Professor advarer: Radikale feminister har vendt op og på ned på ligestillingen – og selv borgerlige mænd bøjer nakken

Feminister fremstiller danske kvinder som uretfærdigt forfulgte ofre for et ondskabsfuldt patriarkat, der skal elimineres med kvoter og særbehandling. I virkeligheden er der oftest tale om systematisk diskrimination af mænd, lyder opråbet fra professor Hans Bonde i en ny debatbog.

»Den store transformation af ligestillingsbegrebet er sket som en tyv om natten. Vi har ikke opdaget det,« siger historieprofessor Hans Bonde, der er aktuel med bogen »Vi vil have vores fair andel« om kønsdebatten i Danmark. Tobias Kobborg

En løbsk feminisme er i disse år ved at forandre det danske samfund i en gal retning.

Toneangivende feminister i toppen af samfundet kræver særbehandling for at opnå personlige fordele, mens mandlige samfundsspidser og topledere i stadig større tal bøjer sig for feministiske krav, der blæser på ethvert ideal om ligeværdighed mellem kønnene. Og langt de færreste danskere er bevidst om de forandringer, der i ligestillingens navn finder sted på mænds bekostning.