Regeringens forslag om at straffe danske borgere med op til 12 års fængsel for at samarbejde med fremmede efterretningstjenester om at dele eksempelvis falske nyheder er blevet modtaget med tvivl og skepsis af regeringens støtter hos Dansk Folkeparti.
Det stod klart, da regeringens forslag blev førstebehandlet tirsdag aften i Folketinget.
»Misinformation og falske nyheder er det, der i gamle dage hed rygter og sladder. Den mest effektive måde at bekæmpe det på er ikke nødvendigvis at skærpe straffe og skabe panik. Jeg tror, at offentlig debat er langt sundere,« sagde retsordfører Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.
Fra Folketingets talerstol advarede ordføreren mod at lovgive i panik, og at man i stedet skulle overveje at sætte sin lid til den danske befolkning og den danske presse og møde rygter og falske nyheder med »udstillelse«, »hån« og »latterliggørelse«.
»Den folkelige fordømmelse og forargelse over for samarbejde med en fremmed magts efterretningstjeneste vil - er min påstand - være langt mere adfærdsregulerende end straf,« sagde Peter Kofod Poulsen.
Regeringens lovforslag om såkaldt ulovlig påvirkningsvirksomhed har haft forskellige former og er blevet kritiseret i flere omgange.
Først lagde regeringen op til, at danskere skulle kunne straffes med op til 12 års fængsel, hvis de eksempelvis delte indhold, der åbenlyst stammede fra fremmede efterretningstjenester, på sociale medier. Det vurderede jurister og organisationer i høringssvar ville give alvorlige problemer i forhold til ytringsfriheden.
Så justerede regeringen forslaget til, at straf kræver et »samarbejde« mellem den danske borger og den fremmede efterretningstjeneste.
»Rettidig omhu« eller »sorgerne på forskud«
En ting, der fyldte i debatten tirsdag aften, var spørgsmålet om, hvor konkret og reel truslen er her i Danmark. Ikke mindst efter, at Berlingske fredag kunne bringe historien om, at regeringen ikke kan give et eneste eksempel på, at Rusland har forsøgt at ramme Danmark med en påvirkningsoperation.
Det til trods for at selve lovforslaget bemærker, at påvirkningsoperationer er en voksende trussel mod Vestens demokratier og internationale samarbejde. At Forsvarets Efterretningstjeneste kalder det »meget sandsynligt«, at Rusland vil målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark.
Det fik Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, til at påpege, at det kunne virke som om, at »man tager sorgerne på forskud«. Hun oplyste også, at man i Enhedslisten ikke støtter forslaget på nuværende tidspunkt.
Det kaldte ordførerne fra regeringspartierne i stedet rettidig omhu, og man henviste i stedet til de sager, der har været om påvirkning af valg i USA og i Europa, og at det også udgør en trussel mod Danmark. Det sagde også Socialdemokratiets ordfører fra talerstolen
»Påvirkningsoperationer udgør en stigende trussel mod Danmark - og særligt nu, hvor vi snart har folketingsvalg og valg til europaparlamentsvalget,« sagde socialdemokraternes retsordfører, Lars Aslan Rasmussen, fra talerstolen.
Og da både Socialdemokratiet og de Radikale umiddelbart bakker op om forslaget, tegner der sig et flertal for lovgivningen.
Sidste taler ved førstebehandlingen af lovforslaget var justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der argumenterede for, at forslaget vil styrke danske myndigheder i kampen mod fremmede magter:
»Vores myndigheder skal stå på fuldstændig sikker juridisk grund i forsvaret for Danmarks demokrati. Det sikrer vi med dette lovforslag.«
