Er det danske folk ved at blive skiftet ud? »At indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås«

Dansk Folkeparti advarer på baggrund af nye tal, der opjusterer indvandrertallet med 400.000, om en befolkningsudskiftning. Men er det rimeligt at tale om, at danskere snart er i mindretal? En forsker har kigget på tallene og giver sin bedømmelse.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 400.000 flere personer i Danmark har udenlandsk baggrund. Betyder det, at en befolkningsudskiftning er på vej, som højrefløjen advarer om? Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

I de senere år er det blevet en stadig mere anvendt advarsel: Den danske befolkning er på vej til at blive skiftet ud. Højrefløjspolitikere som Rasmus Paludan og Dansk Folkepartis Martin Henriksen har begge talt om den »store udskiftning«, der henviser til, at det europæiske folk i løbet af nogle generationer vil komme i mindretal. Ind kommer i stedet muslimer og deres efterkommere.

Senest har Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, i Berlingske talt om en »begyndende udskiftning af det danske folk«.

Anledningen er, at Berlingske fredag beskrev, hvordan antallet af personer med udenlandsk baggrund er markant højere end hidtil antaget og beskrevet. Faktisk er der tæt på 400.000 personer født i Danmark, som er registreret som værende af dansk oprindelse, men som har delvis oprindelse i udlandet. Deres mor eller far er nemlig født i udlandet, men det er ikke tidligere regnet med i udlændingetallene. Flere end 100.000 af disse kommer fra ikkevestlige lande.

Tæller man disse 400.000 personer med, er cirka en femtedel af Danmarks befolkning helt eller delvist udenlandsk baggrund. I alt drejer det sig om cirka 1,2 millioner mennesker, der har udenlandske aner.

GRAFIK

Befolkning i etniske grupper

»Jeg havde ikke regnet med, at det var så mange,« siger Hjarn von Zernichow Borberg.

Han er ekstern lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og partner i konsulent- og videnshuset Cphfacilitation, og så er han manden, der har trukket de nye tal fra Danmarks Statistik.

Og det er altså disse tal, som har fået diskussionen om en snarlig befolkningsudskiftning til at blusse op igen.

Men kan man overhovedet tale om en sådan udskiftning? Berlingske har forhørt sig hos Henrik Toft Jensen, der er lektor emeritus og demografiforsker ved Roskilde Universitet.

Henrik Toft Jensen, lektor emeritus, RUC

»Åbner man grænserne totalt og giver opholdstilladelse til en masse mennesker, er det klart, at det vil ændre billedet.«


Han indleder med at påpege, at indvandringen fra ikkevestlige lande er steget de senere år, og den er også steget mere end en tilsvarende udvandring.

Summen er, at indvandrere og efterkommeres andel af befolkningen er stigende, også når man ser bort fra de de »nye« 400.000 personer med udenlandsk baggrund. Ser man alene på indvandrere og efterkommere, hvor begge stammer fra udlandet er, gruppen steget fra tre procent i 1980 til 13,7 procent i 2019. Flertallet af disse personer (8,72 procent) kommer fra ikkevestlige lande. I 2060 er forventningen fra Danmarks Statistik, at gruppen fra ikkevestlige lande vil udgøre 11,7 procent af befolkningen.

»Det er klart, at der kommer flere personer fra ikkevestlige lande, når man måler på antallet af indvandrere fra de lande og de børn, de får i Danmark,« siger Henrik Toft Jensen.

Ikkevestlige fødsler er gået i stå

Men her kommer vi så til det første og måske mest afgørende argument imod, at udviklingen peger i retning af en udskiftning af den danske befolkning.

For selv om andelen af nyfødte, der har en mor med udenlandsk baggrund, er steget markant det seneste årti, er der samtidig sket en normalisering af indvandrerne og efterkommernes fertilitet – også kendt som fødselsraten.

Hvor der i 1997 var enorm forskel på, hvor mange børn kvinder af ikkevestlig og dansk oprindelse fik, ligger fødselsraten nu næsten på samme niveau uanset etnicitet: Kvinder af dansk oprindelse fik i 2017 i gennemsnit 1,75 barn. Ikkevestlige efterkommere fik lidt flere, mens indvandrere fik lidt over to børn i gennemsnit.

»Kvinder fra ikkevestlige lande får stort set lige så mange børn som kvinder med dansk oprindelse. Den påstand, at indvandrere avler som rotter, er det rene og skære vås. Det er i hvert fald ikke derfra, at befolkningsudskiftningen kommer,« siger Henrik Toft Jensen.

Men hvor stammer teorien så fra? I Berlingske henviser Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard til den førte politik, hvor den siddende regering ifølge hende fører en alt for lempelig udlændingepolitik.

»Som det ser ud, går det ikke den rigtige vej. Jeg er virkelig nervøs for, hvordan det går,« siger hun.

Henrik Toft Jensen anerkender, at en helt anden politisk kurs i udlændinge- og flygtningepolitikken kan have en effekt på befolkningssammensætningen herhjemme.

»Åbner man grænserne totalt og giver opholdstilladelse til en masse mennesker, er det klart, at det vil ændre billedet. Men regeringen holder jo grundlæggende fast i indvandringspolitikken og er karrig med at give opholdstilladelser, så jeg tror ikke, at ændrer så meget. Der er også sket en del opstramninger i udlændingepolitikken de senere år,« siger han.

DF: Også borgerlige partier bidrager til befolkningsudskiftning

Dansk Folkepartis nu tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen er ikke lige så rolig.

»Problemet lige nu er, at den socialdemokratiske regering, Radikale, venstrefløjspartierne, Venstre og de Konservative arbejder på at øge indvandringen ved at tillade mere udenlandsk arbejdskraft, og oven i det skal man så lægge regeringens fuldstændig forfejlede politik om at forhøje ydelserne til såkaldte flygtningefamilier og indvandrere. En politik, som også vil trække flere hertil,« lyder det fra DFeren.

»Der er to slags politikere i Danmark. Der er dem, der fører en politik, som på et tidspunkt vil medføre en befolkningsudskiftning, og så er der dem, der modsætter sig. Den sidste gruppe politikere har altid været i mindretal og er det fortsat. Sådan ser jeg på det,« siger Martin Henriksen.

Lektor emeritus Henrik Toft Jensen er dog ikke en af dem, der abonnerer på en idé om, at Danmark er på vej imod en befolkningsudskiftning. Dels er fødselstallet altså blevet normaliseret over de senere år. En udskiftning ville kræve, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere fik markant flere børn og etnisk danske kvinder stort set ingen børn, og samtidig påpeger han, at der politisk er konsensus om at kontrollere indvandringen.

»Jeg mener ikke, at man kan tale om den store udskiftning. Hvis indvandringsmønstret fortsætter som de seneste fire år, vil der ske en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, og krige i Mellemøsten kan også få tallet op, men der skal skrues voldsomt på en masse forskellige parametre, før det kan ses endnu mere tydeligt i befolkningssammensætningen,« siger Henrik Toft Jensen.