Alle kender de små B&O højttalere, men hvem er designeren bag?

Fin lille udstilling med den danske designer i Dansk Arkitekturcenters »Guldgalleri«.

Caravaggio-lampen og de lækre, trådløse B&O-højttalere med læder og hulplade er i dag dansk folkeeje på linje med Stelton-kanden og Kay Bojesens abe, men hvor både Arne Jacobsens og Bojesens navne hænger uadskilleligt sammen med deres produkter, er der måske knap så mange udenfor designbranchen, der umiddelbart kender navnet Cecilie Manz. Det råder Dansk Arkitektur Center bod på nu.

I anledning af at Manz (født i 1972) i år modtager Nationalbankens Jubilæumsfonds store pris har DAC lukket hende ind i sit »Guldgalleri«, hvor hun præsenterer både produkter og processerne bag dem.

Andre læser også