Historisk københavnerpark vinder arkitekturpris: »Det er et sted, mange elsker«

Enghaveparken på Vesterbro genåbnede i 2019 med en række nye klimatiltag. Nu har den modtaget Årets Arne – en arkitekturpris opkaldt efter Arne Jacobsen, som selv har sat sine aftryk i parken.

Enghaveparken har netop modtaget prisen Årets Arne for sin klimasikring. Arne Jacobsen selv har også sat sit aftryk i parken – blandt andet med de to glasboder ud mod Enghavevej. De er blevet genopført i forbindelse med renoveringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tredje Natur

Da Enghaveparken på Vesterbro genåbnede for godt et år siden, havde indgangen ud mod Enghavevej fået selskab af to nye glasboder. Eller nye var de faktisk ikke. De blev i sin tid tegnet af Arne Jacobsen og var en del af parken frem til 1970erne, hvor de blev revet ned. Nu er de blevet genopført.

Den verdensberømte arkitekt står også bag to læskure og en scene længere inde i parken. Og så har han lagt navn til prisen Årets Arne, som Akademisk Arkitektforening siden 2007 har uddelt til »et værk, der har løftet arkitekturen i hovedstadsområdet i det forgangne år«.

Flemming Rafn, partner i Tredje Natur

»Det er en park, mange elsker – en million københavnere besøger den om året.«


I år går den til arkitektkontoret Tredje Natur. De står bag en stor klimasikring af Enghaveparken, der nu er klar til de skybrud, som i nyere tid har fået kloakker til at flyde over og kældre til at oversvømme. 22.600 kubikmeter regnvand kan parken rumme – og det gør den til Københavns største klimaprojekt.

Enghaveparken som den tager sig ud fra oven efter renoveringen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Maria Rasmussen.

Københavns største klimaprojekt

Arkitekterne har blandt andet skabt et 550 meter langt dige, der er opført langs parkens kant og kan tilbageholde såkaldt ekstremregn.

»København er generelt flad – derfor har vi problemer med vand, når det regner kraftigt. Så systemet skal kunne ligge passivt hen i flere år til den dag, det bliver aktuelt,« siger Flemming Rafn, partner i Tredje Natur, som med diget og et reservoir under jorden har sikret, at der er afløb for i alt 14.000 kubikmeter vand.

For at få plads til 9.000 kubikmeter ekstra vand har de gravet jord væk inden for parkens areal. En multibane er eksempelvis sænket tre meter. Den bliver i dag brugt af kvarterets børn og unge til hockey og fodbold, når det altså ikke regner. Skulle et skybrud være over os, fyldes bassinet med vand, som derefter langsomt siver ud i parken.

Til daglig er det en nedgravet hockeybane, men skulle skybruddet være over os, omdannes det til et bassin, som forhindrer oversvømmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tredje Natur.

»Vi har skabt en firkantet bane med en ramme af trin omkring sig, næsten som et amfiteater, når du ser den ovenfra. Når du ser den nedefra, kan man se, at trinene varierer i højde og kan bruges til forskellige aktiviteter som for eksempel skateboard,« siger Flemming Rafn.

Flemming Rafn, partner i Tredje Natur

»»Enghaveparken er på mange måder velfærdssamfundet vugge, som skulle løfte den formørkede arbejderklasse.«


Hvad ville Arne have gjort?

Ideen til en park i den københavnske bydel opstod for mere end 90 år siden, hvor det blev besluttet, at de hårdt trængte vesterbroerne skulle have noget lys og luft som afveksling til de små lejligheder, hvor hele familier ofte var stuvet sammen. I 1928-29 blev Enghaveparken opført med spejlbassin, byens første offentlige legeplads og en scene, som særligt i 1950erne blev indtaget af musikere som Peter Belli, der leverede lydtæppet til flere af de mange asfaltballer.

Parken blev tegnet af stadsarkitektens kontor, og her var den nyuddannede Arne Jacobsen ansat, mens byens nye, grønne åndehul var ved at blive anlagt. Det blev en af hans første bedrifter som arkitekt. Ud over en musikpavillon og læskure stod han for at udforme parkens fem indgangspartier herunder de to butiksboder i glas, som måtte lade livet i 1970erne, da de var blevet nedslidte. Det er dem, der nu er genopført med hjælp fra Realdania, mens A.P. Møller Fonden har betalt for at få læskure og scenen renoveret.

Som Arne Jacobsens musikscene tog sig ud for mange årtier siden – en vinter, hvor det var koldt nok til at skøjte rundt på isen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vitus Nielsen / Scanpix.

Det var da også med en vis ærefrygt, at Flemming Rafn og hans kolleger gik til opgaven, da de udtænkte deres forslag til en skybrudssikret park.

»Enghaveparken er på mange måder velfærdssamfundets vugge, som skulle løfte den formørkede arbejderklasse. Samtidig rummer den de her tidlige værker af Arne Jacobsen. Det er en park, mange elsker – en million københavnere besøger den om året. Hvordan skulle vi bevare det mesterværk, parken var, samtidig med, at vi skulle få plads til, at 22.600 kubikmeter vand skulle kunne udledes? Det var en »Catch-22«-situation,« siger Flemming Rafn, som søgte svar hos den afdøde arkitekt.

Ved hovedindgangen ud mod Enghavevej kan man studere Arne Jacobsens to glasboder, som den nyuddannede arkitekt tegnede i 1920erne. De blev revet ned i 70erne, men er nu genopført. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

»Vi spurgte os selv: Hvordan ville Arne Jacobsen havde løst det her? Han ville i hvert fald ikke have ligget under for en særlig »isme«. Han ville gribe det an så moderne og skarpt, som han kunne. Så vi kom frem til, at vi ikke ville lave en tilbageføring, som havde tiden stået stille i de mere end 90 år, parken har eksisteret. Vi ville forholde os til moderne brugeres forventninger til en park, men med en tydelig dialog med kulturarven. Ser man på Arne Jacobsens forskellige bidrag til parken, er det tydeligt, at der er tale om en arkitekt, der er i bevægelse og udvikler tidens tendenser,« siger Flemming Rafn og fortsætter:

»Scenen – også kaldet muslingskallen – i den ene ende af parken er meget rent klassicistisk. I glasboderne ud mod gaden begyndte han lidt tydeligere at tage hul på funktionalismen, som han jo senere blev særlig kendt for. Så man kan både studere klassicisme og funktionalisme i parken – og nu også nye løsninger til at dæmme op for skybrud. Den slags behøvede man jo ikke tage sig af på Arne Jacobsens tid,« siger han.

Enghaveparken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rendering: Tredje Natur.

Ingen løftet pegefinger

Parken kommer også til at håndtere regnvand fra Carlsberg Byen, der ligger lidt højere. Vandet havner i et 2.000 kubikmeter stort rørbassin og skal genbruges synligt i en springvandshave, hvor børn kan lege i renset regnvand, og i en rende på vandmuren. Herudover til fejemaskiner og vanding af parkens træer.

»I Danmark har vi været forkælet med rent, let tilgængeligt grundvand, men vi har jo også en masse vand, der lander oppe fra himlen, og det har vi ikke samme tradition for at anvende. Men her i parken opsamler og bruger vi det fra det underjordiske bassin,« siger Flemming Rafn, der har en mission om at gøre begreber som klimasikring lidt mere konkrete.

»Vi vil ikke gøre det med en løftet pegefinger. I stedet ønsker vi at synliggøre de vandproblemer, vi rent faktisk har, og på den måde inddrage parkens brugere i en refleksion. Det synes vi er lykkedes, uden at det er blevet moraliserende. For det er jo det, vi er trætte af at høre på – det har en vis afmatningseffekt, hvis der er tale om en moralprædiken,« siger han.

Da Årets Arne blev uddelt forleden, understregede vært ved arrangementet Morten Birk Jørgensen netop, at det er lykkedes at få et »uhørt komplekst arbejde til at fremstå som et hvor svært kan det være-projekt«.

»Enghaveparken fremstår med en lethed, som integrerer et teknologisk komplekst program med den kulturhistorie, som parken er bærer af,« sagde han blandt andet.

Enghaveparken er ikke kun et samlingspunkt for mennesker. Den skal også samle skybrudsvand og hjælpe med at forhindre, at dele af Vesterbro bliver oversvømmet, når et skybrud rammer. Netop derfor har parken netop fået tildelt arkitektprisen Årets Arne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

Indtil videre har københavnere i alle aldre uforstyrret kunnet spille bold på den nye multibane, men alt tyder på, at de også kommer til at opleve bassinet, når det er fyldt til randen af regnvand.

»Det skaber i hvert fald en høj sanselighed og kvalitet, når man kan se vandet i sit hverdagsrum, og man får en forståelse for, hvordan det bliver håndteret,« siger Flemming Rafn.