Folk fra vestlige lande klarer indfødsretsprøven væsentligt bedre end folk fra ikke-vestlige lande, når de skal svare på de 40 spørgsmål om Danmarks samfundsforhold, historie og kultur.

Det viser en ny analyse som Udlændinge- og Integrationsministeriet har lavet med udgagnspunkt i de 3.425, der tog testen i november 2017.

Her kan du se, hvordan folk fra de ti største ansøgerlande har klaret sig i testen:

  • Storbritannien:
    Deltagere: 332
    Bestået: 88 %

  • Irak
    Deltagere: 207
    Bestået: 25 %

  • Pakistan
    Deltagere: 206
    Bestået: 45 %

  • Tyrkiet
    Deltagere: 183
    Bestået: 35 %

  • Polen
    Deltagere: 175
    Bestået: 67 %

  • Afghanistan
    Deltagere: 161
    Bestået: 39 %

  • Ukraine
    Deltagere: 145
    Bestået: 51 %

  • Tyskland
    Deltagere: 125
    Bestået: 90 %

  • Bosnien-Hercegovina
    Deltagere: 111
    Bestået: 41 %

  • Somalia
    Deltagere: 108
    Bestået: 24 %

  • Øvrige
    Deltagere: 1.784
    Bestået: 54 %

Man skal som udlænding blandt andet have bestået indfødsretsprøven for at opnå dansk statsborgerskab. Ansøgerne har tre kvarter til at besvare prøven, der består af 40 spørgsmål, og det kræver mindst 32 rigtige at bestå.

Den næste indfødsretsprøve finder sted klokken 13.00-13.45 onsdag den 28. november.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet