Thomas Frank forstod Trumps vælgere før alle: Nu advarer han om den næste Trump

Demokraterne har intet lært af Hillary Clintons nederlag. Og netop derfor vil trumpismen fortsætte for uformindsket styrke efter valget i november, siger den amerikanske forfatter Thomas Frank, der beskylder Demokraterne for at sidde med hænderne i skødet.

»Trump er en slags falsk populist« siger den amerikanske forfatter Thomas Frank, der i en lang række bøger har hudflettet den amerikanske venstrefløj. CARLOS BARRIA

Der findes naive sjæle, der drømmer om et USA uden varige aftryk efter Donald Trump. Et USA hvor racistiske bondeknolde er sat permanent uden for politisk indflydelse. Et USA, der vender tilbage til normaltilstanden efter fire år med en »populist« i Det Hvide Hus.

Men den slags drømme hviler på en indbildsk elites afgrundsdybe vrangforestillinger og et misforstået populismebegreb, mener den amerikanske forfatter og historiker Thomas Frank, der ikke er i tvivl: