Fra begge blokke i Folketinget lyder der hård kritik af regeringen for at have tilbageholdt helt centrale oplysninger i forløbet, der førte til aflivning af samtlige mink i Danmark.
Selvom en række partiledere og ordførere efterspurgte de oplysninger, der lå til grund for regeringens beslutning 4. november 2020, kunne de ikke få dem udleveret. Begrundelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet var, dengang at de pågældende data ikke var klar.
Men ifølge en redegørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet er det ikke korrekt. Ministeriet havde allerede modtaget de pågældende data 2. november 2020, fremgår det af en oversigt i redegørelsen.
Det afføder kritik fra Enhedslisten, de Radikale og flere borgerlige partiledere.
De konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, siger, at han er »rystet« over de nye oplysninger.
»Det var en panisk beslutning at slå alle mink ned, og når regeringen ikke har villet fortælle os, hvad der lå til grund for beslutningen, bekræfter det bare, at den ikke har kunnet håndtere den magt, den har givet sig selv. Tænk, hvad det har kostet samfundet i milliarder, at regeringen på den måde har sat demokratiet ud af kraft,« siger Søren Pape Poulsen med reference til en kompensationspakke til minkavlerne på op til 18,8 milliarder kroner.
Han og flere andre partiledere efterspurgte det faglige grundlag for at aflive mink på et møde blandt partilederne 4. november 2020, tilføjer Søren Pape Poulsen. Et møde, der fandt sted kort før pressemødet klokken 16.00 samme dag.
En meget, meget stor bekymring
Også på et ordførermøde tidligere på dagen var der et ønske om at se de bagvedliggende data, som senere skulle få Kåre Mølbak, daværende faglig direktør i Statens Serum Institut, til at advare om, at pandemien kunne begynde forfra i Danmark.
Bekymringen gik på den særlige minkvariant, cluster 5, der viste tegn på at være mindre følsom over for antistoffer fra personer, der havde overstået en covid-19-infektion. Det kunne forstyrre hele det globale vaccinationsprogram, argumenterede regeringen og myndighederne 4. november.
»Det er ikke sådan, at vi siger, at vaccinerne ikke kommer til at virke på nuværende tidspunkt, men vi har en meget, meget stor bekymring, og derfor er det rettidig omhu at handle nu,« sagde Kåre Mølbak 4. november.
Den aktuelle debat handler således om de data, der lå til grund for beslutningen om at aflive mink. Det var dem, Folketinget efterspurgte. Offentligheden fik adgang til de bagvedliggende data 10. november 2020 i et helt andet notat, hvilket dengang betød, at danske og udenlandske forskere hurtigt kunne vurdere, at sammenkædningen mellem forsøget og vaccinetruslen var en grov overfortolkning af Statens Serum Institut og senere regeringen.
Notatet fra 2. november fik offentlig opmærksomhed i Berlingskes gennemgang af sagen. Flere partier undrede sig over, at der eksisterede en forsøgsbeskrivelse fra 2. november 2020 fra Statens Serum Institut, altså før det blev meddelt, at alle mink skulle aflives. Hvorfor havde andre ikke fået adgang til det notat med de afgørende data? Senest er det så kommet frem, at notatet ifølge en redegørelse faktisk blev sendt til Sundheds- Og Ældreministeriet 2. november 2020. Det har fået flere partier til at beskylde ministeriet for at tilbageholde centrale oplysninger.
Hvem, hvad, hvornår
Søren Pape Poulsen vil have opklaret, præcis hvad der er sket med oplysningerne i Sundheds- og Ældreministeriet, og om statsminister Mette Frederiksen (S) eller andre ministre allerede før pressemødet 4. november fik de omtalte oplysninger fra Statens Serum Institut.
»Hvem har sagt hvad og til hvem, og hvorfor skal det hemmeligholdes for Folketinget? Jeg synes, at de her oplysninger ødelægger al den tillid, der er nødvendig, når der træffes så store beslutninger,« siger Søren Pape Poulsen.
Han mener, at beslutningen om at aflive alle mink er blevet håndteret forkert, fordi for få eksperter er blevet inddraget.
»Vi skulle have haft en oplyst debat om den her beslutning blandt eksperter, politikere og i befolkningen,« siger Søren Pape Poulsen.
Tror du overhovedet, at forløbet om aflivningen af mink havde været anderledes, hvis I havde fået de data?
»Ja, det tror jeg. Da eksperterne fik lov at se de data, var der jo slet ikke den bekymring, vi så på pressemødet. Havde vi fået en åben debat i offentligheden, havde forløbet også været anderledes. Der var ikke grund til at slå alle mink ned,« siger Søren Pape Poulsen.
Han afviser, at han er i gang med at underminere tilliden til myndighederne.
»Det handler ikke om tillid til Statens Serum Institut. Men vi ved, at der er stærk påvirkning af dem, og jeg mener helt klart, at man også skulle have spurgt andre om en second opinion,« siger Søren Pape Poulsen.
Statens Serum Institut delte ikke engang de pågældende data med Lægemiddelstyrelsen, som ellers er ansvarlig for vacciners effekt i Danmark, eller med kollegerne på Center for Vaccineforskning ved Statens Serum Institut, før beslutningen om aflivning af alle mink var meddelt. Kun Københavns Universitet fik adgang til forskningsforsøgene, og responsen var, at Statens Serum Institut var på afveje med deres konklusion om en vaccinetrussel. Men det fik hverken minkavlere eller offentlighed at vide.
EL: Stadig den rigtige beslutning
På et møde blandt ordførere 4. november 2020 efterlyste flere politikere ligeledes det faglige grundlag bag beslutningen.
Enhedslistens gruppeformand og afgående sundhedsordfører, Peder Hvelplund, husker, at Stinus Lindgreen bad om de bagvedliggende data, og at svaret fra Sundheds- og Ældreministeriet var, at de ikke var klar endnu. Data skulle først igennem en proces, fik de at vide ifølge Peder Hvelplund.
»Det er klart, at hvis man har ligget inde med dem, skal de selvfølgelig overgives til Folketinget, når der bliver spurgt efter dem. De skal ikke tilbageholdes. Vi skal naturligvis have undersøgt hos ministeren og ministeriet, hvorfor de ikke er kommet videre,« siger Peder Hvelplund.
Han mener dog, at det ikke ville have ændret på udfaldet af forløbet.
»Vores bekymring har hele tiden været, at der kunne opstå varianter ud over cluster 5. Det var også præcis det, der blev advaret om fra sundhedsmyndighederne allerede i oktober. Derfor mener jeg heller ikke, at det havde ændret noget, om data så var kommet. Beslutningen var stadig rigtigt. Men derfor er det stadig kritisabelt, at ministeriet ikke giver oplysninger, når man er blevet spurgt,« siger Peder Hvelplund.
Også Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, fortæller, at han efterspurgte det faglige grundlag på partiledermødet.
Kedeligt mønster
»Det kunne vi ikke få, og en second opinion var der ikke tid til. I stedet har regeringen kørt solo, holdt afgørende oplysninger tilbage for Folketinget og – tyder alt på – vildledt os alle,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Han mener, at de nye oplysninger er kendetegnende for regeringens lukkethed under coronakrisen.
»Det virker, som om man i højere grad har set orienteringen af Folketingets partier som et nødvendigt onde. Der tegner sig desværre et kedeligt mønster, og det møde summer alt det negative op. Man vil bare ikke høre andre,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Berlingske har bedt om en kommentar fra Socialdemokratiet og Sundhedsministeriet. Begge afviser at udtale sig og henviser til den granskningskommission, der skal undersøge sagen om regeringens beslutning om at aflive alle mink. Det er dog værd at bemærke, at kommissionen ikke skal undersøge det sundhedsfaglige grundlag for beslutningen. Statens Serum Institut henviser til Sundhedsministeriet og vil heller ikke kommentere denne artikel.
Læs mere:
Læs Berlingskes gennemgang af minkforløbet her.
Læs den nørdede gennemgang af forsøg og notater her.
Læs, hvorfor Folketinget føler sig misinformeret i sagen her.
