Regeringens sønderjyske bagland er kritisk: »Hvis man vil begå terror i Danmark, er grænsekontrollen ikke hindringen«

Feriepres på grænsekontrollen ved den dansk/tyske grænse får Socialdemokratiets sønderjyske bagland til at kritisere regeringens grænsekontrol og efterspørge andre løsninger.

EU-Kommissionen foreslog i slutningen af 2021, at varigheden af midlertidig grænsekontrol internt i EU ikke bør overstige to år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kilometerlange køer og stort besvær for pendlere.

Det er realiteten i sommerferien i grænselandet mellem Danmark og Tyskland som følge af den midlertidige grænsekontrol.

Grænsekontrollen har resulteret i timelange køer og har givet stort besvær for grænsependlere, der er kommet for sent på arbejde, fordi de er blevet opholdt i køerne.

Grænsekontrollen har fungeret siden 2016 og blev senest forlænget med seks måneder i maj. Her henviste daværende justitsminister Nick Hækkerup til Center for Terroranalyse, der vurderede, at terrortruslen mod Danmark fortsat var »alvorlig«.

Nu har presset på trafikken i sommerferien igen fået debatten til at koge, og i regeringens eget bagland er man heller ikke tilfreds. Erik Uldall Hansen, viceborgmester i Aabenraa Kommune for Socialdemokratiet, mener ikke, at terrortruslen er et godt argument for grænsekontrollen.

»Det, man stopper ved grænsen, er jo småting. Hvis man vil begå terror i Danmark, er grænsekontrollen ikke hindringen. Hvis man vil ind i landet, så kommer man det. Der er jo kun tre steder, hvor der er grænsekontrol. Og så er der i øvrigt seks steder, hvor du kan køre frit hen over,« siger han.

Også andre partier i Folketinget har forholdt sig kritisk til den nuværende model for grænsekontrol. I slut juli stillede Eva Kjer Hansen (V) fire paragraf 20-spørgsmål til justitsminister Mattias Tesfaye (S), hvor hun bad ham uddybe, om han opfattede grænsekontrollen som værende velfungerende.

Desuden har regeringens støttepartier – Radikale Venstre, Enhedslisten og SF – forholdt sig kritisk over for den nuværende grænsekontrol.

Vanvittig udgift

I Aabenraa Kommune er også Theis Kylling Hommeltoft, der er valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet og er folketingskandidat, særdeles kritisk.

»I den form som grænsekontrollen har nu, er jeg bestemt ikke tilhænger. Tværtimod er jeg modstander. Hvis man skal sige det groft, har man valgt den bemandede grænsekontrol for dens symbolske værdi og ikke den praktiske værdi,« siger han.

Selvom han mener, at man skal have kontrol med grænsen, mener han ikke, at den bemandede grænsekontrol er god nok. Han mener, at man skal have tillid til, at politiet kan finde den bedste løsning selv, og han mener ikke, at den nuværende, politiske løsning fungerer.

»Det er mit helt klare indtryk, at der er tale om meget begrænset effekt af et meget stort apparat, som er til gene for mange af de daglige grænsependlere. Og hernede er vi afhængige af den arbejdskraft, der bevæger sig herop sydfra,« siger Hommeltoft.

I Sønderborg, hvor tidligere trafikminister Benny Engelbrecht (S) er valgt, er kredsformand Steen Groth Nørhart enig med sine kollegaer i grænselandet.

»Grænsekontrollen er en vanvittig udgift i forhold til den effekt, den har. Det burde kunne gøres på en smartere måde,« siger han.

Ifølge ham vil et øget samarbejde mellem dansk og tysk politi være et godt sted at starte, hvis man skal erstatte den nuværende, bemandede grænsekontrol med noget andet.

Det ville kunne lette hverdagen for grænsependlerne i området og turister i ferieperioden.

Kompromis med danskernes sikkerhed

Hos Socialdemokratiet på Christiansborg står man fast på grænsekontrollen, som den ser ud nu. Og Bjørn Brandenborg, retsordfører for Socialdemokratiet, pointerer, at det fortsat vil være sådan, så længe terrortrusler er en overhængende fare for Danmark.

»Det er vigtigt for os at have en god og effektiv kontrol med grænsen, så vi ikke går på kompromis med vores sikkerhed og tryghed. Grænsekontrollen er jo indført for at passe på Danmark og holde styr på, hvem der kommer ind og ud af landet,« siger han.

Brandenborg pointerer, at grænsekontrollen har været effektiv, når det handler om at standse kriminelle fra at komme ind i Danmark, og han mener derfor, at man overordnet kan være tilfreds med det politiske værktøj.

Han anerkender dog, at der har været praktiske udfordringer for beboerne i grænselandet, der er afhængige af at pendle over grænsen, og derfor forsøger de også at gøre det så smart som muligt for beboere i grænselandet.

»Vi er selvfølgelig åbne for at have en dialog om, hvordan vi kan gøre det så smidigt som muligt. For os handler det bare om, at det ikke må gå på kompromis med det, der er formålet med at have kontrol med vores grænse,« siger han.

Nu har vi haft en midlertidig grænsekontrol fast i over seks år, og kritikerne mener, at det virker mere symbolsk end praktisk. Kunne man forestille sig en fleksibel model, hvor man skruer op og ned for kontrollen og har mere samarbejde mellem dansk og tysk politi?

»Vi vurderer en forlængelse af grænsekontrollen hvert halve år, så det er sådan, det fungerer i dag. Det er et værktøj, vi er nødt til at tage i brug, fordi vi er i en situation, hvor der er terrortrusler. Vi har grænsekontrol, så længe det er nødvendigt, og jeg er endnu ikke blevet præsenteret for noget alternativ til, hvordan man skal kontrollere grænsen uden at gå på kompromis med sikkerheden.«

Vi indførte det helt ekstraordinært i 2016 på grund af massive flygtningestrømme, men nu er det lidt en ny normal?

»Det er ikke andet end et par måneder siden, at vi havde flygtningestrømme igen, da ukrainske flygtninge i tusindvis ankom til Danmark. I den situation er man nødt til at have grænsekontrol, så man kan kontrollere, hvem der kommer ind i Danmark.«