Ingen syrere skal sendes hjem: Nu vil Radikale og Enhedslisten ændre omstridt lov

Seks syriske familier stod til udvisning efter afgørelser i Udlændingestyrelsen. Men nu er samtlige sager blevet omgjort i Flygtningenævnet. Lovgivningen, der åbnede for hjemsendelserne, bør revideres, lyder det fra de Radikale og Enhedslisten.

Berlingske har talt med Zaher, faderen i en af de seks »prøvesager«, der har fået frataget sin opholdstilladelse i Udlændingestyrelsen for nu at få sin sag vurderet i Flygtningenævnet. Fredag afgjorde nævnet, at Zaher og hans familie alligevel kan blive i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

En stribe afgørelser fra Udlændingestyrelsen har i løbet af foråret peget på, at Danmark kunne blive det første land i Vesten til at sende flygtninge hjem til Syrien.

Men nu har sagerne taget en drejning.

Seks syriske familier, som Udlændningestyrelsen i første omgang havde afvist at give opholdsgrundlag, har nu alligevel fået det i Flygtningenævnet.

Dermed er alle syriske prøvesager afgjort – alle er endt med, at Udlændingestyrelsens afgørelser er blevet omgjort.

Afgørelserne lægger ikke op til, at man inden for den nærmeste fremtid kan sende syrere hjem, konkluderer professor MSO (med særlige opgaver) Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i asylret ved Københavns Universitet.

»Der er ikke lagt op til en generel praksisændring på området. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kan opstå en fornyet situation, hvor man udvælger nye prøvesager. Men det skal måske ske på baggrund af praksis fra andre lande, der vil sende syrere tilbage, eller hvis de syrere, der måtte vende frivilligt hjem, ikke bliver udsat for overgreb. Det særlige har jo været, at Danmark er det første land, der ville sende syrere hjem,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Alle prøvesagerne handler om syrere fra Damaskus-området, der har haft ophold i Danmark på baggrund af de generelle forhold i hjemlandet. De har haft asyl efter paragraf 7, stk. 3 i udlændingeloven.

I flere prøvesager giver Flygtningenævnet Udlændingestyrelsen ret i, at forholdene i Damaskus-området er blevet bedre. Men syrerne er alligevel endt med at få asyl – alle på grund af individuelle forhold.

En ny rapport fra Udlændingestyrelsen

Noget nyt, der har spillet ind i forhold til prøvesagerne, er en rapport fra Udlændingestyrelsen, der blev offentliggjort torsdag 20. juni – dagen inden de første sager kom for Flygtningenævnet.

Rapporten ser på konsekvenser for folk, der har forladt Syrien illegalt, folk der har forladt en stilling som offentlig ansat uden tilladelse, og situationen for kurdere i Damaskus. Den korte rapport bygger på telefoninterview, skype-møder og e-mailkorrespondancer med kilder i Storbritannien, Frankrig, Beirut i Libanon og Damaskus i Syrien.

Af rapporten fremgår det, at der ikke er kendskab til problemer med de syriske myndigheder, hvis en syrer udelukkende har forladt landet illegalt. At det er ulovligt at forlade en stilling som offentligt ansat, og at det straffes med bøde og op til fem års fængsel. Og at der ikke har været nogen sikkerhedsproblemer rettet særligt mod kurdere i Damaskus de seneste år.

Rapporten ser blandt andet ud til at have spillet en rolle i den anden prøvesag, hvor en midaldrende kvinde, der havde forladt sit job som offentligt ansat uden tilladelse, har fået opholdstilladelse.

Flygtningenævnet bekræfter, at rapporten har indgået som baggrundsmateriale i de syriske prøvesager, og at den er sendt ud til sagens parter.

Det helt store spørgsmål

Det helt store spørgsmål står stadig ubesvaret efter prøvesagerne: Nemlig om Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at de generelle forhold i Damaskus er forbedrede og ikke af en helt midlertidig karakter. Begge dele skal være opfyldt, ellers har flygtninge krav på asyl.

I to sager konkluderer nævnet i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen, at situationen i Damaskus er forbedret og ikke længere af en sådan karakter, at enhver er i risiko for overgreb »alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området«.

Men nævnet undlader at tage stilling til, om de forbedrede forhold er af helt midlertidig karakter.

»De her sager har betydning for de syrere fra Damaskus, som har opholdstilladelse efter paragraf 7, stk. 3, og som i mange måneder har været utrolig nervøse for, hvad der kunne ske. De fleste af dem har nok ikke grund til at være så bekymrede længere,« siger asylchef ved Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Hun mener ikke, at de baggrundsoplysninger om krænkelser af menneskerettighederne i Syrien, som Flygtningenævnet har lagt vægt på, vil ændre sig inden for den nærmeste fremtid. I forlængelse af det har hun en opfordring til politikerne:

»Flygtninge skal have beskyttelse så længe, det er nødvendigt, og typisk ser vi, at den her type konflikter med borgerkrig varer i lang tid. Derfor skal man ikke gøre de her opholdstilladelser så midlertidige. For i realiteten er der behov for beskyttelse i meget længere tid, end der er lagt op til,« siger hun og henviser bl.a. til de etårige og toårige opholdstilladelser, der gives ved paragraf 7, stk 3 i udlændingeloven.

Politikere vil nu se nærmere på lovgivningen

På baggrund af Flygtningenævnets afgørelser opfordrer de Radikale, Enhedslisten og Alternativet til, at man politisk ser på den lovgivning, der har muliggjort prøvesagerne.

Det handler om lovændringen fra 2015, som SR-regeringen stod bag, og som skulle gøre det nemmere at sende flygtninge hjem, hvis de var tildelt såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus efter paragraf 7, stk. 3. En status, der især er blevet brugt til syrere.

»Det duer ikke, at man kan sende folk hjem, blot fordi at der er bittesmå forbedringer i hjemlandet. Der skal stabile og varige forandringer til, og det er der ikke i Syrien,« siger Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund.

Også Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg, mener, at der er behov for at se på lovgivningen. Det var ellers hans parti, der gjorde det muligt at sende syrerne hjem.

»Men det synes jeg ikke, at vi har ansvar for. Det var hele tiden meningen, at den lov skulle være midlertidig, og at den skulle revideres. Det var ikke meningen, at reglerne skulle gøres permanente med paradigmeskiftet,« siger han.

Men betyder det så, at reglerne skal revideres nu?

»Det er vores holdning,« siger Andreas Steenberg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet eller Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Læs mere om de enkelte prøvesager her.