Skru ned for ideologierne og op for fakta: Fejlfyldt indfødsretsprøve er rosenrød og utroværdig

Forskning på området har klart vist, at en for restriktiv tilgang til statsborgerskab er dårlig for integrationen. Skruer vi ned for retorikken og op for ratio kunne vi højne troværdigheden og styrke tilliden.

Hvis man består indfødsretsprøven, kan man ende som deltager i den årlige statsborgerskabsdag, hvor nye danskere kan møde landets politikere. NIels Ahlmann Olesen

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Onsdag den 28. november 2018 bliver årets anden indfødsretsprøve afviklet. Denne prøve skal bestås for at kunne søge om dansk statsborgerskab. Prøven afholdes to gange årligt på sprogskoler, i idrætshaller og andre fine steder landet om.