Den polske præst Michal Gutkowski, der stod bag en stribe blufærdighedskrænkelser af unge skolepiger, var en helt central og højt placeret skikkelse i det religiøse miljø i Danmark.
Han var rådgiver for den katolske biskop i Danmark og formand for den gren af katolikker, der kontrollerer det velrenommerede private Niels Steensens Grundskole og Gymnasium (NSG) i København.
Nu peger både den tidligere rektor og den daværende næstformand for bestyrelsen ganske opsigtsvækkende på, at det religiøse liv på skolen pressede Gutkowski ind på skolen og dermed cementerede en – ifølge dem – bekymrende interessekonflikt mellem det religiøse liv og den øvrige del af skolen.
Indtil Michal Gutkowski over tre retræteture, katolske lejrture, i 2016 og 2017 belurede og berørte fire elever, var han således en central person i det katolske liv i Danmark. Berlingske kunne forrige lørdag afdække de omfattende krænkelser, som skoleledelsen er blevet kritiseret for at have tysset ned.
Flere piger blev beluret, mens de stod i badet. En anden blev fotograferet topløs, mens en tredje pige oplevede upassende berøringer fra skolepræsten. Michal Gutkowski har erkendt alle fire forhold og blev i 2018 idømt en bøde for forbrydelserne.
Interessekonflikten
Inden da var Gutkowski medlem af det biskoppelige råd, der blandt andet rådgiver biskop Czeslaw Kozon i ansættelse af præster. Gutkowski var også med i det præsteråd, der rådgiver Kozon i forbindelse med blandt andet oprettelse af katolske menigheder.
Desuden var han formand for Ordenssamfundet Jesuitterne i Danmark, der ejer størstedelen af bygningerne på Østerbro i København, som NSG bruger.
Jesuitterne er et katolsk ordenssamfund, der er kendt for fokus på især uddannelse – over hele verden står ordenen bag uddannelsesinstitutioner som NSG.
Stod det til daværende rektor Lise Baadsgaard var Gutkowski dog næppe blevet ansat på NSG, hvor han fik en fuldtidsstilling i 2015.
»Det var meget vigtigt for jesuitterne at få en jesuit fuldtidsansat på skolen. Jeg var bekymret for, om han kunne nok fagligt med det, han kom med. Han hjalp jo med noget basket, messerne og retræteturene. Jeg syntes, at det var svært at se, at det kunne dække en fuldtidsstilling,« siger Lise Baadsgaard, der var ansat som rektor fra 2011 til 2020.
Hvorfor blev han så ansat i en fuldtidsstilling?
»Det er jesuitterne, der udpeger flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Formanden udpeges af jesuitterne. Den daværende formand, Lars Lorensen, ønskede også, at vi ansatte ham. Så det var nok udtryk for en interessekonflikt, og det var ikke noget, jeg var vildt begejstret for, men det var en del af pakken. Det var en delikat situation, fordi skolen også betalte husleje til jesuitterne, der ejer de fleste af bygningerne,« siger Lise Baadsgaard.
Hun understreger, at hendes forbehold over for Gutkowski dengang udelukkende gik på hans faglige kvalifikationer og ikke var relateret til den krænkende adfærd over for skolebørn, hun senere blev bekendt med.
Lise Baadsgaard henviser blandt andet til, at Gutkowski var bedst på polsk, og at hans engelsk- og danskfærdigheder var mangelfulde. Derudover manglede han en tilstrækkelig pædagogisk uddannelse.
Religiøs indflydelse
Marianne Eilsøe Munksgaard, der var næstformand i styrelsen bag NSG, da sagen imod Gutkowski blev håndteret, husker Lise Baadsgaards reservationer.
»Som jeg oplevede det, havde Lise ikke noget at skulle have sagt. Det var kutyme, at præsterne havde undervisning på skolen, og det var hun imod, da hun ikke mente, at han havde kompetencerne til det,« siger Marianne Eilsøe Munksgaard, der også var formand for forældrerepræsentationen.
Hun oplevede i sin tid på NSG konflikter »på flere planer« mellem den religiøse og den øvrige del af skolen.
»Men jeg oplevede det mest, da skolepræsten Gutkowski skulle ansættes. Jeg kan huske, at Lise ikke var begejstret for det, og jeg kan også huske, at jeg undrede mig over, at der ikke blev afholdt ansættelsessamtaler. Det var nok i hvert fald et klart udtryk for, at katolikkerne havde større indflydelse, end hvad jeg brød mig om.«
Det er usædvanligt, at en tidligere rektor og tidligere næstformand offentligt fortæller, hvordan det styrende organ på en så fremtrædende institution kontrollerede ansættelsen af en medarbejder.
Især fordi private uddannelsesinstitutioner som NSG ifølge loven skal være uafhængige af eksterne interesser.
NSG fik i 2021 45 millioner kroner i statstilskud.
Advokat Jens Brusgaard specialiserer sig i frie skolers retsstilling, og han peger på en række problemer ved konstruktionen bag NSG.
Det er blandt andet »ikke normalt«, at det er bestyrelsen, der ansætter og afskediger skolens rektor og andet personale, som det fremgår af skolens vedtægter.
»Det er heller ikke normalt, at tre medlemmer er beslutningsdygtige i denne specielle konstellation, hvor jesuitterne udpeger flertallet af bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at man kan træffe beslutninger, uden at de forældrevalgte medlemmer er til stede. Det betyder, at de tre udpegede medlemmer i princippet bestemmer alt. Dermed er kravet om uafhængighed under pres,« siger Jens Brusgaard, der henviser til friskolelovens paragraf 5 stk. 2, som sikrer skolernes uafhængighed.
Han »undrer sig« over, at vedtægterne er godkendt af Undervisningsministeriet.
»Det ville efter min vurdering ikke blive godkendt i dag,« siger Jens Brusgaard, der også finder det »meget usædvanligt«, at den katolske biskop skal godkende eventuelle vedtægtsændringer:
»Det er igen et angreb på uafhængigheden.«
Afviser kritik
Det var den daværende bestyrelsesformand, Lars Lorensen, der var involveret i at få Michal Gutkowski ind på skolen.
Det skete ud fra et ønske om at skabe bånd mellem skolen og de katolske præster, fortæller han i dag.
»Så jeg synes naturligvis, at det var en god idé, at en katolsk skole fik ansat en præst fra jesuittermiljøet, der ejede bygningerne for skolen. Men på det tidspunkt vidste jeg selvfølgelig ikke noget om Gutkowskis tendenser, og det ærgrer mig selvfølgelig meget i dag,« siger han.
Han afviser daværende rektor Lise Baadsgaards kritik af et ulige forhold mellem skolen og jesuiterordenen.
»Jeg kan overhovedet ikke følge hendes argumentation. Skolen skal tværtimod være glad for, at den kan leje de bygninger af jesuiterordenen. Den eneste interessekonflikt, der var, handlede om, at Lise mente, at skolen skulle kunne leje bygningerne gratis.«
Den nuværende bestyrelsesformand, Jakob Egeris Thorsen, vil nu kigge vedtægterne igennem.
»Jeg har ikke været opmærksom på vores vedtægter. De er godkendt af ministeriet lang tid før, jeg blev udpeget som bestyrelsesformand. Hvis der nu er ting, der trænger til at blive opdateret, så kigger vi på det.«
Kan du forstå bekymringen for, at jeres institution muligvis ikke lever op til uafhængighedskravet i lovgivningen?
»Det er ikke noget, jeg har skænket en tanke, før du gør mig opmærksom på det, så derfor kan jeg dårligt kommentere det. Men som udgangspunkt arbejder bestyrelsen som en helhed uden tanke på, hvem der er udpeget af hvem.«
Det samme bemærker Børne- og Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til Berlingske, hvor ministeriet påpeger, at det ikke er i strid med reglerne, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af jesuiterordenen:
»I forbindelse hermed bemærkes det, at et bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelsen på sit eget mandat og skal agere i skolens interesse – uafhængigt af det udpegende organ.«
Samtidig er der ifølge ministeriet intet i reglerne, der forhindrer, at en bestyrelse ansætter og afskediger skolens øvrige personale.
Børne- og Undervisningsministeriet oplyser dog til Berlingske, at vedtægterne for NSG indeholder bestemmer, »der ikke er i overensstemmelse« med de nuværende bekendtgørelser, men at de først skal »ajourføre« bestemmelserne, når vedtægten ændres.
Ministeriet oplyser ikke, hvilke vedtægter det drejer sig om.
Ministeriet har efter Berlingskes henvendelse taget telefonisk kontakt til skolens leder:
»Styrelsen har på baggrund heraf ikke fundet anledning til at foretage tilsynsmæssige skridt.«
