Sundhedsprofessor: Løkkes målsætninger er febertanker

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform er baseret på ønsketænkning og febertanker, mener sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk universitet. Der findes ingen undersøgelser, som viser, at det kan lade sig gøre at nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000 gennem øget samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner.

Løkke
Lars Løkke Rasmussen vil med en kommende sundhedsreform nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000 i 2025. Det kan ikke lade sig gøre, mener professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Regeringens længe varslede sundhedsreform bliver lanceret baglæns, mener sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, der er professor på Syddansk Universitet.

Henover weekenden har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenteret de forventede resultater. 500.000 færre ambulante behandlinger på landets sygehuse, og 40.000 færre indlæggelser i 2025. Men befolkningen må vente på en forklaring på, hvordan resultaterne skal opnås, og Kjeld Møller Pedersen kan ikke se andet, end at sundhedsreformen er baseret på ønsketænkning. »Febertanker« ligefrem.

»Det er febertanker, fordi vi ikke har set nogen eksempler på, at det kan lade sig gøre. Der har været gjort forsøg på at forebygge indlæggelser i kommunerne i de seneste ti år. Der ligger 10-20 undersøgelser, og jeg har lavet en rapport på næsten 100 sider om emnet, som jeg har gjort mig den ulejlighed at sende til Sundhedsministeriet. Det har vist sig at være meget svært,« siger Kjeld Møller Pedersen, og minder om, at det bliver endnu sværere at opnå i en periode, hvor der bliver en kvart million flere ældre over 75 år.

Lægefaglig vurdering bag indlæggelser

Tanken er god nok, men gode viljer gør det ikke alene, mener han:

»Det meste af Nordeuropa har den samme udfordring, nemlig at vi bliver ramt af en ældre-tsunami, som jeg i øvrigt selv bliver en del af, og derfor har andre lande også forsøgt at adressere problemet. I Skotland har de forsøgt sig med sundhedsfællesskaber, og de har heller ikke fundet colombusægget. Jeg var til et foredrag om det i fredags. De har været i gang siden 2014, og de kan stadig ikke fremvise resultater. Det skal selvfølgeligt have tid, men der er ikke noget, der tyder på, at sundhedsfællesskaber er en mirakelkur,« siger Kjeld Møller Pedersen.

»Hvis nu fru Pedersen, der er konfus og dehydreret og er blevet indlagt, bliver udskrevet dagen efter, var det så unødvendigt? Kunne vi ikke bare ordne det ved, at hun var blevet indskrevet på en kommunal akutplads? Måske, men indlæggelsen sker jo på baggrund af en lægefaglig vurdering, og den lægefaglige vurdering er svær at komme uden om i et velfungerende sundhedsvæsen,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Myter om ældre patienter

Professoren mener, at der i den offentlige debat er opstået myter om den gruppe patienter, der nævnes i forbindelse med indlæggelser, som måske kunne undgås.

»Politikerne beskriver dem som patienter, der lider enten af KOL eller af diabetes eller af hjerte-kar-sygdomme. Men ofte lider den her gruppe patienter af mange forskellige sygdomme på en gang. Det gør dem til en meget kompleks patientgruppe, og det gør problemet meget komplekst at løse,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, kan ikke få øje på nogen form for evidens for, at et øget samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner skulle kunne nedbringe antallet af indlæggelser med 40.000, som Lars Løkke Rasmussen har erklæret som mål med en kommende sundhedsreform. Fold sammen
Læs mere

»Det speciale varetages af geriatikere, og dem er der ikke mange af. Der kommer flere, men tanken om, at de skulle ansættes i døgnvagter i kommunerne er ønsketænkning,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Netop det sundhedsfaglige personale er en udfordring i sig selv. Politikere har selvfølgeligt ret til at have visioner, men i sundhedsvidenskaben er alt evidensbaseret.

»Uanset hvad man gør i sundhedsreformen, skal man have sundhedsvidenskabeligt personale med på ideen, og derfor er det ikke helt lige meget, om man har nogle gode erfaringer at læne sig op ad eller bare god vilje. På sundhedsområdet skal man passe på med tro, håb og kærlighed,« siger Kjeld Møller Pedersen.

»Man kunne da godt ønske, at vand kunne løbe opad uden pumpekraft, men det er ønsketænkning,« konstaterer han.