Myndighederne i Slagelse Kommune har set sig nødsaget til at tage drastiske metoder i brug. Det sker for at stoppe en årelang konflikt i det hårde ghettoområde Motalavej i Korsør.
Motalavej har været præget af en tung familiefejde siden maj 2019. Der har været masseslagsmål, knivstik, overfald med baseballbat og skudepisoder. To familier med oprindelse i Libanon er involveret i konflikten, der også indeholder æresrelaterede problematikker samt narkosalg.