Timelange køer ved grænsen: »Det virker som et totalt spild af ressourcer«

Problemer med kødannelser har sparket nyt liv i debatten om grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

I juni blev EU-landenes ministre enige om en generel indstilling til en ændring af Schengen-reglerne, der ville gøre det lettere for Danmark at have grænsekontrol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I efteråret 2015 nåede flygtningestrømmen Danmark, og som reaktion blev der indført midlertidig grænsekontrol i januar 2016, og den er blevet forlænget hvert halve år.

Det har medført store køproblemer i sommertrafikken, og i weekenden tog det helt op til en time at komme over den dansk-tyske grænse, skriver TV 2, hvorfor den fungerende politiske ordfører for SF, Charlotte Broman Mølbæk, udtaler til mediet, at hun ønsker den midlertidige grænsekontrol skrottet.

»Det er fuldstændig åndssvagt. Det virker som et totalt spild af ressourcer,« siger Charlotte Broman Mølbæk, der bliver bakket op af Radikale Venstre og Enhedslisten.

Den midlertidige grænsekontrol findes, selvom Schengensamarbejdet ellers skal sørge for åbne grænser inden for EU. Kontrollen er også blevet kritiseret flere gange af EU-Kommissionen.

Den socialdemokratiske regering har ikke ønsket at kommentere sagen, men Dansk Folkeparti, der i øvrigt var fortaler for grænsekontrollen til at starte med, ønsker en permanent kontrol, selvom det skaber kø.

»Det er en meget, meget lille pris at betale for grænsekontrol. Vi vil gerne have den permanent. Den er enormt tryghedsskabende for os alle sammen,« siger partiets politiske næstformand, René Christensen, til TV 2.

EU holder øje

EU-Kommissionen forslog i slutningen af 2021, at varigheden af midlertidig grænsekontrol internt i EU ikke bør overstige to år.

Det ville dog stadig være muligt for lande i »ekstra særlige situationer« at have midlertidig grænsekontrol længere end to år.

Men har en grænsekontrol været der i 18 måneder, så skal kommissionen gå ind i sagen og vurdere, hvorvidt den finder kontrollen nødvendig og proportional.

I april afgjorde EU-domstolen, at midlertidige grænsekontroller kun kan forlænges, såfremt der foreligger en ny, alvorlig trussel. I dommen, der egentlig drejede sig om en sag fra Østrig, hed det, at midlertidige grænsekontroller udelukkende kan indføres, hvis der er alvorlige trusler mod sikkerheden, og den kan kun indføres for seks måneder. Bagefter bør medlemslandet eventuelt i samarbejde med andre have løst problemet på en anden måde.

I et brev til EU-Kommissionen henviste daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) til truslen fra islamistiske terrorister, hvilket også var den begrundelse, han brugte, da grænsekontrollen blev forlænget i november 2021. Dog blev det tilføjet, at terroristerne kunne bruge flygtninge fra Ukraine som en slags skalkeskjul. Derudover påpegede han også problemerne med organiserede kriminelle i Sverige.

I juni blev EU-landenes ministre enige om en generel indstilling til en ændring af Schengen-reglerne, der ville gøre det lettere for Danmark at have grænsekontrol.

Reglerne betyder, at Danmark og andre EU-lande nu vil kunne indføre den midlertidige grænsekontrol med én begrundelse og derefter forlænge den i op til to et halvt år.