Erhvervslivet efterlyser arbejdskraft – men rigtig mange nyuddannede akademikere er ledige efter et år

Arbejdsløsheden har i flere år ligget på et meget lavt niveau, og virksomhederne efterlyser kvalificeret arbejdskraft. Alligevel er ledigheden stor blandt de nyuddannede akademikere i København – længe efter endt uddannelse. Det viser en ny analyse fra Københavns Kommune. »Det kan forekomme uforståeligt i en tid, hvor vi har højkonjunktur,« siger beskæftigelsesborgmesteren.

Mange københavnere går ledige, længe efter at de har afsluttet en lang videregående uddannelse, viser en ny analyse fra Københavns Kommune. Arkivfoto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

En stor andel af de nyuddannede akademikere i København er fortsat på dagpenge et år efter endt uddannelse. Det viser en ny analyse fra Københavns Kommune.

Helt konkret viser undersøgelsen, der er baseret på tal fra 2017, at hver femte dimittend fra de lange videregående uddannelser har været ledig i mindst seks måneder et år efter endt studie.