I årtier har forældre fra hele Storkøbenhavn sendt deres børn på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium (NSG) på Østerbro på grund af skolens stærke traditioner om faglighed og oplysthed.
Men oplysning var der ikke meget af til skolens elever og forældre, da skolens ledelse i 2017 blev advaret om, at en betroet medarbejder havde krænket flere elever.
Fra flere sider rettes nu kritik af skolen og dens ledelse for dens håndtering af en følsom sag, hvor skolens egen præst, som Berlingske kan afdække i dag, på lejrture belurede og berørte fire skolepiger ned til 14-års-alderen.
I alt fik præsten, Michal Gutkowski, bødestraf for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelser.
Men både et øjenvidne til én af episoderne, en forældrerepræsentant og en ekspert står uforstående tilbage over for skolens håndtering. Det var nemlig yderst sparsomt med information til skolens elever og forældre om den penible sag, der ramte skolen i foråret 2017.
Og det er først nu, at alle præstens forbrydelser bliver kendte. I årevis har samtlige skolens elever og forældre altså ikke vidst, at skolens tidligere præst var seriekrænker.
»Jeg synes – måske særligt i dag – at det er ret tydeligt, at det blev forsøgt holdt hemmeligt,« siger Laura Zankel, der er tidligere elev på skolen og på en lejrtur i 2017 overværede præsten belure hendes afklædte klassekammerater i smug.
»Det handlede om at få det til at se ud, som om det hele ikke var så slemt,« siger Laura Zankel i dag om skolens reaktion.
Kære alle
1. juni blev en besked udsendt via skolens interne beskedsystem, og dermed blev sagen et offentligt anliggende på skolen. Berlingske er i besiddelse af beskeden.
Her skrev den daværende rektor, Lise Baadsgaard, der var »en sag«, hun ville orientere alle om. Sagen omhandlede beluring på en retrætetur for en 9. klasse, som var kommet rektoren for øre »før påske«.
Rektoren havde ifølge beskeden straks indkaldt den belurende »medarbejder« til et møde.
Medarbejderen var senere blevet politianmeldt og suspenderet og fratrådte siden sin stilling, fremgår det af beskeden, Berlingske er i besiddelse af.
På intet tidspunkt i beskeden blev det nævnt, at det var skolens præst, der var tale om, eller at der var flere end én episode – endda fordelt over forskellige lejrture. Dertil kommer, at beskeden først blev sendt i juni – næsten to måneder efter, at skolen i april var blevet orienteret om sagerne og havde politianmeldt præsten. Og det skete tilsyneladende primært, fordi pressen havde fået nys om sagen.
»Der er nu sket det, at pressen har fået en henvendelse – derfor har undertegnede og formanden for skolens bestyrelse besluttet at orientere alle om sagen,« skrev Lise Baadsgaard i beskeden, hvor hun samtidig opfordrede elever og forældre til ikke at tale med pressen, men at henvise til hende eller politiet, hvis de fik spørgsmål om sagen.
Ifølge Berlingskes oplysninger var dette den eneste fællesbesked, der dengang blev sendt bredt ud til hele skolen, om sagen.
»Et tydeligt hemmelighedskræmmeri«
Laura Zankel ser i dag beskeden og opfordringen om ikke at tale med pressen som »et bevis på, at skolen prøvede at dysse sagen ned«:
»Det var et tydeligt hemmelighedskræmmeri dengang.«
At det ikke nævnes, at det specifikt var præsten, der var tale om, finder hun i dag besynderligt:
»Det handler om at få det til at se ud, som om det ikke var så slemt. Det var, som om han blev skånet. At det var ham, man forsøgte at tage hensyn til, selvom han var skyldig.«
Marianne Eilsø Munksgaard var i april 2017 næstformand i skolebestyrelsen bag NSG og formand for forældrerepræsentantskabet. Hun mener også, at sagen kunne have været håndteret bedre:
»Jeg synes også, at sagen blev dækket til, og det synes jeg har været mærkeligt, for på den måde kommer man aldrig den slags sager til livs.«
»Man bør kunne tale åbent om det. Men her oplevede jeg, at skolen mere havde fokus på at kontrollere sagen og at dække det til. Sikkert fordi man var nervøs for skolens omdømme, og at forældrene ville tage elever ud af skolen,« siger Marianne Eilsøe Munksgaard og understreger, at hun dengang ikke kendte sagens fulde omfang.
Hun understreger, at hun først og fremmest ønsker, at skolen lærer noget af forløbet »fremadrettet«, og at hun ikke vil udskamme enkeltpersoner, da sager som disse ofte er »yderst ulykkelige og komplekse«.
Anette Borchorst, professor emerita ved Aalborg Universitet, har arbejdet med krænkelser i en årrække, og hun mener, at ledelsen på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium har håndteret sagen meget dårligt:
»De kirkelige institutioner får ikke stoppet seriekrænkere, hvis ikke de informerer alle ordentligt. Men det er desværre mønstret i de kirkelige miljøer: At håndteringen tager langt mere hensyn til krænkerne og ikke de krænkede.«
Havde skolens ledelse gjort langt mere for åbent og hurtigt at informere om præstens ugerninger, kunne skolen muligvis også have fået kontakt til andre potentielle ofre for overgrebene, mener hun.
»Det er vigtigt, at der informeres og handles, så snart sagerne er afdækket. Men det er også et problem, når sagerne trækkes i langdrag, og hvis der ikke tales åbent om det. Man skal undgå, at de krænkede oplever, at håndteringen af sagerne opleves som et nyt overgreb, fordi ofrene oplever at de ikke bliver hørt eller deres oplevelser ikke tages alvorligt,« siger Anette Borchorst.
Magtfuld krænker
Niels Steensens Grundskole og Gymnasium er en del af et verdensomspændende netværk af skoler drevet af den katolske jesuiterorden. I bestyrelsen er tre af de fem medlemmer udpeget af jesuitterne i Danmark. Formanden er altid udpeget direkte af jesuitterne.
Skolen har elever fra 6. klasse til 3.g og havde i en årrække polske Michal Gutkowski, der ligeledes er en del af jesuiterordenen, ansat som præst. Han var på tidspunktet for blufærdighedsforbrydelserne formand for jesuitterne i Danmark og en del af en magtfuld rådgivergruppe for den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon.
De fire episoder fandt sted fra april 2016 og frem til april 2017 på tre af skolens såkaldte retræteture – lejrskoler dedikeret til fordybelse. Det var på en af disse ture, at Laura Zankel og en veninde så præsten kigge ind i pigebadet i smug. Efterfølgende erkendte præsten yderligere tre forhold om blufærdighedskrænkelse.
Direkte adspurgt om årsagen til, at skolen ikke informerede forældrene tidligere og mere fyldestgørende om eksempelvis de tre øvrige sager, svarer daværende rektor Lise Baadsgaard Jepsen:
»Det var ikke, fordi vi ikke mente, det var vigtigt. Det var, fordi vi ikke vidste, om det var rigtigt. Det fandt politiet først ud af senere.«
Lise Baadsgaard oplyser, at hun løbende informerede skolens bestyrelsesformand, Jakob Egeris Thorsen.
Ifølge Jakob Egeris Thorsen skyldtes langsommeligheden ikke et ønske om at hemmeligholde sagen. Årsagen var, forklarer han, at man afventede politiets efterforskning.
»Vi ønskede ikke at informere de øvrige elever og forældre, før vi vidste, om politiet havde sigtet medarbejderen. Det vil sige, om der var en sag,« forklarer han og tilføjer, at ledelsen valgte at informere, da et medie, Radio24syv, havde fået nys om sagen.
»I mine øjne var informationen præcis og fyldestgørende. Set i bakspejlet havde det været klogere på et tidligere tidspunkt at informere andre end de berørte klasser, da eleverne naturligvis talte om sagen,« medgiver han.
»Grundlæggende håndterede skolen sagen korrekt, og rektor fik, så vidt jeg erindrer, stor ros af forældrene,« siger han.
Laura Zankel er i dag 20 år og kalder skolens håndtering af forløbet for »helt forfærdelig«.
»Derfor giver det også bare så god mening, at det hele nu vælter frem igen. Det blev ikke håndteret ordentligt dengang,« siger Laura.
Michal Gutkowski vil ikke udtale sig. Han arbejder i dag som direktør for ét af jesuiterordenens efteruddannelsescentre i Polen.
I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9. klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum – og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen:
