Forsvarsministeriet: Sådan spreder Rusland »misinformation«

Et dokument fra Forsvarsministeriet opremser »eksempler på det russiske styres brug af disinformation«. To af de 11 eksempler handler om Danmark, men er ifølge en ekspert rettet mod den russiske offentlighed.

RUSSIA-WARGAMES/
Rusland har ved flere lejligheder angrebet Vesten med påvirkningsoperationer i form af blandt andet falske nyheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shamil Zhumatov/Reuters/Arkiv

Et falsk brev fra den svenske forsvarsminister om en våbenhandel med Ukraine i 2015, »Lisa-sagen« og falsummet fra 2016 om, at en 13-årig tysk pige af russisk oprindelse blev voldtaget af migranter i Berlin, og et russisk medie, der – uden hold i virkeligheden – rapporterede i 2017, at danske myndigheder tillod åbning af dyrebordeller.

Det er tre af de 11 eksempler på russisk »misinformation«, der fremgår af et dokument, som Berlingske har fået udleveret fra Forsvarsministeriet.

Læs hele dokumentet her:

Diskussionen om Ruslands angreb på Vesten med påvirkningsoperationer i form af blandt andet falske nyheder er aktuel lige nu, fordi regeringen i sidste uge fremsatte et lovforslag, der skal beskytte Danmark mod samme. Forslaget indebærer, at danskere skal kunne straffes med op til 12 års fængsel for at samarbejde med fremmede efterretningstjenester om at påvirke opinionen.

Omvendt efterlyser kritikere eksempler på, at påvirkningsoperationer har ramt Danmark. Regeringen giver dem ikke.

Sigter reelt mod russere

Kun to af de 11 eksempler på Forsvarsministeriets dokument handler om Danmark. Det ene er som nævnt, at danske myndigheder ifølge et russisk medie gav grønt lys til dyrebordeller i Danmark.

»Historien om danske dyrebordeller er formodentlig et element i den vedholdende indsats for at give det russiske publikum en opfattelse af, at Europa er i moralsk opløsning (og at Rusland har de rette værdier),« lyder Forsvarsministeriets egen vurdering i dokumentet.

Det andet eksempel, der fremgår af dokumentet, er et indslag i russiske NTV i 2018, der bl.a. udbasunerer, at Danmark bygger et »spiontårn« på Bornholm på størrelse med Frihedsgudinden. Og at Bornholms befolkning taler russisk.

Begge eksempler er rettet mod Ruslands egne borgere, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

»Jeg har heller ikke set forsøg på at viderebringe dem til den danske offentlighed. Og hvis man forsøgte, vil det efter min vurdering ikke have nogen som helst effekt – det er for primitivt,« siger Flemming Splidsboel Hansen, som kun vurderer eksemplernes karakter – ikke lovforslagets berettigelse.

Nogle eksempler i dokumentet handler om valg i Vesten. Mest omfattende er indblandingen i præsidentvalgkampen i USA i 2016, men også under Frankrigs præsidentvalgkamp i 2017 var »falske historier« om topkandidaterne i omløb, f.eks. at Emmanuel Macron havde hemmelige konti på Bahamas.

Andre af eksemplerne handler om Syrien, hvor russerne har holdt hånden under præsident Bashar al-Assad. F.eks. lød det i 2016 i russiske medier, at en humanitær konvoj var bombet, og at USA eller syriske oppositionsgrupper stod bag.

Forsvarsministeriets dokument bemærker, at EUs East Stratcom Task Force – modoffensiven til Ruslands påvirkningskampagner – »anser denne brug af spredning af forskellige historier i medierne som typisk eksempel på misinformation, der spredes for at forvirre og købe tid, og som skaber en forventning hos den enkelte om, at man alligevel aldrig finder ud af, hvad der er sket«.