Nu vil Tesfaye særskilt undersøge folk fra Mellemøsten og Nordafrika i Danmark: »Vi har brug for mere ærlige tal«
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil som noget helt nyt lave særskilte beregninger på personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund. Blandt disse nationaliteter er der nemlig flere kriminelle og arbejdsløse end blandt øvrige indvandrere, viser nyt notat. Men det nye tiltag møder kritik fra regeringens egen integrationsrådgiver. »Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke i stedet finder på noget, der samler.«
