer- og andelsforeninger er det dog noget, man er ret opmærksomme på. Og der er jo også mange, som har glæde af at møde sin nabo,« siger Tine Nielsen og understreger, at der kommer mange positive spørgsmål om alt fra indretning til køkkenhaver.

Og så er der dem, som er trætte af, at de pludselig har mindre privatliv,  fortæller hun

»Nogle klager over, at genboerne får altaner, og at de derfra pludselig får mulighed for at få indblik langt ind i ens stue – det skal der tages højde for, når der skal gives byggetilladelse til altaner, og her har man måske været lidt for rundhåndet med at give tilladelser,« siger hun.

Ikke tilbage til den restriktive politik

Hos Radikale Venstre vil man gerne diskutere retningslinjerne, men medlem af Teknik- og Miljøudvalget Mette Annelie Rasmussen understreger, at partiet er imod en mere restriktiv altanpolitik.

»Jeg vil meget nødig tilbage til den meget restriktive politik, hvor man nærmest sagde, at hvis man ville ud af sin bolig, måtte man flytte på landet,« siger Mette Annelie Rasmussen, som ikke mener, at byen har nået sit maksimum hvad angår antallet af altaner.

»I København bor vi relativt småt, så det er super dejligt, hvis man kan gå ud og tage en kop kaffe. Vi skal se, om vi kan komme københavnernes krav i møde med respekt for arkitekturen. Hvis vi på den anden side skal ind og stille krav til, hvilken udformning den enkelte altan skal have, bliver det meget dyrere, og det vil betyde, at færre københavnere vil have råd.«

Fanny Broholm, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Alternativet

»Det er fint, at vi har fået flere altaner i bybilledet, men hvis vi fortsætter i den hastighed, er jeg bange for, at udtrykket bliver for rodet i byen. «


Mette Annelie Rasmussen køber heller ikke argumentet om, at altanophold går ud over gårdmiljøerne.

»Vi ser ikke nogen modsætning mellem at have en altan og have et gårdrum og bruge det. Man bruger det forskelligt afhængig af, hvor man er i sit liv, og jeg synes ikke, vi skal tvinge københavnerne ud af deres lejlighed ved at nægte dem altaner. Så vil jeg hellere diskutere, hvor store de skal være, og hvordan de skal se ud,« siger hun.

Der er uden tvivl god udsigt fra altanen her. Vi risikerer imidlertid at få et rodet bybillede, hvis der kommer for mange altaner på de eksisterende facader, mener politikere. Fold sammen
Læs mere
Foto: ukendt.