Det er med en dyb sorg og endnu større vrede, at vi på Radio24syv har modtaget meddelelsen om, at vores ven og kollega Nedim Yasar er død.
Fejt skudt ned af en person, som usselt stod udenfor Nedims bogreception og ventede på at skyde ham ned på klos hold.
Nedim var en kæmpe. En mand der så sin kriminelle fortid i øjnene og besluttede sig for en anden vej. Som uden undskyldninger og bortforklaringer stod ved de onde og forkerte ting, han havde begået – men som insisterede på at få et andet meningsfuldt og værdigt liv.
Nedim var på toppen af sit liv, da han blev dræbt. Han var en aktiv og engageret debattør, en strålende radiovært, ildsjæl som frivillig i Ungdommens Røde Kors og meget, meget mere – alt sammen med det ene formål at oplyse og advare andre om det kriminelle liv, han desværre selv havde kendt så godt. Nedim var langtfra en engel – det var han selv meget bevidst om. Men for mig, for hans kolleger og for hans venner var han en kæmpe – fordi han på trods af alle odds troede på et andet og bedre liv, fik det til at ske og havde overskud til at dele erfaringerne og den tro med andre i samme situation.
Den dag, Nedim brutalt blev myrdet, udkom hans bog, »Rødder«. Han fejrede udgivelsen i lokalerne hos Ungdommens Røde Kors – omgivet af sine venner. Jeg var der desværre ikke selv, men ved, at han strålede i sin hvide skjorte og med sit store smil – glad, optimistisk og fuld af liv. I fredags brasede han ind i et møde, fordi jeg skulle have hans nye bog med en dedikation – en bog han var så stolt af, fordi han troede på, at den kunne gøre en forskel.
Den glæde og vilje til noget andet og bedre skal vi holde fast i.
Nedim var en vigtig stemme i debatten. En modig stemme. Under bandekonflikten mellem LTF og Brothas blev han overfaldet og forsøgt stukket ihjel. Vi overtalte ham til at flytte på hotel, til det værste var ovre, men selv efter det overfald, insisterede han på at være den, han var. En vigtig og stærk stemme i debatten om bander, kriminalitet og ikke mindst vejen ud.
Et drab er altid forfærdeligt. Men Nedim var andet og mere end endnu et ulykkeligt offer i en vanvittig bandekrig. Nedims nye liv var sammen med hans bog et symbol på retten til at være til og til at tale. På at ingen skal kunne trues til tavshed. Kort sagt ytringsfrihed.
Den ret må feje mennesker fra Nedims fortid ikke knække. De slog Nedim ihjel – men hvis vi andre, der sidder tilbage med en stor sorg og vrede, på nogen måde skal få et minimum af mening ud af hans død, skal vi netop huske på ham som et symbol på den ret. På hvor vigtigt det er, at vi kan leve i et samfund, hvor retten til at være et frit mennesker, der kan og tør tale, er umistelig.
Kun på den måde kan vi ære Nedim.
