Da jeg flyttede til København i begyndelsen af 1980erne, var Islands Brygge et af de sidste områder af byen, jeg lærte at kende. Det dystre og mørke industrikvarter syd for Langebro var ikke sådan lige noget, man opsøgte.
Jeg havde venner, der studerede i de grimme barakker i Njalsgade. KUA, hed det, og kuet følte man sig, når man bevægede sig rundt i den tarvelige konstruktion, der i øvrigt blev tegnet af de ellers fremragende arkitekter Eva og Nils Koppel. Men selv om KUAs adresse var Njalsgade, var det meget sjældent, at jeg vovede mig ned til den skumle strækning for enden af vejen, nede ved havnen.
Del:
