Sundhedschefer taget i at snage i ansattes intime sundhedsdata

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier og de vigtigste begivenheder, så du er klædt på til dagens første kop ved kaffeautomaten.

Sundhedschefer er taget i at snage i ansattes intime sundhedsdata, skriver Politiken. Læs om det i dagens overblik. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen

Her er seks nyheder om verden omkring os – og ét rammende citat om at leve med teenagebørn – som vi synes, at du skal begynde dagen med:

Boligejere fravælger Danske Bank og Nordea

Danske Bank og Nordea tabte bankernes kamp om de lukrative boligejere, da de to største konverteringsbølger i historien fandt sted i 2019.

Det skriver Jyllands-Posten:

Målt på realkreditudlånet har Nordea Kredit haft tilbagegang i 33 af 98 kommuner i årets første tre kvartaler, selv om bankens samlede udlån til privatkunder er vokset med 4,7 mia. kr. I perioden har Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark, trods stigende boligpriser haft en nedgang i udlånet til privatkunder på 2,6 mia. kr.

»Kunderne i de to storbanker har fået bedre tilbud andre steder, hvor der er mere tidssvarende og konkurrencedygtige produkter,« siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet, til Jyllands-Posten.

De to andre realkreditselskaber med privatkunder – Totalkredit under Nykredit og Jyske Realkredit under Jyske Bank – har fremgang i næsten hele Danmark: Totalkredit har udlånsvækst i 97 kommuner, mens Jyske Realkredit har fremgang i alle kommuner.

Ifølge Realkredit Danmark har det blandt andet på grund af Danske Banks hvidvasksag været svært at tiltrække nye kunder, skriver Jyllands-Posten.

Sundhedschefer taget i at snage i ansattes intime sundhedsdata

Fagforbundet HK har tre aktuelle sager om snagen i blandt andre lægesekretærers og klinikassistenters sundhedsoplysninger. Og HK har netop indgået forlig i en fjerde sag.

Det skriver Politiken, som også beskriver, at alle ansatte i sundhedsvæsenet, på apotekerne og hos tandlægerne risikerer, at deres chefer eller kolleger lurer i deres sundhedsoplysninger.

»Vi har at gøre med sager, hvor vores medlemmer har været udsat for en meget stor krænkelse fra deres arbejdsgiver. Jeg tror, at de fleste kan forstå, hvor grænseoverskridende det ville være, hvis ens chef snagede i sygdomshistorik, medicinforbrug og andre dybt private forhold,« siger næstformand i HK, Martin Rasmussen til Politiken.

En af de aktuelle sager handler ifølge avisen om, at en speciallæge skal have indhentet sundhedsdata om en kvinde, som lægen netop havde ansat, og som lægen ikke har behandlet.

Flertal af danskere afviser eftergivenhed: Man skal betale sin gæld til det offentlige

Danskernes gæld til det offentlige er mere end fordoblet siden 2005 og udgør i dag svimlende 123 milliarder kroner. Nu tilkendegiver et stort flertal af danskerne i en Kantar Gallup-måling foretaget for Berlingske, at ingen bør slippe for at betale:

95 pct. mener, at den enkelte borger har pligt til at betale gælden. 85 pct. mener, at staten skal forsøge at inddrive samtlige 123 mia. kr.  Og 70 pct. mener ikke, at borgere med dårlig betalingsevne bør få eftergivet deres gæld.

Ifølge Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, fortæller målingen følgende om danskernes syn på sagen:

»Det afspejler en moralsk vurdering af, at hvis man skylder noget, så er man også moralsk forpligtet til at betale. Uanset hvad. Det er der overraskende mange, der synes. Det kan måske skyldes en forestilling om, at folk bevidst har forsøgt at lade være med at betale eller er kommet til at undgå at betale. De har måske en oplevelse af, at nogle slipper for let, og det kan de ikke acceptere, fordi de tænker, at »vi har betalt vores«,« siger Bent Greve.

Skatteminister Morten Bødskov (S) er i øvrigt rørende enig med flertallet af danskerne i, at gælden til det offentlige skal betales, mens Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, indvender, at det næppe kommer til at ske.

USA har angrebet militante i Irak og Syrien

USAs militær har udført angreb i Irak og Syrien mod den militante gruppe Kata’ib Hizbollah, som støttes af Iran, og som USA betragter som en terrororganisation.

Det oplyste det amerikanske forsvarsministerium i en pressemeddelelse søndag.

Angrebene mod tre mål i Irak og to i Syrien sker efter et raketangreb mod en base i Kirkuk fredag 27. december, hvor en amerikansk statsborger blev dræbt, mens flere amerikanske soldater og irakere blev sårede.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, gav tidligere på måneden iranskstøttede styrker skylden for en række angreb mod baser i Irak.

Han advarede Iran om, at angreb fra landet eller dets sammensvorne ville føre til et »beslutsomt modsvar fra USA«.

Danmarks ambassadør i USA: Trump står stærkt, men præsidentvalget bliver uforudsigeligt

Amerikanerne skal i 2020 vælge deres næste præsident, og Danmarks ambassadør i Washington, Lone Wisborg, vurderer, at det bliver et uforudsigeligt opgør mellem Republikanernes Donald Trump og Demokraternes endnu ukendte udfordrer.

»Trump er kontroversiel – amerikanerne enten elsker ham, eller de bryder sig virkelig ikke om ham – men der er utvivlsomt mange, som er rigtig godt tilfredse med, hvad præsidenten har udrettet,« siger Lone Wisborg i et interview med Berlingske.

Samtidig vurderer Lone Wisborg, som tiltrådte i april 2019, at valgkampens vigtigste temaer bliver økonomi og sundhedsvæsen, mens indvandring og klimaforandringer kommer lige efter. Men den menneskelige faktor – om kandidaten kan mobilisere vælgere – trumfer ifølge ambassadøren alt.

Du kan læse Lone Wisborgs betragtninger i interviewet. Du kan også læse Berlingskes leder om, hvorfor det ikke er usandsynligt, at Trump genvælges som USAs præsident. Og du kan læse analysen fra Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, om, hvordan amerikansk økonomi giver Trump medvind.

Bertel Haarder tilbyder at trække sig fra Folketingets kulturudvalg

Venstres Bertel Haarder – Folketingets længstsiddende medlem – tilbyder at trække sig som formand for Folketingets kulturudvalg. Det skriver han i et kortfattet debatindlæg i Politiken mandag.

Bertel Haarder blev 23. december udnævnt til formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse. Og derefter har flere, herunder Politikens chefredaktør Christian Jensen, indvendt, at Bertel Haarder ville ende i en problematisk dobbeltrolle, hvis han fortsatte som kulturudvalgets formand og samtidig var ansvarlig for forretningen på nationalscenen.

»Tak til lederskribenten for gode råd med hensyn til min post som kulturudvalgsformand og nu også formand for Det Kgl. Teater. Jeg er helt åben over for at ’bytte gårde’ med en partifælle eller én fra et andet parti. Det har jeg meddelt Venstres gruppeledelse, som vil vende tilbage til sagen,« skriver Bertel Haarder ifølge Politiken i indlægget, der søndag aften ikke var online.

Det sker i dag:

Dronning Margrethe flytter tilbage til Amalienborg efter at have tilbragt julen på Marselisborg Slot med sin familie. På Amalienborg skal dronning Margrethe holde sin nytårstale.

Dagens citat

... kommer fra SFs formand Pia Olsen Dyhr. Det står i Politiken i forbindelse med avisens artikelserie »Mig og min teenager«. Her forklarer Pia Olsen Dyhr, at der bor tre teenagepiger i hendes hjem: Rebekka på 19 år og Andrea på 17 år, som begge er hendes papdøtre, og Laura, som Pia Olsen Dyhr er mor til. Laura fylder snart 13 år.

»Laura er gået fra at være lille og nuttet til lige pludselig at være sådan en lang og tynd en. Som om nogen har hevet i hende. Når man kigger ind på hendes værelse, bor hun meget ryddeligt og ordentligt, men nogle gange kan jeg alligevel finde på lige at gå ind og rydde lidt op derinde. Så bliver hun rasende. Hun synes, jeg er irriterende, og jeg tænker: Hey, jeg ville jo bare hjælpe. Det er det der med at lære hendes nye grænser at kende. Hun er jo en helt ny person. Det er det, der er så mærkeligt.«

God dag – godt nytår lige om lidt.