Folk fra England og Tyskland klarer sig godt i indfødsretsprøven, der skal bestås, hvis man vil opnå dansk statsborgerskab. Så godt at op mod ni ud af ti personer, der tager testen, også består.
I den anden ende af skalaen finder man folk med baggrund i lande som Irak og Somalia, hvor det kun er godt hver fjerde, der tager testen med de 40 spørgsmål om Danmarks samfundsforhold, historie og kultur, der svarer rigtigt på mindst 32 af spørgsmålene og består.
Og i det hele taget klarer folk fra vestlige lande sig markant bedre end folk fra ikke-vestlige lande. Hvor fire ud af fem fra vestlige lande består, er det nemlig kun to ud af fem fra ikke-vestlige lande, som svarer sig til en godkendt præstation.
Det viser en ny analyse af indfødsretsprøven, som Integrationsministeriet har foretaget med udgangspunkt i de 3.425 personer, der tog testen i november 2017. Den næste indfødsretsprøve afholdes onsdag.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ser det som et klart udtryk for, at vestlige indvandrere har integreret sig bedre i Danmark end ikke-vestlige indvandrere.
»Det betyder noget, om man har taget Danmark til sig eller ej. Det er det, vi har haft som mål, at hvis man vil være dansk statsborger, så skal man selvfølgelig tale sproget og tage del i det samfund, som man lever i,« siger ministeren.
Lige over halvdelen, der tog testen i november 2017, gennemførte den med et bestået resultat. Resten bestod ikke, og Inger Støjberg mener samlet set, at indfødsretsprøven virker efter hensigten.
»Et dansk statsborgerskab er den største gave, som vi kan give. Det er derfor rigtig godt, at vi har en indfødsretsprøve, der stiller nogle skrappe krav til de mennesker, der ønsker at være danskere,« siger ministeren.
Bedre uddannelse giver bedre chancer
Analysen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser også, at der er en lige linje mellem folks uddannelsesniveau og beståelsesprocent – særligt, hvis de har taget deres uddannelse her i landet. Personer med lange videregående uddannelser klarer sig bedre end gennemsnittet. Hvor folk, der ikke har studeret efter grundskolen, klarer sig dårligere end gennemsnittet.
Hos de Radikale ser man det som udtryk for, at testen rammer skævt:
»Regeringen har skabt et system, som er udtryk for uddannelsessnobberi, fordi man stiller nogle spørgsmål, som man alt andet lige har nemmere ved at svare på, hvis man er vant til at gå i skole og terpe,« siger infødsretsordfører Lotte Rod (R).
Endvidere understreger indfødsretsordføreren, at hun har svært ved at forstå, hvorfor det skal være sværere for ufaglærte at blive danskere.
Integrationsminister Inger Støjberg medgiver, at nogle har bedre forudsætninger end andre, men hun mener, at folk der har eksempelvis har taget uddannelse i Danmark også bør have nemmere ved at bestå, end folk der har uddannelse fra udlandet. Og så handler det om at ville det nok.
»Det her handler ikke kun om, hvorvidt man er dygtig bogligt, men om man gider at forberede sig og bruge kræfterne på det.«
Top 10: Sådan klarer folk fra forskellige lande indfødsretsprøven
