Altanboom i København: De giver livskvalitet - og »gør byen mere asocial«

Københavnerne etablerer altaner i stor stil. Men i kølvandet på de mange nye projekter opstår debatten om, hvad det gør ved byen, når vi alle kan følge med i livet oppe fra lejligheden.

Altanen er blevet vores forlængede dagligstue. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

I dag er det stort set utænkeligt at flytte ind i en nybygget lejlighed uden altan – i hvert fald hvis man bor over stueplan og i København, hvor kvarterer som Nordhavn skyder op med altaner som en obligatorisk del af fortællingen om livskvalitet i byen.

Tager man en tur gennem byens baggårde, er det tydeligt, at de gamle ejendomme fra slutningen af 1800-tallet også er godt med. Altanen er på det nærmeste blevet en menneskeret og en forudsætning for, at vi vil bo i byen.

»Det er en af de helt store forandringer, hvis vi kigger på byrummet over de senere år,« siger Marie Stender, antropolog og forsker ved Statens Byggeforsknings Institut, SBI, som mener, at det altanboom, vi ser i disse år, handler om en ny indstilling til det at bo i byen. Nogle kalder det sågar en »forstadsliggørelse«.

»Det er noget forsimplet, men der er helt klart sket en forandring i den måde, vi bor i byen. Jeg vil nærmere sige, at selv om vi ikke bor i forstaden, bor forstaden i os. Mange af os er jo vokset op i forstaden. Den måde at leve på, hvor man kan sætte sig ud i haven i godt vejr, tager vi med os, når vi bliver boende i byen. Samtidig er der ikke længere en modsætning mellem byen og uderum – det er tilmed noget, vi forventer skal være i en bybolig,« siger hun.

Luft og lys til børnene

Altaner er ikke et nyt fænomen. Holder vi os til nyere tid, indgik altaner ofte i de modernistiske boligbyggerier, fordi lys og luft er en kvalitet, de progressive arkitekter og boligselskaber gerne ville fremme. Også børnene i etagebyggerier skulle have en græsplæne at lege på, og derfor gik vi bort fra de klassiske karrestrukturer med baggårde til fordel for fritliggende stokbebyggelser.

Morten Birk Jørgensen, arkitekt og PhD

»Politikernes holdning er, at alle har ret til en fed altan.«


Vinduerne blev også større, og altanen blev en integreret del af lejligheden og indgik hyppigt som et dekorativt element i udformningen af facaden, som det for eksempel kan ses i Kay Fiskers og C.F. Møllers Vestersøhus ved Søerne i København. Moderne lejlighedsbyggeri i den økonomiske sværvægtsklasse er fra begyndelsen som regel udstyret med altaner, og på toppen kan der til og med være en penthouseterrasse.

Og så er der den ældre boligmasse, der i sin tid blev bygget uden altaner. I disse år investerer andels- og ejerforeninger massivt i altaner, som er blevet nemmere at sætte op, efter en række virksomheder har udviklet nye teknikker, der tilmed kan betyde, at næste skridt i den ældre boligmasse bliver at omdanne bagtrappen til elevator, hvis det er muligt i forhold til brandregulativerne.

Altanpopulisme

Men der er delte meninger om, hvor mange og hvor store altaner der bør være i København.

I 2016 indførte Københavns Kommune et regelsæt, som gjorde det sværere for beboere i stuelejligheder at få lov til at sætte en altan op. Reglerne er siden blevet imidlertid lempet efter pres fra byrådspolitikerne, og nu er det igen nemmere at få installeret en altan, hvilket flere arkitekter begræder.

Da debatten gik højest, skrev Morten Birk Jørgensen, arkitekt og PhD, eksempelvis en kronik her i avisen. Han kaldte den for »altanpopulisme i København«.

»Politikernes holdning er, at alle har ret til en fed altan, hvilket handler om, at de gerne ville have fat i de ressourcestærke grupper i byen. Derfor valgte de at se stort på, at der sidder fagfolk i kommunen, der gav afslag på ansøgninger, når de mente, at en bygning ganske enkelt ikke egnede sig til at have altaner. Man kan også passende spørge, om herlighedsværdien ikke er en del større nogle steder end andre,« siger Morten Birk Jørgensen, mens debattør Tine Bendixen svarede på hans indsigelser i en kronik fra 2016, hvor hun forsvarer altaner. Den kaldte hun »Arkitektens drøm - borgerens mareridt«

Spørgsmålet er netop, hvad altanen gør for den enkeltes livskvalitet – hvilket selvfølgelig er den primære anledning til overhovedet at investere i udvidelsen af lejligheden. For mange mennesker er det tydeligvis en stor glæde at komme hjem og sætte sig ude på altanen med et glas hvidvin. Alligevel er en stor del af altanerne ikke befolkede.

På nyere byggerier er altan et must - her Teglholmen i Københavns Sydhavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

»Stort set alle nordvendte altaner i København bliver brugt ekstremt lidt - få minutter om året. Så er de jo gode til at stable pant og gamle malerbøtter, som man ikke gider gå i kælderen med. Det synes jeg godt, man kunne tage en diskussion af, om det er rimeligt, at man har pulterrum uden på facaderne, som ovenikøbet skygger for underboens lysindtag,« siger Morten Birk Jørgensen.

Livet set fra altanen

Alligevel kan man tale om, at altanen giver mere lys og luft til lejligheden, og at de åbne døre giver en fornemmelse af at være i kontakt med omverdenen. En del beboere foretrækker at sidde lige indenfor den åbenstående altandør og glæde sig over luften og solskinnet og kigge på gaden. Hvad sker der i kvarteret? Tidligere havde vi kanappen og gadespejlet. Nu har vi den åbenstående altandør.

Dernæst er der spørgsmålet om æstetikken. De nyopsatte altaner er på få år blevet formgivet på en sådan måde, at de ikke skæmmer facaden så meget endda. Som for eksempel dengang teknologien og økonomien rakte til at klistre deciderede udestuer på facaderne. Men selvfølgelig går det ud over de oprindelige facader, som en arkitekt for generationer siden har forsøgt at gøre tiltalende.

»Jeg synes generelt, at der er både rigtig gode eksempler og rigtig dårlige eksempler på altaner. Der er de bygninger, som burde have haft altan fra start, men der også eksempler på bygninger, der har arkitektoniske kvaliteter, hvor der bliver smækket altaner på af meget lav kvalitet på. Altaner skal også være stedspecifikke. Når man monterer en altan på en bygning, som har en æstetisk værdi, skal det være en altan, der passer til, ellers bliver det hurtigt besynderligt at se på. Det synes jeg, man skal tage med i betragtning, når man forandrer det københavnske bybillede så meget, som man gør,« siger Morten Birk Jørgensen, som også mener, at de mange altaner går ud over det fællesskab, der ellers kunne opstå i byen.

»Når vi bor i en by, skal vi have nogle steder, hvor vi mødes, vi skal pleje vores parker og udearealer og have nogle fælles funktioner ude i byen frem for at hver enkelt skal kunne håndtere hele livet i det private,« siger han.

Men er det ikke også okay at være tilskuer? Skal man ikke selv vælge de fællesskaber, man indgår i. Kommer man nede i gaden som på værtshuset i gamle dage eller blot i gården for at snakke med naboene, som naboerne på villaejerne gør med den berømte øl på hver sin side af hækken?

Det paradoksale er, at talrige baggårde i boligbyggerier i de senere tiår er blevet renoveret. Baghuse er revet ned, små værksteder og håndværkere sagt op. Det var ellers dem, der skabte liv i gårdene, som – for nogles vedkommende – blev så triste og golde, hvor hensigten var det modsatte: Gårdmiljø, muligheder og kommen-hinanden-ved.

Marie Stender, antropolog og forsker ved Statens Byggeforsknings Institut, SBI

»Pludselig opstår spørgsmålet: Hvad må man? Må man holde fest til sent ud på natten?«


Nogle steder fungerer det med »miljø« og gårdliv, urban gardening og økologiske grøntsager. Andre steder ligger gården øde hen, når man ser bort fra nogle gange om året, når en fødselsdag lige er henlagt til den fælles baggård.

Det nye gadespejl

Så spørgsmålet er, om ikke altaner forstærker den udvikling. At gaden og gården betyder stadig mindre – og vi trækker os tilbage til vores egen altan, vores egen verden, vores gadespejl og den lavmælte konversation, fordi vi alligevel skal tage hensyn til naboerne, der også sidder ude – og måske lytter ligesom i forstaden. Bliver altanen en forhindring for fællesskabet med naboerne? Som bekendt et af de få fællesskaber, vi ikke kan slippe for, hvis vi har købt eller lejet en lejlighed. Sine naboer vælger man ikke.

Marie Stender er ikke så skeptisk hvad angår fællesskaberne. Men hun forudser, at vi kommer til at omgås på en ny måde.

»Mit udgangspunkt er, at det er en udvikling, der er, og som åbenbart svarer på nogle nye behov, vi har i tiden. Med det er spændende at se, hvad det gør ved den måde, vi omgås hinanden på, for der følger en ny adfærd med i forhold til grænserne mellem privat og offentligt. Altanerne er jo på en måde en udposning af det private ud i det offentlige rum, som også gør, at du pludselig kan se folk, der ligger med deres bare ben. Eller du kan høre naboernes samtaler, når de sidder og taler ude ved siden af. Det er de forskydninger, som jeg for alvor synes er interessante.«

På en solskinsdag kan altanen blive et alternativ til en tur i parken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix.

Hun tror også på, at der sideløbende kan være liv på både altanen og i baggården.

»Jeg synes, det er for firkantet at gøre det til enten eller. Hvis man giver folk et privat uderum, hvor de er i kontrol og kan udleve den private adfærd, kan de bedre acceptere byrummet som et offentligt rum, hvor der er mere fest og ballade – der er rigtig meget tryk på i København i disse år. Min oplevelse er desuden, at baggårdslivet trives rigtig fint, hvor der er børnefamilier – på trods af altanerne.«

Når det er sagt, er Marie Stender ikke bleg for at indrømme, at en altan kan give anledning til en ny type nabokonflikter.

»Pludselig opstår spørgsmålet: Hvad må man? Må man holde fest til sent ud på natten? På en måde er det jo dit private rum, men du er også meget tæt på sin nabo, så det ændrer noget ved grænserne mellem os og betyder, at der skal nogle nye adfærdskodekser til.«

Det sker også, at der er noget, der går rigtig galt med ejendommens mure eller konstruktioner, og det vil – ikke unaturligt – føre til stridigheder mellem altanejere og ikke-altanejere, for hvem skal nu betale, når garantiperioden er udløbet? Med andre ord er altanen en kærkommen tilføjelse til lejligheden, men som alt andet mellem naboer også en potentiel konflikzone.