Røv som en stripper – Tessa og ghettorapperne fortæller om en ny tids hjemstavn

En ny tids hjemstavnsfortællinger er opstået i den danske ghetto-hiphop, hvor det hårde liv mellem betonblokkene, som i Tessa og Orgi-Es »Blæstegnen« bliver beskrevet med en trodsig stolthed over at komme fra det, som alle andre regner for bunden. Det er en videreførelse af hjemstavnsforfattere som Jeppe Aakjær og Dan Turell.

»Jeg er hverken akademiker eller højtuddannet, så på mange måder spejler jeg mig mere i Tessa end Sofie Linde, men de taler ikke min kamp,« skriver Natalia Araya. Her ses Tessa på scenen ved Danish Music Awards i Royal Arena 28. november 2020. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De er underhundene. Dem, der ikke bakker for nogen. Dem, der står ved sig selv og har hinandens ryg uanset, hvad vennerne har rodet sig ud i. Dem med en anden smag end den gode. Dem, der aldrig forstiller sig, men står ved deres kunstige øjenvipper, kunstige læber, kunstige bryster, forvredne sjæl og ægte smil. Der, hvor man ikke skal tro, man er noget. Medmindre selvfølgelig, at man er den bedste.

»Blæstegnen er ikke kun et sted. Det er også en mentalitet. Det er Vestegnens skyggeside, den der har været med til at skabe en »fuck you-mentalitet«, en vindermentalitet,« som Emil Simonsen, der er bedre kendt som Orgi-e, når han rapper med sin gruppe Suspekt, siger.