Forlægger efter skuddrab: »Det er et angreb på vores orden, demokratiet og det frie ord«

Mandag aften blev der holdt taler om Nedim Yasar og hans historie. Han stod til en reception i Københavns Nordvestkvarter, fordi hans bog skulle på gaden tirsdag.

En fortælling om hans liv som bandeleder i den kriminelle underverden – og hvordan man kom ud i igen.

Talerne blev noget af det sidste, som han skulle høre. For kort efter blev Nedim Yasar skudt af en ukendt gerningsmand – men det var ikke kun den den tidligere bandeleder, som blev ramt. Skuddene på Hejrevej mærkede samtidig den danske ytringsfrihed og enhver, der overvejede at fortælle om deres kriminelle fortid.

»Dette er på linje med attentatforsøgene på Flemming Rose og Lars Hedegaard. Men denne gang er angrebet lykkedes. Det er simpelthen et forsøg på at true andre til tavshed, så de ikke får ideen til at fortælle om livet i bandemiljøet,« siger kreativ direktør hos People'sPress Jakob Kvist med henvisning til de forpurrede attentatforsøg mod tidligere kulturredaktør Flemming Rose og tegneren Lars Hedegaard i kølvandet på Muhammed-krisen.

Det er dog langt fra det eneste, som er gået tabt.

Vi andre må råbe højere

Nedim Yasar har aldrig lagt skjul på, at han har en blakket fortid.

I bogen »Rødder - En gangsters udvej« kan man læse om hans rå vej til toppen i bandemiljøet, hvor han en overgang var leder for den københavnske gruppering Los Guerreros, hvor afpresning, vold, trusler, stoffer og masser af illegale penge blev en del af hverdagen.

I hvert fald indtil han fandt vej tilbage til samfundet gennem et exitforløb for bandemedlemmer.

Yasar var en af dem, som lagde den kriminelle løbebane bag sig. Men samtidig, var han en mand, som fortalte frit i live radio og større interviews om bandekrig og kriminalitet. Foruden at være tilbagevendende kommentator af bandeforhold, var han også radiovært på aktualitetsprogrammet »Politiradio« på Radio24syv.

»Det er en vigtig stemme, som vi har mistet i offentligheden. Fordi det var en stemme, som indefra kunne fortælle på godt – og måske især ondt – men som også har kunnet fortælle, hvordan man kom ud af det,« sagde stationens chefredaktør, Jørgen Ramskov, til TV 2 News i går og uddybede:

»Nedim er et tragisk drab – men han er mere end et tragisk drab i en bandekonflikt. Han er en meget vigtig stemme, som ikke er mere. Derfor må vi andre bare råbe højere, fordi disse mørkemand ikke skal vinde.«

Ifølge den danske afdeling af den internationale organisation for ytringsfrihed og skribenter, PEN, er det svært at komme med en konkret vurdering af drabet på Nedim Yasar. Men det åbner spørgsmålet om, hvorvidt hans død indvarsler en ny udvikling.

»Dette her kan klart være et trin op ad stigen og et anslag mod det frie ord. I Danmark har vi modsat mange dele af verden kun set overfald, så hvis vi nu begynder at se likvideringer på grund af nogens ytringer, ville det være noget af en eskalering,« siger foreningens daglige leder Mille Rohde.

Dem, som træder ud fra skyggesiden

Gennem det første døgn spredte nyheden om Nedim Yasars død sig, fra et par blomster på et fortov til flere dele af cyberspace, hvor meningsdannere, forfattere, lyttere og ministre har udtrykt sympati med de efterladte.

På Twitter gik justitsminister Søren Pape Poulsens (K) »tanker og dybe medfølelse« med den tidligere bandeleders efterladte.

»Det siger sig selv, at denne frygtelige tragedie rejser spørgsmål ved, om vi som samfund har den rette beskyttelse af de mennesker, der ønsker at træde ud af skyggesiden og tilbage ind i samfundet,« skrev han siden.

Spørger man Jakob Kvist var Nedim Yasar garant for mere end ytringsfriheden.

Den kreative direktør hos PeoplesPress, som også har udgivet Yasars bog, understreger, at ytringsfriheden som koncept er »the first world-udgaven« af en problematik, som i visse tilfælde er en grundlæggende frihedskamp.

»Det er et angreb på vores orden, demokratiet og det frie ord – og hvis man ikke tager dette angreb lige så alvorligt politisk, som man ville med et angreb på Rose eller Hedegaard, så svigter man en masse mennesker,« siger han og uddyber:

»Ude i ghettoen handler det i det hele taget om frihed. Her bliver angrebet på Nedim Yasar et angreb på en bestemt befolkningsgruppes ret til at vælge og fravælge, hvorvidt de vil leve i den danske retsstat under myndighedernes beskyttelse eller i et parallelsamfund.«

Netop den modsætning var også noget af det, som Nedim Yasar kunne fortælle om. En historie, som på sin vis var uddestilleret i den bog, som blev tilgængelig i de danske boghandlere i går, mens den tidligere bandeleder gik bort.