På trods af 40 år i København har jeg ikke noget nært forhold til Urbanplanen. Også selv om jeg endda for nogle år siden arbejdede mindre end fem minutters cykeltur fra den.
Jeg var lidt bange dengang, må jeg indrømme. Historierne om livet derinde bag den Røde Mellemvej (i sig selv et lidt uhyggeligt navn) var skræmmende. Urbanplanen var en metafor for alt, hvad der var gået galt i moderne byudvikling siden de optimistiske 60ere, der fik den opført.
Del: