Enghaveparken genopstår med plads til både hockey, roser og skybrud

I regn og blæst, uden tvivl, vil Københavns Kommune på lørdag slå dørene op til den gennemrenoverede Enghavepark – nu med underjordisk klimasikring, men på overfladen næsten sig selv.

Det kan kun være en ubændig trang til at overholde tidsplaner, der får kommunen til at åbne Enghaveparken nu. Men forhåbentlig virker skøjtebanen – og til sommer vil der igen være roser i rosenhaven. Et stort rørtankanlæg under rosenhaven opsamler regnvandet fra Carlsbergbyen og genbruger det til vanding af kommunens træer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Regnen vælter ned i strømme, mens vi går rundt og ser på den nyrenoverede Enghavepark – himlen over os er grå som asfalt, parken er mudret, og der er håndværkere i orange kedeldragter overalt, men derudover ligner parken ved første øjekast sig selv.

Det er dog kun ved første øjekast, for meget er forandret. Ligesom vores klima tilsyneladende er det. Og den evindelige regn er det rigtige vejr til i dag, for Enghaveparken er fra lørdag 14.december, når den åbner, officielt Danmarks største skybrudssikringsprojekt. 22.600 kubikmeter vand kan parken holde tilbage, og dermed er den også et fremtidigt referenceprojekt – endnu et projekt i den række af klima- og skybrudsprojekter, der skal laves for at finde den rigtige måde at bygge by på i en usikker tid, hvor det eneste konstante er forandringernes hast.

Skybrudsplaner og monsterregn

Projektet, der har kostet 100 millioner kroner, og som har været seks år undervejs, er første store synlige manifestation af den gennemgribende skybrudsplan, Københavns Kommune og HOFOR satte sig sammen og lavede i årene 2012-2013, da erindringen om monsterregnen i 2011 stadig var skræmmende nærværende.

Enghaveparken blev valgt som startsted af en række årsager: Områdefornyelsen i kvarteret var  i gang, det var givet, at der ville komme store vandmængder skyllende ned ad bakken fra Carlsberg Byen, Metroen var på vej til Enghave Plads lige ved siden af, og endelig var der et udtalt ønske blandt beboerne om at få gjort noget ved parken, der oplevedes som slidt og utryg.

Venlige fondsdonationer gjorde det muligt at afholde en stor arkitektkonkurrence, som blev vundet af tegnestuen Tredje Natur – og så var det ellers bare om at gå i gang.

Enghaveparken blev i sin tid tegnet af stadsarkitektens kontor og stod færdig i 1929. Målet var at skaffe lys og luft til det tætte Vesterbro. En interessant detalje er det, at en meget ung Arne Jacobsen var ansat hos stadsarkitekten i de år, så derfor er pavillonerne, indgangspartierne og musikscenen i Enghaveparken faktisk blandt den store arkitekts allerførste byggede projekter.

Pavillonerne, som Arne Jacobsen tegnede, mens han var ansat på stadsarkitektens kontor, er blevet genopført efter de originale tegninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Parken er en klassiske eksponent for den nyklassicisme, der dominerede i arkitekturen, da den blev tegnet. Den er klart disponeret med akser, dobbeltrækkede alleer, en tredeling af sine funktioner og stram symmetri.

Opgaven i 2013 var både at bringe parken tilbage til fordums storhed og at få den til at fungere som et skybrudsprojekt, der er forberedt til en såkaldt tusindårshændelse – altså et regnvejr af den styrke, vi kun har én gang pr. årtusind.

En forbilledlig løsning

Og som sagt: Det er vinter, parken er mudret, og det kan kun være en helt vanvittig lyst til at overholde en lovet tidsplan, der får kommunen til at åbne parken nu. Men når alle de forbehold er taget, må jeg sige, at så vidt jeg kan vurdere, har Tredje Natur og teknikerne fra HOFOR og Cowi løst opgaven ganske forbilledligt. Indtil nu har vi overvejende set to strategier i forhold til skybrudssikring: Enten nogle store amorfe huller, der kan fungere som skaterparker i tørvejr og som regnbassiner, når det er vådt, eller den omsiggribende bynatur, hvor alle nydelige byrum skal omdannes til mosehuller. Kun i Schønherrs arbejde med Sankt Annæ Plads har vi set et eksempel på en skybrudsløsning på arkitekturens præmisser så at sige. På byrummets præmisser – uden hverken gøgl eller dunhammere.

Tribunen med muslingeskallen – også af Arne Jacobsen – er blevet sat smukt i stand. Foran den vil der om vinteren være skøjtebane. Centralt i midteraksen vil der om sommeren være både springvand og almindelig vandleg – med renset vand fra de underjordiske rørtanke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Fra Enghavevej er det mest synlige indgreb, at de to pavilloner, den unge Arne Jacobsen i sin tid tegnede, nu er blevet genopført og danner hovedindgang til parken. Her i foyerområdet, som arkitekterne kalder det, vil der i fremtiden forhåbentlig være udeservering om sommeren, og her – lige midt i symmetriaksen – vil man stadig mødes af parkens sø, og man vil kunne kaste et spejlende blik mod udendørsscenens muslingeskal og området foran den, hvor der fremover vil være skøjtebane om vinteren.

»Når parkens forskellige underjordiske tanke og reservoirer er fyldt op, og monsterregnen bare fortsætter, vil selve parken nemlig kunne fungere som opstuvningsbassin for alt vandet.«


Allerede her ved indgangen til Enghaveparken ser man dog, at rosenhavens indramning og profil er ændret. Man møder også det nye element: diget. Når parkens forskellige underjordiske tanke og reservoirer er fyldt op, og monsterregnen bare fortsætter, vil selve parken nemlig kunne fungere som opstuvningsbassin for alt vandet. Parken har et naturligt fald på ca. en meter fra vest til øst, og diget er en betonmur, der løber hele vejen rundt om parken på tre sider, og som dermed kan opsamle og holde på regnvand i den lave sydøstlige ende. Når diget ikke er i brug som dige – og det er det forhåbentlig meget sjældent – fungerer det som rekreativt og strukturerende element med bænke, fuglebade og en dyb rende i toppen, som noget af det underjordisk opsamlede vand hele tiden vil løbe i og minde den besøgende om, at Enghaveparken er en vandpark.

Fuglebadene og vandrenden på toppen af diget er med til at fortælle historien om Enghavens genfødsel som vandpark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Den lange vandrette mur tydeliggør parkens fald og er en meget smuk betonting, der med venlige hilsener til arkitekter som Louis Kahn og Carlo Scarpa formår at være både bænk, mur, dige, struktur, fortælling og legetøj for de besøgende. Samtidig passer den med sin tørre formgivning meget fint til parkens nyklassicistiske sjæl, og den vil uden tvivl med tiden selv blive en klassiker i byen.

Et helt bassin til hockey

Diget er det ene meget synlige greb i renoveringen. Det andet ligger i parkens sydvestlige hjørne og er et ordentligt hul i jorden: En tre meter dyb, betonforet grav, der kan fungere som hockeybane, som amfiteater og som almindelig legegryde for skatere og andre mennesker på hjul. Sidernes siddepladser er formet som svagt skrånende, forbundne ramper, så de også kan bruges som rampe til kørestolsbrugere, som illustration af vandets løb ned i bassinet og til rullende sport af alle slags.

Hockeybassinets siddepladser er også ramper til skatere eller kørestolsbrugere. Samtidig illustrerer de vandets vej ned i bassinet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hockeybanebassinet kan rumme virkelig meget vand, og sammenlagt er det umuligt at forestille sig, at både hockeybanen, rosenhavens underjordiske opsamlingsrør, søen og selve parken nogensinde vil blive oversvømmet. Men man skal bestemt aldrig sige aldrig, og hvis nogen for ti år siden havde fortalt mig, at i 2019 ville det regne i fire måneder i træk, så ville jeg have sagt, at de var fulde af løgn.

Alt i alt er Tredje Naturs projekt en meget behersket, elegant og respektfuld løsning. Enghaveparken er kommet forynget og forskønnet tilbage og vil uden tvivl atter blive hele kvarterets have.

Enghaveparken

København V.  Åbner 14. december