Høje Taastrup lokker københavnere med moderne arkitektur til lavere priser: »Vestegnens image er hverken pænt eller velfortjent«

Alene sidste år flyttede flere end 5.000 københavnere til Høje Taastrup, hvor nye kvarterer skyder op. Inden længe står endnu et klar udtænkt af profilerede arkitekter. Det får desuden verdens længste skatebane og skal være med til at skabe en ny fortælling om Vestegnen.

Nye kvarterer popper op på Vestegnen med fællesskab som tema. City2 i baggrunden er en del af Høje Taastrup C og skal blandt andet have butikker ud mod gaden. Rendering: Cobe Fold sammen
Læs mere

Flere københavnere har fået øjnene op for livet på Vestegnen. Sidste år valgte 5.183 at rykke adressen til Høje-Taastrup Kommune, hvor nye kvarterer lokker med fællesskab, moderne arkitektur og anderledes byrum til priser, der ligger et godt stykke under det københavnske boligmarked.

Høje Taastrup C hedder en af de bydele, som har været under projektering i nogle år, og som er klar til indflytning i 2022. Masterplanen er tegnet af arkitektfirmaet Cobe, der også har udtænkt de store linjer til Papirøen og det nye Nordhavn.

»På vores interesseliste ser vi i høj grad familier, som kommer inde fra København, men vi ser også en del fra resten af Sjælland. De vil gerne tættere på byen, men har ikke råd til at bosætte sig der,« fortæller Lars Bloch, administrerende direktør i arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, som er ejet af Høje-Taastrup Kommune, ATP/PFA og Danske Shoppingcentre.

Ebbe Lykke, medejer af Glifbjerg – Lykke

»Høje Taastrup kan måske løfte sig fra at være klicheen på en vestegnskommune til bare at være en almindelig kommune i Danmark.«


Arealet svarer i størrelse til 40 fodboldbaner og skal huse 4.000 indbyggere i henholdsvis række-, punkthuse eller karreer og cirka det samme antal medarbejdere i virksomheder, som skal ligge i udkanten af bydelen. De alt 1.450 boliger er fordelt på ejer-, leje og andel – og har man lyst til at dele hverdagen med andre, er der også to bofællesskaber, hvoraf det ene er for seniorer.

»Vi har taget kvaliteterne fra den tætte by med lavt byggeri og aktivitet mellem husene,« tilføjer Lars Bloch.

Verdens længste skatebane skærer gennem bydelens parkstrøg, hvor der skal være noget for alle generationer. Rendering: Cobe Fold sammen
Læs mere

Verdens længste skaterbane

En af de attraktioner, bydelen slår sig op på, er et parkstrøg med det, der angiveligt bliver verdens længste skatebane på knap 700 meter. Den er udtænkt af Rune Glifberg og Ebbe Lykke. Sammen har de firmaet Glifberg – Lykke, som designer skateparker både i Danmark og udlandet. I Høje Taastrup C er de ansat af Cobe som underrådgivere.

Banen består af en række render og er del af et større afvandingsprojekt.

»Bydelen er konstrueret til, at vandet løber ud i renderne, når vi har de her meget kraftige regnskyl, hvor kloakkerne ikke kan bære regnvandet, og vandet begynder at løbe ud i gaderne. Så i virkeligheden har parken håndtering af regnvand i ekstreme situationer som hovedtema, mens skatebanen kan bruges under normale omstændigheder,« siger Rune Glifberg, der selv har en karriere som professionel skater.

»Vores tanke er, at man kan gå ned i en park, hvor man kan sidde i en kirsebærlund, og hvor der også er noget til de unge. Den ene halvdel af skatekulturen består jo i at køre på bræt og den anden halvdel af at være sammen med vennerne. Byparken skal være med til at gøre området attraktivt, fordi der er noget bevægelse og noget liv for mange forskellige generationer. Når man skaber sådan et byrum, skal der netop gerne være samlingspunkter for folk med forskellige interesser – i modsætning til meget af det, man ser i tidligere byplanlægning,« siger Rune Glifberg.

Høje Taastrup C forventer, at de første beboere kan flytte ind i 2022. Rendering: Cobe Fold sammen
Læs mere

»Blæstegnen«

Fortællingen om Høje Taastrup C begynder i 1960erne, hvor politikerne fik ideen om at flytte landets styrelser til Høje Taastrup, mens departementerne skulle ligge inde på Slotsholmen, fortæller Lars Bloch.

»Det var første gang, man talte om udflytning af statslige arbejdspladser. Samtidig ville man lave en ny bydel, hvor 80.000 mennesker kunne bo og arbejde,« siger han om ideen, der aldrig blev ført ud i livet.

Det gjorde til gengæld planerne om at åbne Nordeuropas største indkøbscenter. Midt i 1970erne slog City2 dørene op for kunder. I den forbindelse forudså man, at der ville komme en masse biler til bydelen, og man planlagde derfor store veje med op til 12 vejspor. Den del af projektet blev dog skrinlagt.

»Så nu havde man de her meget store arealer liggende som en slags barrierer mellem stationen og City2. Det havde været naturligt at udvikle arealerne tidligere, nu planerne gik i vasken, men først ved sidste kommunalreform blev de overdraget til Høje-Taastrup Kommune, som nu vil skabe sammenhæng i byen,« siger Lars Bloch, der mener, at alt for mange har en ensidig fortælling om Vestegnen. Eller Blæstegnen, som Tessa og Orgi-E kalder deres nye single og musikvideo, hvor City2 spiller en fremtrædende rolle.

Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium

»Man har tidligere bygget for spredt og for højt, så nogle områder er blevet trøstesløst upersonlige.«


Netop indkøbscentret står til at få et ansigtsløft i forbindelse med det nye boligprojekt, hvor der skal være butikker vendt mod gaden.

»Mange forbinder Vestegnen med betonbyggerier fra 70erne og 80erne. Det handler om at få fortalt, at der også er en anden side af historien. At der er masser af natur og en velfungerende by. Samtidig gør vi noget nyt. Vi forsøger at understøtte, at der er liv mellem boligerne, og vi stiller store krav til arkitekturen og materialevalget. Vi har desuden udarbejdet en designguide for alt, hvad der skal ske i bydelen – i samarbejde med arkitekterne,« siger Lars Bloch.

Når det regner, opfanger renderne vandet. Resten af tiden fungerer de som skatebane. Rendering: Cobe Fold sammen
Læs mere

Mere end sit image

Ebbe Lykke, der er uddannet designer med speciale i byrum og skateparker, håber, at projektet kan være med til at give et mere nuanceret syn på Vestegnen.

»Høje Taastrup kan måske løfte sig fra at være klicheen på en vestegnskommune til bare at være en almindelig kommune i Danmark. Hele den her byudvikling er netop med til at brande Høje Taastrup, ligesom City2 får mulighed for at redefinere sig selv,« siger Ebbe Lykke, som håber, at nysgerrige vil lægge vejen forbi den nye park.

»Er Høje Taastrup bare et sted, man kører til, når man skal i IKEA? Eller er det faktisk et sted, hvor man kan mødes på kryds og tværs af mange aldre i en interessant park? Vi mener selvfølgelig, at det bliver det sidste, der gør sig gældende. Vi håber, at det her er interessant for mange københavnere, der bor i mindre lejligheder, og som gerne vil have mere plads og natur – og samtidig have nogle kulturelle knudepunkter,« siger Ebbe Lykke.

»Vestegnens image er hverken pænt eller velfortjent, for det er meget mere end det, vi hører om,« tilføjer han.

Den nye bydel i fugleperspektiv. Rendering: Cobe Fold sammen
Læs mere

Fra trøstesløs til tæt

Høje Taastrup C er bare et af flere projekter, der lokker med moderne byrum og flere kvadratmeter for pengene på disse kanter. Senest er beboerne begyndt at rykke ind i Nærheden – en helt ny bydel, der ligger i Hedehusene, og som på sigt skal huse 7.000 mennesker. Her skal bygges en ny skole, ligesom et fælles udekøkken, en byhave, beboerlokaler og delebiler understreger, at her ikke er tale det klassiske forstadsliv i parcelhuset. Til gengæld er der – ligesom i Høje Taastrup C – fokus på fællesskab.

Lars Bloch, administrerende direktør for HTC

»Her er en velfungerende infrastruktur og en velfungerende by, som man kobler sig på.«


Her har interessen været stor, hvilket ikke overrasker ikke Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium.

»De seneste år har vi set, at der er kommet en række nye knudepunkter, hvor mange begynder at se potentiale. Man kan bo billigere end i København og får samtidig adgang til noget natur,« siger Ellen Højgaard Jensen om blandt andet Høje Taastrup, der nu satser på at tiltrække blandt andre københavnere med nye boligformer.

»Da de store byggerier på Vestegnen opstod i 60erne og 70erne, var de jo meget moderne. Der var lys og luft, og man kom fra Indre By, hvor forholdene havde været rigtig dårlige. Men efterhånden var sunde boliger ikke nok. Det planlægningsrationale, som herskede på Vestegnen, handlede om at adskille funktioner. Boliger for sig, industrien for sig og fritiden for sig. Man har tidligere bygget for spredt og for højt, så nogle områder er blevet trøstesløst upersonlige. Derfor søgte mange tilbage til noget identitet og noget tæt by,« siger Ellen Højgaard Jensen.

Et af karreerne i det nye kvarter. Rendering: PFA Fold sammen
Læs mere

Hun mener netop, det er rigtigt set, at man bygger tættere og satser på gode byrum.

»I dag spiller byrum en større rolle. De er noget, folk orienterer sig efter, så det er vigtigt, at de bliver prioriteret. Det er også overordnet set godt at fortætte, for det er bæredygtigt. Men man skal også passe på, at man ikke bygger så tæt, at det minder om i Indre By. Folk søger også ud for at få luft, frihed og mulighed for at komme ud i naturen. Så det er vigtigt, at udviklingen sker på stedets præmisser,« siger Ellen Højgaard Jensen og understreger, at det næppe kommer til at vrimle med små butikker i de nye områder.

»Det er nok ikke realistisk, at der kommer charmerende indkøbsgader med små specialbutikker – som jo har det svært i hele landet. Der har også været forsøg med butikker omkring stationen, men de har haft det svært. Til gengæld er der vækst i restauranter og cafeer i hele Danmark, når vi ikke har corona, så det tror jeg godt, man kan få etableret, og det skaber jo også noget liv,« siger hun.

Parkstrøget gennem bydelen forbinder stationen, City2 og Høje Taastrups nye rådhus, der endnu ikke er opført. Netop det, at der allerede er en eksisterende by, gør det nemmere at skabe et nyt kvarter, mener Lars Bloch.

»Her er ikke tale om et barmarksprojekt, som vi har set i eksempelvis Ørestad, hvor alt skal bygges op fra bunden. Her er en velfungerende infrastruktur og en velfungerende by, som man kobler sig på. Og samtidig kan man være på Hovedbanegården inden for 20 minutter,« siger han.