Så meget koster de ledige dimittender samfundet

De seneste år har der været cirka 20.500 fuldtidsledige dimittender i Danmark. Det betyder årligt udgifter for mere end tre milliarder kroner, viser nye tal.

Bekæftigelsesminister Peter Hummelgaard fortæller i et svar til Folketinget, hvad  ledige dimittender har kostet siden 2008. Undervejs er udgifterne steget til det tredobbelte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Debatten om de ledige dimittender har fyldt meget den seneste måned, men nu bliver der også føjet beløb til diskussionen.

Det gør beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til Folketinget, der torsdag er blevet offentliggjort. Her kan man læse, at der de sidste tre år har været cirka 20.500 ledige dimittender om året opgjort i såkaldte fuldtidspersoner.

Af svaret fremgår det også, hvad udgifterne til de ledige dimittender løber op i.

I 2018 blev der således brugt i alt 3,4 milliarder kroner på ydelser og aktiveringstilbud til ledige dimittender.

I 2017 var beløbet næsten det samme, men i 2015 og 2016 blev der brugt henholdsvis 3,55 milliarder kroner og 3,75 milliarder kroner.

I alt blev der fra 2008 til 2018 brugt knap 32 milliarder kroner til ydelser og aktiveringstilbud. Bag det tal gemmer sig dog store forskelle fra år til år.

I 2008 blev der således brugt i alt 1,1 milliard kroner på ledige dimittender, men siden 2012 har beløbet været over tre milliarder kroner. I 2008 var der også kun 6.150 fuldtidsledige dimittender.

Store følelser

Tallene kommer efter forespørgsel fra Venstres Morten Dahlin og på et tidspunkt, hvor dimittenders – og særligt akademikeres – ledighed har været til stor debat.

I slutningen af oktober kunne Berlingske fortælle om en ny analyse fra Københavns Kommune, der viste, at hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser har været ledig i mindst seks måneder ét år efter endt studie.

Efterfølgende meldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sig i debatten, da han sagde, at ledige akademikere ikke skulle føle sig for fine til at sidde ved kassen i Netto.

Få dage senere vakte Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), store følelser, da hun i et interview med Berlingske beskyldte a-kasser for at overbeskytte »luddovne« nyuddannede.

Hver fjerde ledige er dimittend

Folketingetsvaret viser desuden, at en meget stor del af de samlede udgifter går til dagpengeydelser. Siden 2008 er der således blevet udbetalt 30,8 milliarder kroner i dagpengeydelser, mens der er blevet brugt 1,2 milliarder kroner til aktivering. Det er ting som uddannelse, vejledning og opkvalificering, der falder i denne kategori.

Af Hummelgaards svar til Folketinget kan man også læse, at ledige dimittender udgør cirka en fjerdedel af alle dagpengemodtagere. Ved finanskrisen i 2008 udgjorde de omtrent hver tiende. I de følgende år gennemførte flere personer uddannelser, uden at arbejdsmarkedet voksede.

Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister

»Jeg vil gerne understrege, at det ikke er regeringens holdning, at der skal skæres i dagpengesatsen for dimittenderne. Det kan gøres mere intelligent.«


Siden er den generelle ledighed i Danmark faldet, men ledigheden blandt dimittender har ikke haft samme udvikling.

»Jeg mener, at der er behov for en styrket indsats for at få dimittenderne hurtigere i job,« skriver beskæftigelsesministeren i sit svar.

Minister afviser at skære i dagpengesats

Han foreslår, at der skal skabes en tidligere og bedre kontakt mellem virksomhederne og de personer, der ender som ledige dimittender. Det er, ifølge Peter Hummelgaard og regeringen, vejen til et »bedre og hurtigere jobmatch«.

Han afviser til gengæld, at dagpengesatsen for dimittender, der i dag er på 13.489 kroner, svarende til 71,5 procent af den højeste dagpengesats, skal sænkes.

»Jeg vil gerne understrege, at det ikke er regeringens holdning, at der skal skæres i dagpengesatsen for dimittenderne. Det kan gøres mere intelligent,« skriver Hummelgaard i sit folketingssvar.

Tidligere har den borgerligt-liberale tænketank Cepos ellers opfordret Socialdemokratiet og Venstre til at skære i ydelsen, ligesom Liberal Alliance har sagt, at de gerne så, at dimittender i fremtiden måtte nøjes med 8.500 kroner i dagpenge.