Nye oplysninger skaber afmagt: »Man skal virkelig ikke ønske sig at få en kræftsygdom – især ikke hvis man bor i hovedstaden«

Region Hovedstaden begik ikke bare en, men to graverende fejl, da en kvinde i sommeren 2021 skulle undersøges for brystkræft.

Fejl, som kvinden nu frygter, fik afgørende betydning for, at en kræftsygdom bredte sig.

Hendes opråb til myndighederne, tal fra hovedstadens hospitaler og en opgørelse over for sent undersøgte kræftforløb tegner nu et samlet og meget alvorligt billede. Det viser, at Region Hovedstaden har overordentlig svært ved at leve op til lovgivningen, der sikrer patienters ret til hurtig hjælp, hvis de rammes af den livstruende sygdom.

»Det er alvorligt, at regionen ikke henviser til et andet behandlingssted – hvis dette er muligt – når vi taler om kræftsyge patienter. De har en klar og lovbestemt ret til behandling inden for maksimale tidsfrister,« siger professor Helle Bødker Madsen, der forsker i sundhedsjura ved Aarhus Universitet.

Eller som Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen, siger det mere bramfrit:

»Som det er nu, skal man virkelig ikke ønske sig at få en kræftsygdom – især ikke, hvis man bor i hovedstaden.«

To klare fejl

Nye oplysninger fra Region Hovedstaden blotlægger, at hospitaler i og omkring København har overskredet de maksimale ventetider, der er nedfældet i sundhedsloven. Det skyldes en kombination af menneskelige fejl, kapacitetsproblemer og for mange patienter.

I 166 tilfælde har Region Hovedstaden således overskredet – og indberettet – reglerne for maksimale ventetider, fremgår det af tal fra Sundhedsstyrelsen. Tallene dækker over 2021, 2022 og januar 2023.

Overskridelserne gælder også nogle af de mest alvorlige kræftformer som lungekræft samt tyk- og endetarmskræft, oplyser Region Hovedstaden til Berlingske.

For kvinden, der midt i sommerferien 2021 fik konstateret brystkræft, var der tale om et særligt problematisk forløb. I den anonymiserede gennemgang af sagen, som Styrelsen for Patientklager 18. januar i år har offentliggjort på sin hjemmeside, er det beskrevet, at regionen har handlet i strid med reglerne om de maksimale ventetider og i forhold til retten til hurtig udredning.

Region Hovedstadens pressetjeneste oplyser til Berlingske, at sagen stammer fra netop denne region.

Sagen er således også omtalt i et notat sendt til regionsrådet 24. marts i år, hvori regionen oplyser, at det nu skal undersøges, om »arbejdsgange og vejledninger i forhold til de maksimale ventetider bør opdateres«.

Regionen vil på baggrund af klagesagen undersøge, om hospitalerne har levet op til reglerne om maksimale ventetider, og om de har sikret, at patienterne tilbydes et andet behandlingstilbud, såfremt der er for lang ventetid.

I den konkrete sag begik regionen to fejl. For det første blev kvinden ikke udredt for kræft inden for den maksimale frist på 30 dage.

»Regionen har derfor handlet i strid med reglerne om retten til hurtig udredning,« skriver Styrelsen for Patientklager på sin hjemmeside.

For det andet blev kvinden ikke, da det endelige svar på screeningsundersøgelsen forelå 26. juli 2021, tilbudt en forundersøgelse inden for de 14 dage, hvilket patientrettighederne sikrer.

Desuden oplyste hospitalet ikke kvinden om, hvor hun kunne få en anden tid. Hun fik blot at vide, at det ikke var muligt at få en tid inden for fristen på et af regionens sygehuse, og at hun – hvis hun ønskede en tid på et hospital uden for Region Hovedstaden – selv skulle tage kontakt.

»Regionen har derfor handlet i strid med reglerne om maksimale ventetider i forbindelse med forundersøgelsen,« skriver Styrelsen for Patientklager i afgørelsen.

Heraf fremgår det også, at regionen grundet en »stor tilgang af henviste patienter« var »meget udfordret« i forhold til at efterkomme reglerne.

»Det er ikke godt nok«

Ifølge professor Helle Bødker Madsen minder sagen fra Region Hovedstaden om problemerne på Aarhus Universitetshospital, hvor der ligeledes var kapacitetsproblemer, og hvor hospitalet heller ikke tilbød henvisning til et andet sygehus i Danmark eller i udlandet.

»Det overrasker mig ikke, at der er kapacitetsmæssige problemer. Det tyder på, at der er tale om et landsdækkende problem,« siger Helle Bødker Madsen.

Hele det danske sundhedsvæsen har været under kritisk bevågenhed, efter at Danmarks Radio i forrige uge oplyste, at Aarhus Universitetshospital havde forsømt at tilbyde godt 300 kræftpatienter behandling i tide. Hospitalsledelsen vurderede, at overskridelser af ventetiderne i Region Midtjylland kan have kostet menneskeliv.

Sidenhen er det kommet frem, at der også i de øvrige regioner er problemer med at overholde de lovbestemte krav om, at patienter under mistanke for kræft skal behandles senest 14 dage efter, at sygdommen er konstateret.

I Region Hovedstaden lægger Christoffer Buster Reinhardt (K), der er formand for Sundhedsudvalget, sig fladt ned.

»Det er ikke godt nok, at vi har de problemer med lange ventetider på kræftområdet. I hvert enkelt tilfælde er det uacceptabelt for patienten. Det er åbenlyst, at vi længe har haft udfordringer med at overholde behandlingsfristerne,« siger han.

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager får nu regionen til at foretage en stikprøveundersøgelse for at se, om regionen har været tilstrækkelig aktiv i forhold til at orientere patienterne om muligheden for at blive behandlet andre steder.

»Det er ikke nok bare at sende et brev om, at de har ret til et andet tilbud, og at man opfatter det som en accept af, at de ikke vil gøre brug af tilbuddet, hvis patienten ikke foretager sig noget. Patienten skal for eksempel indkaldes til et møde og mere aktivt have forelagt, at de kan blive behandlet et andet sted,« siger Christoffer Buster Reinhardt.

Region Hovedstaden skal sammen med de øvrige fire regioner torsdag holde møde med Sundhedsstyrelsen, hvor den manglende overholdelse af de maksimale ventetider er på dagsordenen.

Det har var været et særskilt problem at undersøge kvinder med brystkræft i Region Hovedstaden til tiden. I 2021 afdækkede Berlingske, at 89 kvinder måtte vente for længe på en undersøgelse for brystkræft. Kvinderne fik sidenhen konstateret kræft.

Der er i Brystkræftforeningen store frustrationer over de lange ventetider:

»Det er under al kritik, og det undergraver den retsstilling, vi burde have ifølge loven. Det er også et tegn på, at politikere og regioner ikke har haft ret, når de har sagt, at det ikke vil gå ud over kræftpatienterne, at hospitalerne er pressede,« siger Anja Skjoldborg Hansen, der er formand for Brystkræftforeningen.

Hun peger på, at der længe har været lange ventetider på Sjælland.

»Alle kræftpatienter ved jo, at man har ret til behandling inden for 14 dage, men det gør desværre ikke den store forskel, når man sidder ude på afdelingerne. Derfor er det godt, at Region Hovedstaden nu får hård kritik af Styrelsen for Patientklager. Man kan håbe, at de nu vil overholde reglerne og i højere grad vil give patienter et reelt tilbud om at blive behandlet et andet sted,« siger Anja Skjoldborg Hansen.