Kirsten Martinsen mangler en tå. Hun mangler også sin paryk. Det er værst med den amputerede tå, for såret gør ondt, men tåen kommer ikke tilbage. Parykken har hun ikke opgivet. Den giver hende værdighed, og den kæmper hun for.
»Den er kort i siderne og mørkeblond,« forklarer hun og kalder på overlæge Hanne Pedersen.
»Lidt ligesom hendes hår. Bare lysere,« siger Kirsten Martinsen, og Hanne Pedersen skynder sig at finde afdelingssygeplejersken, så parykken kan blive efterlyst på hele Geriatrisk Afdeling på Glostrup Hospital.
Her er 20 sengepladser, som er dedikeret til ældre mennesker, der lider af mange forskellige sygdomme på en gang.
»Ofte dekompenserer sygdommene hinanden. Man kan sige, at de forskellige sygdomme gør hinanden værre. Hvis man for eksempel har et velbehandlet hjertesvigt, og man så bliver syg et andet sted i kroppen, så bliver hjertesvigtet værre. Det kan blive en negativ spiral, hvor de forskellige sygdomme gør hinanden værre, og så mister den ældre afgørende funktionsevne,« forklarer Hanne Pedersen.
Derfor behandler geriatere som Hanne Pedersen ikke en, men flere sygdomme på en gang. En indlæggelse med en simpel diagnose som blærebetændelse eller lungebetændelse kan kræve behandling af fire eller fem forskellige sygdomme. Det hele kompliceres af, at ældre mennesker ofte føler et generelt ubehag, når noget er galt. Unge mennesker vil ofte føle en smerte i brystet ved blodprop i hjertet, men hos ældre mennesker kan symptomerne på for eksempel dehydrering og blodprop i hjertet være de samme.
Færre ældre skal indlægges
83-årige Kirsten Martinsen er indlagt, fordi hun lå bevidstløs på gulvet, da hjemmehjælperen fandt hende. Hvorfor hun mistede bevidstheden, ved hun ikke, men hun ved, at hun har kronisk leukæmi, og hun har lige fået fjernet midterste tå på venstre fod på grund af sukkersyge, og dertil kommer andre småskavanker.
»Og så er jeg noget så forvirret. For lidt siden ville jeg have, at vi skulle være i april måned. Jeg ved ikke hvorfor. Det er ubehageligt, når hjernen opfører sig sådan,« siger Kirsten Martinsen.
Hun smiler og ryster på hovedet. Der er ikke så meget andet at gøre.
Kirsten Martinsen skal have justeret behandlingen af sin sukkersyge, og så når hun forhåbentligt at få fornemmelsen af kontrol tilbage, før hun kan blive udskrevet. Hun har været indlagt i ti dage, hvilket cirka er gennemsnittet på afdelingen. I resten af sundhedsvæsenet er den gennemsnitlige indlæggelsestid på under to dage. Derfor har politikere og sundhedsøkonomer et godt øje til geriatriske patienter, for kortere indlæggelsestid er penge sparet, der kan bruges andre steder i sundhedsvæsenet. Og så er der ældre, som måske kunne have undgået indlæggelse. Det sundhedsministeriet kalder »forebyggelige indlæggelser« – typisk lungebetændelse eller blærebetændelse.
»Jeg synes nu ikke, jeg kan se de patienter hos os,« siger Hanne Pedersen, men hun ved, at de findes.
»For nylig blev min egen mor indlagt, og da hun var blevet undersøgt, viste det sig heldigvis, at der ikke var noget alvorligt galt, og egentlig kunne man have udskrevet hende næste dag, men hun endte med at være indlagt i ti dage,« siger overlægen.
Netop samarbejdet mellem regionernes hospitaler og landets kommuner er noget af det, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har fokus på i forbindelse med en kommende sundhedsreform. Det nære sundhedsvæsen skal styrkes, så der frigøres ressourcer på hospitalerne. Det store spørgsmål er hvordan. I forvejen er der masser af samarbejde. For eksempel er Geriatrisk Afdeling på Glostrup Hospital i virkeligheden drevet af Hvidovre og Amager Hospital, afdelingens fysioterapeuter er tilknyttet Rigshospitalet og afdelingens sengeafsnit og følge-hjem-team samarbejder med kommuner og patienternes praktiserende læger.
Behandling af forvirring
81-årige Birgit Frost har spændt sit ur uden på bandagerne, der holder hendes drop på plads. Hun har været indlagt i tre uger og har netop fået at vide, at hun skal udskrives. Som mange andre patienter er hun endt på sygehuset på grund af et fald. Der sidder et plaster på hendes ryg, for da hun blev undersøgt, viste det sig, at hun havde vand i lungerne. Det er blevet tappet, og nu skal hun have vanddrivende medicin oven i de 20 piller, hun i forvejen tager dagligt mod gigt, dårligt hjerte og knogleskørhed. Hjemmeplejen har fået besked, og der er blevet installeret et iltapparat i hendes rækkehus i Vallensbæk.
»Der er mange ting at holde styr på,« siger Birgit Frost, imens hun gennemgår sin medicin sammen med Hanne Pedersen.
Sidst hun blev indlagt efter et fald, opgav hun at holde styr på sin medicin. Hun ved dog stadig, at en af de piller, hun får, egentlig er malariamedicin, som så også virker mod gigtsmerter.
»Har du en vægt?« spørger Hanne Pedersen.
»Det har jeg, og den holder jeg øje med,« svarer Birgit Frost.
Hanne Pedersen forklarer, at Birgit Frost skal ringe til sin læge, hvis vægten stiger med mere en 3-400 gram, for det kan være tegn på, at der er vand i lungerne igen. Derpå fortæller hun lidt om den vanddrivende medicin, og så er Birgit Frost klar til udskrivelse.
Hun har været igennem et længere forløb som flere andre geriatriske patienter. Noget af det første, der sker, når konfuse ældre bliver indlagt, er, at pårørende udfylder afdelingens såkaldte Delir-blomst. I midten står patientens navn, og i de seks kronblade står der »fødeby«, »tidligere arbejde«, »kæledyr«, »interesser«, »forældre«, »børn« og »andet«.
Felterne udfyldes, så læger og sygeplejersker kan hjælpe de ældre og ofte forvirrede patienter med at genfinde sig selv. Det mentale hænger sammen med den medicinske behandling, og ved siden af arbejder et hold fysioterapeuter med at få patienterne op at gå så hurtigt som muligt.
Musklerne forsvinder
»De har bestemt ikke godt af at ligge stille,« siger fysioterapeut Philip Lund Grandberg.
»Det er forskelligt fra patient til patient, men vi arbejder med en tommelfingerregel om, at tre døgns indlæggelse giver et tab af muskelmasse på et kilo,« forklarer han.
Målet er at genskabe så meget funktionsevne som muligt, og patienterne bliver sendt hjem med genoptræningsprogrammer, så risikoen for, at de falder igen, bliver mindre. Men den forsvinder ikke.
»Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu,« siger Birgit Frost.
»Måske skal jeg i beskyttet bolig. Jeg har ikke lyst til at komme på plejehjem,« siger hun.
I første omgang skal hun hjem til sit rækkehus i Vallensbæk, og afdelingssygeplejerske Aase Bonde har påtaget sig opgaven at følge med hende hjem. Geriatrisk Afdeling har et følge-hjem-team, som sørger for, at kommunens visitation har fået besked om patienternes tilstand, behov og genoptræning, og som så følger med patienten hjem og tjekker, at alt er, som det skal være.
Besøg fra det nære sundhedsvæsen
Men Birgit Frost må vente lidt, for Aase Bonde har inviteret et hold af akutsygeplejersker fra Fælles Akutfunktion, som er et samarbejde mellem Albertslund Kommune, Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune og Høje-Taastrup Kommune.
To sygeplejersker fortæller om, hvad de kan, og om, hvordan de i løbet af den varme sommer kunne lægge saltvandsdrop i dehydrerede ældre, som så ikke behøvede at forlade deres hjem. Det er præcis den slags tiltag, som Sundhedsministeriet taler om, når de taler om at styrke det nære sundhedsvæsen for at undgå overflødige indlæggelser.
Men overlægerne er skeptiske.
»Kan I måle væskebalancen i blodprøver?« spørger Hanne Pedersen.
Det kan akutsygeplejerskerne ikke endnu, og det er temmeligt vigtigt, forklarer Hanne Pedersen, for hos ældre kan symptomerne på dehydrering også være alt muligt andet, og et saltvandsdrop er ikke den rigtige behandling, hvis der i virkeligheden er tale om et hjertesvigt.
Aase Bonde er også bekymret, men hæfter sig ved, at det nok skal komme. I mellemtiden følger hun Birgit Frost hjem og sikrer sig, at alt er, som det skal være. Det er det næsten. Birgit Frost bløder fra håndleddet, og Aase Bonde skifter hendes forbinding, og så mangler der medicin og kunstigt spyt, som skal hentes på apoteket. Derudover skal Birgit Frost have en ny skridsikker stol i køkkenet. Men det går nok, mener hun.
Sammen tester de Birgit Frosts nødkaldsalarm. Den virker.
»Den skal du bruge, når du skal på toilet om natten,« siger Aase Bonde, og Birgit Frost nikker bekræftende.
Så kører Aase Bonde igen, og Birgit Frosts indlæggelse er overstået for denne gang.
