Formand for Flygtningenævnet: Ja, forholdene er forbedret i Syrien

Flygtningenævnet vurderer ligesom Udlændingestyrelsen, at forholdene i visse dele af Syrien er forbedrede. Alene situationen i Syrien er ikke længere nok til at få asyl, siger formand for Flygtningenævnet Henrik Bloch Andersen i et sjældent interview. Han udtaler sig på baggrund af seks meget ventede syriske prøvesager, som ikke giver det klare svar, man kunne have håbet på.

48-årige Zaher kunne som den første syriske flygtning være sendt ud af landet, hvis han ikke havde optrådt i medierne før behandlingen af sin sag i Flygtningenævnet. Men ikke i én eneste af de seks syriske prøvesager har afgørelsen været afhængig af de generelle forhold i Syrien. I stedet har individuelle forhold – som risiko for overgreb – afgjort sagerne.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der er stadig en række uafklarede spørgsmål om de syriske flygtninges situation i Danmark efter den nylige behandling af seks prøvesager i Flygtningenævnet. Det siger formand Henrik Bloch Andersen til Berlingske i et sjældent interview.

I de seks konkrete sager, som Flygtningenævnet har afgjort i slutningen af sidste uge og i starten af denne uge, har det derimod været asylansøgernes individuelle forhold, som har sikret dem opholdstilladelse. Det kunne være eksempelvis være det forhold, at en syrisk kvinde stod til anholdelse og fængsling, da hun var ansat i det offentlige, før hun flygtede. Det kunne også være den syriske flygtning, som har nægtet at påtage sig militærtjeneste.

Derimod har nævnet ikke i én eneste af de seks sager ladet asylvurderingen afhænge af, om vedkommende kunne sendes hjem alene på baggrund af de generelle forhold i Syrien.

»Det har nævnet ikke taget stilling til endnu,« siger Henrik Bloch Andersen.

Og det er afgørende, for årsagen til, at Flygtningenævnet skulle tage stilling til de seks prøvesager, var, at både Udlændingestyrelsen og nævnet havde vurderet, at forholdene i visse dele af Syrien var forbedrede. Det betød, at Udlændingestyrelsen nægtede at forlænge syrernes midlertidige opholdstilladelse i de seks sager. Flygtningenævnet kunne have taget afgørende stilling til flygtninges mulige hjemvenden til Syrien, men har endnu ikke gjort det, forklarer Henrik Bloch Andersen altså.

Henrik Bloch Andersen, formand for Flygtningenævnet

»Men jeg forstår godt, at der er en del i en usikker situation. «


Til gengæld har nævnet i to af sagerne vurderet, at forholdene i Damaskus-området ikke længere er sådan, at det alene er nok til at få opholdstilladelse. Den faktor er også særdeles vigtig. For hvis de godt 4000 syrere, der har midlertidig beskyttelsesstatus på grund af borgerkrigen i Syrien, skal kunne sendes hjem, kræver det, at de forbedrede forhold ikke blot er af midlertidig karakter.

»Men der kan jeg kun sige, at det har nævnet ikke taget stilling til endnu. Man har ladet asylsagerne afgøre af sikkerheds- og menneskerettighedssituationen for den enkelte.«

Syrisk flygtning fik ophold efter Berlingske-interview

Hvis der ikke var individuelle forhold, der gav disse syrere ret til asyl, så kunne man godt sende dem hjem?

»Det har vi ikke taget stilling til. Man skal forholde sig til, om forholdene er midlertidige eller ej. Hvis de blot er midlertidige, så er betingelserne for at tilbagekalde eller nægte en opholdstilladelse ikke til stede,« siger Henrik Bloch Andersen.

Men det er nævnets vurdering, at forholdene i Syrien er forbedrede?

»Ja, det er dét, som nævnet har sagt, og det vil vi også drøfte i koordinationsudvalget.«

Kan man som syrer i Danmark føle sig mere eller mindre tryg i forhold til ens tilværelse i Danmark ud fra disse seks prøvesager?

»Det kan jeg ikke sige. Det må hver enkelt vurdere. Det, jeg kan sige, er, at vi ikke sender nogen tilbage til forfølgelse eller overgreb. Det er vores fornemste opgave at undgå det,« siger Henrik Bloch Andersen.

Af resumeet af den syriske prøvesag, der blev behandlet fredag i sidste uge, fremgår det, at den 48-årige syriske flygtning og familiefar Zaher fik ophold på grund af et interview med Berlingske og et forestående TV-interview i et arabisk medie. Hans øvrige forklaringer om hans fortid i Syrien vurderede nævnet som utroværdige.

Hvordan kan en medieoptræden alene danne baggrund for at give asyl?

»Vi havde en asylansøger, der ikke havde en retlig grund eller baggrund, der gav mulighed for at få opholdstilladelse. Hans forklaringer blev vurderet divergerende og utroværdige. Han fik udelukkende opholdstilladelse, fordi han blevet eksponeret i Berlingske. Jeg behøver ikke forholde mig til, om det er godt eller skidt, at Berlingske skriver sådan en artikel. Det, vi skal forholde os til, er, hvilken betydning det har for ansøgeren. Og når man har været eksponeret på den måde, er det lige meget, om han har været politisk aktiv i Syrien, så længe de syriske myndigheder tror, at han har været det. Derfor har han krav på beskyttelse, fordi han risikerer overgreb.«

Så hvis denne flygtning ikke havde udtalt sig i medierne, kunne han have været sendt tilbage til Syrien?

»Hvis han ikke havde udtalt sig, havde vi formentlig været i den situation, at vi ret klart skulle tage stilling til, om forholdene generelt var forbedrede, og om hans status som midlertidigt beskyttet skulle fortsætte.«

Og hvad tror du, at I var nået frem til?

»Det kan jeg af gode grunde ikke sige,« siger Henrik Bloch Andersen.