Politikere kritiske ved udsigten til tocifret millionudgift på transporter til fængsel i Kosovo
Den store plan for at lette presset på de danske fængsler skaber frustration i flere partier.

Den store plan for at lette presset på de danske fængsler skaber frustration i flere partier.

Der er flere minusser og et stort plus ved den stærkt forsinkede plan om leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte, som presser de overfyldte danske fængsler.
Et minus er, at de danske skatteydere ifølge et nyt svar til Folketinget fra Justitsministeriet forventes at betale 62 millioner kroner om året for at flyve de kriminelle fra ikke-EU-lande til afsoning på Balkanhalvøen.